Flere københavnske elever består dansk og matematik – også markant fremgang for elever med ufaglærte forældre
3.10.2025 06:15:00 CEST | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen | Pressemeddelelse
De københavnske folkeskoleelever fastholder et højt fagligt niveau. Det viser de landsdækkende resultater fra folkeskolens afgangseksamener i 2025, hvor København ligger over landsgennemsnittet i samtlige lovbundne prøver. Der er samtidig sket en markant fremgang for elever med forældre, som har grundskolen som højeste uddannelse.

Da de københavnske elever forlod det grønne eksamensbord efter afgangsprøverne i 2025, så var resultaterne så gode, at der var fremgang på flere væsentlige parametre.
Det viser de nyeste tal for folkeskolens afgangsprøve i 2025.
Fremgangen viser sig blandt andet i karaktergennemsnittet og i andelen af elever med mindst karakteren to i dansk og matematik, hvor København begge steder er med til at trække landsgennemsnittet op.
- Det er svært at få armene ned over de flotte resultater, som vores elever har præsteret til afgangseksamen. Endnu engang er de med til at trække landsgennemsnittet op med deres høje faglige niveau. Den ære tilfalder både eleverne, men også de dygtige medarbejdere på vores skoler, der endnu engang giver en årgang gode forudsætninger for at fortsætte deres videre færd i uddannelsessystemet, fortæller Jakob Næsager, børne - og ungdomsborgmester (C).

Der er samtidig sket en markant fremgang for de elever, hvor deres forældre har grundskolen som højeste uddannelse. Også her ligger København væsentligt over niveauet for hele landet.
- Det er vigtigt for mig, at folkeskolen er med til at løfte alle københavnske børn. Derfor er jeg særligt glad for den store fremgang, vi ser for netop denne gruppe elever, fortæller Jakob Næsager.
De gode faglige resultater kommer kort tid efter, at trivselsmålinger har vist en forbedret trivsel i den københavnske folkeskole.

Fakta:
· Karaktergennemsnittet i København i folkeskolens afgangseksamen er steget siden sidste år.
· Andelen af elever med mindst to i dansk og matematik i København er steget fra 89,7% til til 92,0%.
· I mundtlig dansk, mundtlig engelsk og i fællesprøven i fysik/kemi, biologi og geografi er niveauet højt og København præsterer i 2024/25 bedre end landsgennemsnittet i disse prøver.
· Forskellen på præstationsniveauet afhængigt af social baggrund (forældres højeste uddannelse) er mindsket i år, hvor elever med forældre med grundskoleuddannelse er gået markant frem og ligger væsentlig over hele landet.
De seneste år har Københavns Kommune investeret store summer i folkeskolen. På aftenens møde i borgerrepræsentationen bliver budget 2026 vedtaget. Her sætter partierne på rådhuset 447,2 millioner kroner af til at løfte matematik- og danskundervisningen i 8. og 9. klasse.
Læs mere her: Budget 26: Så mange millioner går til Københavns børn og unge | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73presse@buf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Tre ud af fire elever fik markant mindre fravær: Nu bliver succesfuld fraværsindsats udvidet til 13 nye skoler25.9.2026 10:02:00 CEST | Pressemeddelelse
På Nørrebro Park skole har indsatsen "Kom glad i skole" givet tre ud af fire deltagende elever markant mindre fravær. Nu bliver ordningen udvidet til 13 nye skoler.
Københavnske skoleelever trækker landsgennemsnittet op igen i år18.9.2026 13:17:46 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra sommerens afgangseksamener viser, at de københavnske folkeskoleelever fastholder deres høje faglige niveau, som fortsat ligger over landsgennemsnittet.
København runder milepæl: 1.000 ufaglærte pædagogmedhjælpere er startet på merituddannelse15.9.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
1.000 ufaglærte pædagogmedhjælpere har siden 2018 taget springet og er startet på meritpædagoguddannelsen, mens de har fastholdt deres arbejde i Københavns dagtilbud. Det er en vigtig milepæl i kampen mod manglen på uddannede pædagoger i hovedstaden.
Finansiering sikret til ny specialskole i Ørestad9.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I fremtiden vil København få brug for flere pladser til elever, der har behov for vidtgående specialpædagogisk støtte i skoletiden. Derfor skal der bygges en helt ny specialskole med plads til 96 elever fra 0. til 9. klasse. Nu er finansieringen på plads.
Sundhedsplejersker i København får nu bedre mulighed for systematisk at opspore vold i småbørnsfamilier31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsplejerskerne i landets største kommune får med en ny screeningsmodel bedre mulighed for at spotte familier præget af utryghed og vold. Det sker som følge af udbredelsen af indsatsen "Sammen uden vold – Småbørnsforældre", som har vist positive resultater i fem nærliggende kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum