Syd- og nordjyske SMV’er får millioner til at styrke deres grønne ambitioner

Del

Nu får små og mellemstore virksomheder i Syd- og Nordjylland hjælp til at realisere deres grønne ambitioner og styrke deres konkurrenceevne, når Fonden for Retfærdig Omstilling investerer op til 30 mio. kr.

Foto: Jens Peter Engedal

For mange SMV’er er vejen til grøn omstilling præget af tidskrævende og tunge investeringer i ny teknologi, certificeringer og kompetencer. Det hjælper Fonden for Retfærdig Omstilling nu på vej, da der investeres knap 30 mio. kr. i forskellige SMV’er.

Med investeringerne får virksomhederne et vigtigt løft, så de kan styrke deres konkurrenceevne og stå stærkere som underleverandører til fremtidens grønne løsninger, fortæller formand i indstillingsudvalget for Fonden for Retfærdig Omstilling, Peter Hansen:

”Vi ved, at SMV’erne spiller en helt afgørende rolle i den grønne omstilling, og som underleverandører til de grønne værdikæder er de med til at sikre, at Danmark lykkes med at udvikle og skalere de teknologier, der skal bringe os i mål med den grønne dagsorden. Derfor glæder det mig, at SMV’er i både Nord- og Sydjylland nu får en markant håndsrækning til at rykke på netop den dagsorden,” siger han.

”Vi går nu fra gram til ton”

Et af de støttede projekter er Waste2Value, som har aktiviteter i både Nord- og Sydjylland, der sammen med GAS PRO, R. Jensen Service og Plast Center Danmark blandt andet vil udvikle et laboratoriebaseret demonstrationsanlæg, som skal forbedre biopiller, der ligner træpiller, og som anvendes til pyrolyse.

Projektleder Per Høeg er rigtig glad for, at der er blevet investeret fem mio. kr. i projektet, der på den brede klinge gør, at bæredygtige pyrolyseløsninger bliver opskaleret og udbredt til gavn for et grønnere Danmark:

”Vi kan på kort tid omsætte biokullet til større mængder, så for eksempel universiteter og andre kan bruge det. Hvis ikke vi havde fået denne hjælp, skulle vi gå og skrabe penge sammen, og så fik vi måske muligheden for at bevise, at det her produkt kan og skal opskaleres. Det var der nemt gået tre år med. Så denne hjælp er et springbræt, der gør, at vi nu går fra at arbejde med gram til ton på kort tid,” siger han.

De forskellige støttede projekter i Nord- og Sydjylland skal overordnet set være med til at reducere klimaaftrykket i Danmark, skabe nye arbejdspladser og styrke Danmarks position som et foregangsland inden for bæredygtighed.

FAKTA om indsatsen Bedre vilkår for grøn omstilling i SMV’er:

  • Virksomhederne, der har fået tilskud, har alle det tilfælles, at de arbejder med grønne nøgleteknologier inden for Power-to-X (PtX), pyrolyse, cirkulær økonomi samt CO2-fangst, -lagring og -anvendelse.
  • Ansøgningsprocessen var åben fra den 30. januar 2025 og frem til den 20. maj 2025, og målgruppen var primært SMV’er placeret i Nord- og Sydjylland.
  • Projekter kan vare i op til 2,5 år.


FAKTA om Fonden for Retfærdig Omstilling: 
Frem til 2027 investerer Fonden for Retfærdig Omstilling 636 mio. kr. i aktiviteter i Nord- og Sydjylland. Aktiviteterne skal afbøde de negative virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi.

Fonden skal spille en central rolle i Danmarks omstilling til en klimaneutral økonomi og investerer blandt andet i projekter med potentiale til at sikre udviklingen af CO2-fangst, -lagring og -anvendelse, Power-to-X, pyrolyse og cirkulære omstilling. Fonden medfinansierer projekter, der skal:

  • Skabe et sammenhængende Danmark med stærke lokale erhvervsfyrtårne
  • Sikre bedre vilkår for grøn omstilling i danske SMV’er
  • Understøtte udviklingen af brun bioraffinering såsom pyrolyse
  • Sikre udviklingen af CO2-fangst, -lagring og brintrelaterede teknologier
  • Fremme grønne og cirkulære teknologier

Et indstillingsudvalg med 14 medlemmer, der har erhvervsmæssig indsigt og teknisk ekspertise inden for klima- og energiområdet, udmønter midlerne. 
Læs mere om Fonden for Retfærdig Omstilling og den nyeste annoncering

Kontakter

Vil du vide mere om fonden, indsatsen eller tidligere projekter?Ulla Porsbøl Jacobsen

Tlf:35291726ulljac@erst.dk

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

Nye investeringer i pyrolyseprojekter skal udvikle og skalere nye grønne produkter og løsninger3.4.2025 09:23:08 CEST | Pressemeddelelse

Investeringer i grøn teknologi kan føre til innovation og vækst, skabe nye jobmuligheder, og reducere afhængigheden af importerede fossile brændstoffer. Men der er også betydelige omkostninger forbundet med at skifte fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder, modernisere infrastruktur og implementere nye teknologier, og flere grønne teknologier er fortsat på et stadie, hvor der er teknologisk usikkerhed. Nye pyrolyseprojekter understøtter derfor teknologiudvikling, modning, test og demonstration samt opskalering igennem hele værdikæden.

Ny indsats skal få flere SMV’er ind i grønne leverandørkæder31.1.2025 12:36:18 CET | Pressemeddelelse

Nu får små og mellemstore virksomheder i Syd- og Nordjylland mulighed for at styrke deres forudsætninger for at levere til store virksomheder, der arbejder med teknologier som CO2-fangst, -lagring og -anvendelse, power-to-X, pyrolyse og cirkulær økonomi. Virksomhederne kan få støtte på mellem en og fem mio. kr. til blandt andet investeringer, køb af rådgivning og indsigt i nye markeder, som kan styrke deres position i værdikæden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye