Høj pris for unødvendigt kapitalkrav
Den systemiske risikobuffer på udlån til ejendomsselskaber blev indført med henvisning til risiko for tab på udlån til ejendomme. Men der er ikke uafdækkede risici på området. Til gengæld har kravet reelle konsekvenser for samfundet. Det binder unødigt kapital i sektoren, der mindsker bankernes og realkreditinstitutternes kapacitet til ny-udlån med op til 200 milliarder kroner. Det viser en ny opgørelse fra Finans Danmark, der opfordrer til, at kravet fjernes.
Den systemiske buffer – indført efter henstilling fra Det Systemiske Risikoråd i juni 2024 – pålægger banker og realkreditinstitutter at afsætte en ekstra kapitalreserve svarende til 7 pct. af udlånet til ejendomsselskaber. Det rammer sektoren med en direkte kapitaleffekt på cirka 12,6 mia. kr. Det lægger et unødigt og forvridende kapitalkrav på den finansielle sektor, fordi bufferen kræver, at der afsættes kapital til risici, der allerede er afdækket. Men konsekvenserne stopper ikke der.
Ifølge Finans Danmarks beregninger mindsker den systemiske risikobuffer bankers og realkreditinstitutters ny-udlånskapacitet med ca. 200 mia. kr. Det er midler, der i stedet kunne være lånt ud til investeringer i sunde og rentable projekter, f.eks. energirenovering af erhvervsejendomme eller nybyggeri af boligudlejningsejendomme. Bufferen kommer oven på generelt højere bufferkrav i Danmark sammenlignet med andre EU-lande.
"Den systemiske buffer pålægger banker og realkreditinstitutter et helt unødvendigt kapitalkrav, der binder milliarder af kroner, som potentielt kunne være lånt ud til projekter, der understøtter dansk økonomi og konkurrenceevne ", siger Lars Gert Lose, adm. dir. i Finans Danmark.
Den systemiske risikobuffer blev indført i 2024 med henvisning til et risikobillede, der ikke længere eksisterer – hvis det nogensinde har gjort det. Sektoren er i dag velkapitaliseret med en samlet kapital-reserve på ca. 500 mia. kr. Den seneste EBA-stresstest viser desuden, at sektoren kan modstå selv meget betydelige prisfald på erhvervsejendomsmarkedet mv. uden at overtræde de regulatoriske minimumskrav.
"Vi har i dag en af Europas mest velkapitaliserede finansielle sektorer, og de risici, bufferen skulle adressere, er allerede afdækket. Derfor giver det ikke mening at fastholde et krav, som hæmmer udlånskapaciteten netop i en tid, hvor Danmark har brug for at styrke investeringerne og sin økonomiske robusthed”, siger Lars Gert Lose.
Det Systemiske Risikoråd forventes på sit møde d. 6. oktober 2025 at træffe beslutning om en henstilling til regeringen om bufferen skal opretholdes og i givet fald på hvilket niveau.
Finans Danmark anbefaler, at bufferen afskaffes helt. Det vil gøre det muligt for banker og realkreditinstitutter i højere grad at kunne stille den nødvendige finansiering til rådighed for samfundsøkonomien til gavn for vækst og velstand i Danmark.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Finans Danmark bakker op om forslag, der styrker adgangen til boligfinansiering7.11.2025 06:53:50 CET | Pressemeddelelse
Regeringen lægger op til at gøre det lettere for boligkøbere uden for vækstområderne at købe deres egen bolig. Det skal ske ved at lempe kravene til udbetaling og gældsfaktor og samtidig lade bankernes lokalkendskab fylde mere i kreditvurderingen. Forslaget møder ros fra Finans Danmark, der ser forslaget som et vigtigt skridt mod at gøre boligmarkedet mere tilgængeligt.
Danske banker blandt de mest omkostningseffektive og det kommer kunderne til gode6.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske banker hører til blandt de mest veldrevne, effektive og konkurrencedygtige blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. Det gavner kunderne direkte i form af nogle af de laveste renteudgifter og billigste boligfinansiering. Det viser en ny international sammenligning fra Finans Danmark.
Høringssvar om ændring af ejendomsskatteloven5.11.2025 16:36:48 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Skatteministeriet
Finans Danmarks kommentar til regeringens boligudspil: Gode initiativer, der har fokus på flere boliger og øget fleksibilitet i kreditvurderingen5.11.2025 09:23:10 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark roser regeringen for at komme med en række balancerede forslag, som både har øje for behovet for flere boliger og samtidig øger fleksibiliteten i kreditvurderingen særligt i forhold til adgang til boligmarkedet for førstegangskøbere. Finans Danmark har tidligere foreslået lignende initiativer.
Rådet for Afkastforventninger offentliggør nye afkastforventninger for 1. halvår 20263.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rådet for Afkastforventninger har opdateret sine forventninger til afkast, risiko og inflation for 1. halvår 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum