Finans Danmark ansætter ny pressechef
Finans Danmark har ansat Mette Simonsen som ny pressechef. Hun begynder i stillingen den 1. november 2025.
Mette Simonsen kommer med mange års erfaring fra dansk medieverden – senest som redaktør og vært på DR’s Radioavisen og tidligere som erhvervsjournalist, redaktør og leder på DR Nyheder, P1 og vært på TV2 Finans.
”Med Mette Simonsen får vi en særdeles erfaren pressechef med solid indsigt i både erhvervsstoffet og det politiske landskab. Hun har stor erfaring med at formidle komplekse emner på en klar og tilgængelig måde, og hun vil være en stærk drivkraft i Finans Danmarks ambition om at styrke kommunikationen og dialogen med omverdenen,” siger Charlotte Juul Bisserup Bechfeldt, underdirektør for Public affairs, kommunikation og kampagne i Finans Danmark.
Med Finans Danmark 2.0 er organisationen i gang med en strategisk omstilling, der skal gøre den mere politisk agil, tværgående og proaktiv. Målet er at styrke sektorens samfundsrolle og sikre, at den står endnu stærkere i mødet med de store dagsordener som f.eks. vores fælles sikkerhed og beredskab, kritisk infrastruktur og den grønne omstilling. Her får Mette Simonsen en vigtig rolle i at understøtte og kommunikere den udvikling.
”Jeg glæder mig til at blive en del af Finans Danmark i en tid, hvor organisationen er midt i en vigtig udvikling. Min ambition er at styrke kommunikationen og skabe en endnu mere åben og tydelig dialog om sektorens rolle i samfundet. Med mine erfaringer fra journalistikken vil jeg arbejde for, at Finans Danmark står stærkere – både på de store dagsordener og i mødet med offentligheden,” siger Mette Simonsen.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Rekordinvesteringer i fonde med europæiske aktier17.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for investeringsfonde, der investerer i europæiske aktier, herunder også europæiske forsvarsaktier, er historisk høj. I 2025 er der netto blevet købt op i disse fonde for mere end 12 mia. kr. Samtidigt er investorerne blevet belønnet med solide afkast i omegnen af 15 pct. siden årets begyndelse.
Flere boligejere indhentede lånetilbud til omlægninger i oktober14.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for oktober 2025.
Antallet af boliger til salg falder i hele landet11.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for oktober 2025
Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om prismodeller for visse typer af betalingsinstrumenter (Dankort abonnementsbekendtgørelsen)10.11.2025 16:21:19 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar i forbindelse med ændring af Dankort abonnementsbekendtgørelsen
Aktive danske bankkunder ligger i europæisk top, når det gælder bankskifte10.11.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danske bankkunder er blandt de mest aktive i Europa, når det kommer til at skifte bank. En ny analyse fra Finans Danmark viser, at omkring 23 pct. af danskerne har skiftet bank over de seneste fem år, mens yderligere 25 pct. har undersøgt mulighederne for at gøre det. Samlet set kan omtrent halvdelen af danskerne betegnes som aktive bankkunder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum