Ekspertgruppe skal forenkle regler for bidrag til kystbeskyttelse

Del

Danmark står foran betydelige investeringer i kystbeskyttelse for at sikre os mod klimaforandringerne, men der er stor forskel på, hvordan kommuner administrerer reglerne for bidrag til kystbeskyttelsesprojekter. En ny ekspertgruppe skal sikre transparens i reglerne

Hvordan skal bidrag til kystbeskyttelsesprojekter fordeles, når boliger, erhverv, infrastruktur og offentlige bygninger skal beskyttes mod oversvømmelser fra f.eks. stormfloder?

Det er et spørgsmål, som miljøminister Magnus Heunicke har bedt en ny ekspertgruppe om at komme med forslag til svar på. 

I dag er reglerne uklare, og der er stor forskel på, hvordan kommuner fordeler bidrag til kystbeskyttelse. Det medfører ofte klager, og det forsinker kystbeskyttelsesprojekter. For at skabe fremdrift i kystbeskyttelsen skal en ekspertgruppe komme med forslag til en simpel og gennemskuelig model for bidragsfordelingen, der kan lette administrationen af reglerne.

Torben M. Andersen, professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, er formand for ekspertgruppen, som skal afrapportere i foråret 2026. Herefter vil der skulle tages politisk stilling til behovet for eventuelle lovændringer.

Miljøminister Magnus Heunicke siger:

”Staten kommer til at tage et større ansvar for at beskytte Danmark mod klimaforandringerne. Tempoet skal simpelthen op, og derfor har vi bedt nogle af landets førende eksperter om at komme med anbefalinger til en ny model for fordeling af bidrag til kystsikring. Vores ønske er en model, som er simpel, gennemsigtig og let at administrere. Anbefalingerne er nødvendige for, at vi kan tage politisk beslutning om en ny bidragsmodel for fremtidens kystbeskyttelse, som skal være med til at accelerere beskyttelsen af Danmark.”

Torben M. Andersen udtaler:

”Det er en vigtig men også udfordrende opgave at finde en simpel og gennemskuelig model for fordelingen af finansieringsbidragene til kysbeskyttelsesprojekter. Jeg ser frem til at tage fat på denne opgave med at skabe et sagligt og solidt udgangspunkt for, at der kan fastlægges en ny bidragsmodel for fremtidens kystbeskyttelse.”

Fakta:

  • Kommunerne har i dag vide rammer for at opkræve et helt eller delvist finansieringsbidrag for kollektive kystbeskyttelsesprojekter. Men det er ofte ikke transparent for lodsejere, hvordan kommunerne er kommet frem til fordelingen af bidrag mellem lodsejere, og der er forskelle på fordelingsmetoden mellem kommunerne. Klager fra lodsejere forsinker ofte kystbeskyttelsesprojekter, og i nogle tilfælde får det kommuner til at udskyde eller helt opgive projekter.
  • Ekspertgruppen får til opgave at udarbejde en model for lodsejerbidrag, der balancerer hensyn om at være simpel, i overensstemmelse med nytteprincippet, og at der sker en vis udjævning af bidraget mellem lodsejere, så nogle lodsejere fx ikke pålægges at betale et uhensigtsmæssigt højt bidrag for kystbeskyttelse.   
  • Ekspertgruppen består af Torben M. Andersen (Formand), Toke Panduro, miljøøkonom og seniorforsker ved Aarhus Universitet. Helle Tegner Anker, professor ved Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, Rikke Berg, direktør for Miljø og Teknik, Svendborg Kommune, Michael Sloth, direktør for Teknik og Miljø, Vejle Kommune. Ekspertgruppen skal afrapportere i første halvår af 2026.
  • Læs kommissoriet for ekspertgruppen på link nedenfor.

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet

PFAS fundet i ministerens blod8.10.2025 07:00:33 CEST | Pressemeddelelse

Miljøminister Magnus Heunicke er sammen med en række EU-ministerkolleger og EU’s miljøkommissær Jessika Roswall blevet testet for PFAS i blodet. Testen er gennemført for at sætte fokus på PFAS som et grænseoverskridende problem, og som en del af Danmarks formandskabsprioritet om fælles EU-handling mod PFAS-forurening. Hos halvdelen af deltagerne overskred niveauerne de europæiske grænser for sundhedsrisiko. Resultaterne understreger behovet for en samlet indsats mod PFAS på EU-niveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye