Finans Danmarks kommentar til Det Systemiske Risikoråds evaluering af den systemiske buffer
Finans Danmarks kommentar til Det Systemiske Risikoråds evaluering af den systemiske buffer Det Systemiske Risikoråd har i dag henstillet til erhvervsministeren, at den systemiske risikobuffer for eksponeringer mod ejendomsselskaber opretholdes. Risikorådet foreslår samtidig, at den del af udlånet, der ligger i belåningsintervallet 0-30 pct., fremover undtages – mod de nuværende 0-15 pct. Finans Danmark mener fortsat, at bufferen er unødvendig og bør afskaffes.
Erhvervsministeren har i dag modtaget en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd, der med henvisning til risici på ejendomsmarkedet foreslår at opretholde den systemiske risikobuffer for eksponeringer mod ejendomsselskaber. Risikorådet lægger dog op til at reducere kravet for den del af udlånet, der har en belåningsgrad mellem 0 og 30 pct. I dag gælder undtagelsen kun for lån med en belåningsgrad op til 15 pct. Justeringen betyder ifølge Risikorådet, at den direkte kapitaleffekt, som sektoren rammes med, reduceres til 9 mia. kr.
”Vi ser den foreslåede justering som et udtryk for, at Det Systemiske Risikoråd anerkender, at risici i ejendomssektoren er overvurderet. Men vi mener fortsat, at bufferen er helt unødvendig. Den bygger på et forældet risikobillede - de risici, bufferen er sat i verden for at håndtere, er enten ikke til stede – eller er allerede dækket af eksisterende kapitalkrav og stresstest,” siger Lars Gert Lose, administrerende direktør i Finans Danmark.
Med en samlet kapitalreserve på ca. 500 mia. kr. er den danske finansielle sektor i dag robust, og de seneste stresstest fra EBA dokumenterer, at bankerne kan modstå selv markante prisfald på erhvervsejendomme uden at komme under de regulatoriske minimumskrav.
”Vores analyser dokumenterer, at bufferen begrænser bankernes nyudlånskapacitet med op mod 200 mia. kr. Det er kapital, der i stedet kunne være brugt på at finansiere f.eks. innovation, iværksætteri, boligejendomme og øget produktion,” siger Lars Gert Lose, og fortsætter:
”Danmark står over for massive investeringsbehov – i beredskab, infrastruktur og energiomstilling. Derfor er der brug for at styrke den økonomiske robusthed og sikre, at kapitalen arbejder for samfundet – og ikke bindes af et krav, som hverken adresserer en reel risiko eller skaber værdi. Derfor bør bufferen fjernes,” siger Lars Gert Lose.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Høringssvar til EU-Kommissionens revision af SFDR5.12.2025 15:21:49 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til EU-Kommissionens revision af SFDR
Finans Danmark indgår som den første sektor i Danmark aftale med InterForce1.12.2025 10:09:29 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark og InterForce har i dag underskrevet Danmarks første sektoraftale af sin art. Aftalen skal gøre det lettere for virksomheder i den finansielle sektor at støtte medarbejdere, der gør en forskel som en del af Forsvarets reservestyrke.
Finans Danmarks nye bestyrelse1.12.2025 10:05:25 CET | Pressemeddelelse
På den årlige generalforsamling i Finans Danmark mandag den 1. december 2025 blev der valgt en ny bestyrelse.
Danskerne går glip af milliarder1.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskernes opsparing bevæger sig lige nu i det højeste niveau nogensinde. Men ved at lade en stor del af opsparingen stå passivt på en bankkonto, risikerer hver husholdning at gå glip af tusindvis af kroner. Og til sammen altså milliarder.
Finanssektoren klar på særligt ansvar ved afgørende samfundsomstilling1.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Finans Danmark sætter ord og tal på finanssektorens bidrag til udviklingen i velfærdssamfundet. Især i tider med omstillinger er sektorens betydning markant. Finans Danmark efterlyser bedre konkurrencemuligheder for at kunne styrke sektorens bidrag i den aktuelle omstilling med geopolitisk uro, handelsbarrierer, energiomstilling og opbrud i gamle alliancer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum