Målet er en michelinstjerne: Christoffer Sørensen skal være køkkenchef på Lille Mølle
2.10.2025 07:30:00 CEST | Norrlyst Group ApS | Pressemeddelelse
I oktober genopstår en af Københavns mest særegne bygninger som ny restaurantdestination, når Norrlyst-koncernen med køkkenchef Christoffer Sørensen i spidsen åbner Restaurant Lille Mølle i den fredede mølle på Christianshavns Vold. Målet er klart: En michelinstjerne.

Den fredede mølle har gennem århundreder været en markant del af Københavns historiske bybillede. Oprindeligt opført som stubmølle i 1669 og senere ombygget til hollandsk mølle, har 'Lille Mølle' huset både mølleri, privat bolig, museum og senest restaurant Lola. Nu får de historiske rammer nyt liv som hjem for Restaurant Lille Mølle – et moderne køkken med rødder i nordisk gastronomi, etableret i tæt samspil med husets særlige arkitektur og historie. Restauranten har tårnhøje ambitioner:
“Lille Mølle er en sjælden mulighed for at skabe noget med både kulturhistorisk og kulinarisk dybde. Vi ser det som en ære at forvalte stedets historie – og give det videre i ny form. Drømmene og ambitionerne for projektet er store og ambitiøse. Vi går målrettet efter at skabe en restaurant, der kan bringe endnu en Michelin-stjerne til København indenfor et par år. Men først og fremmest skal det være en restaurant, hvor både gæster og medarbejdere har lyst til at være,” siger Bjarke Just Nielsen, CEO i Norrlyst-koncernen.

Christoffer Sørensen er tilbage
I køkkenet står Christoffer Sørensen, tidligere køkkenchef på STUDIO og vinder af både Michelin’s Young Chef Award og Årets Dessert. Med en baggrund fra blandt andet Dragsholm Slot og Alberto K bringer han en dyb faglig ballast og et moderne blik på det nordiske køkken.
“At få lov til at skabe en restaurant i en bygning som Lille Mølle er en drøm. Det forpligter – både historisk og gastronomisk. Mit mål er at skabe en restaurant, der ikke bare lever op til internationale standarder, men også sætter et personligt aftryk. Jeg drømmer om, at Lille Mølle kan blive et sted, hvor vi en dag kan byde gæster velkommen til en helt unik oplevelse – stadigvæk i øjenhøjde og med stor respekt for stedets sjæl,” siger Christoffer Sørensen og supplerer:
“Køkkenet skal være en legeplads, hvor vi tør udfordre os selv og skabe noget, man ikke bare har set før. Jeg elsker at tage gamle barndomsminder og give dem et nyt liv – som når vi laver en øllebrødsdessert på overskydende brød, karamelliserede skorpedele og en is med malt. Det er både kreativt, bæredygtigt og dybt forankret i danske råvarer.”
Restaurantchef på Lille Mølle bliver Jesper Nielsen, der kommer med en stærk baggrund fra nogle af Danmarks mest anerkendte restauranter, herunder Clou, Henne Kirkeby Kro og senest STUDIO i Carlsberg Byen. Med mange års erfaring i at skabe nærværende gæsteoplevelser og en skarp sans for detaljer i service og vinparringer, bliver han en central drivkraft i at sikre, at Lille Mølle leverer en helhedsoplevelse på højeste niveau.

Om Christoffer Sørensen
Christoffer Sørensen er en prisbelønnet dansk kok med stærk forankring i det moderne nordiske køkken. Han er tidligere køkkenchef på STUDIO og har gennem årene modtaget anerkendelser som Michelin’s Young Chef Award, Årets Dessert (to gange) samt vinder af BMW Masters.
Udvalgte erfaringer og meritter:
- Kokkeelev hos Alberto K (2007–2011) under Søren Selin
- Dessertkok på Lamparts i Schweiz – 2 Michelin-stjerner (2011)
- Souschef på Dragsholm Slot (2012–2021) – 1 Michelin-stjerne
- Køkkenchef på STUDIO (2021–2024)
- Vinder af: Årets Dessert 2019 og 2023, Årets Ret (kategori HAV) 2023, Michelin Young Chef Award 2021
- Uddannet chocolatier og deltager i Sol over Gudhjem 2024
Info:
Restaurant Lille Mølle
Christianshavns Voldgade 52
1424 København
Åbent fra onsdag til lørdag fra kl. 18.00
Kontakt presse@restaurantlillemoelle.dk for ydeligere info.
Nøgleord
Billeder






Links
Om Norrlyst
Norrlyst-koncernen er en dansk restaurationsgruppe med hovedsæde i København og mere end 15 restauranter og venues fordelt over byen. Koncernen er grundlagt med ønsket om at forene høj gastronomisk kvalitet med bæredygtighed, nærvær og stærke arbejdsvilkår. Med et kulinarisk spænd fra intime bistroer til Michelin-restauranter har Norrlyst formået at skabe et differentieret og respekteret gastronomisk univers.
Følg pressemeddelelser fra Norrlyst Group ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norrlyst Group ApS
Norrlyst og Vinimondo går sammen: Nu bliver vinoplevelsen endnu bedre for gæsterne!5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt partnerskab skal gøre det nemmere at vælge den rigtige vin – og give flere smagsoplevelser i København.
Norrlyst Koncernen indgår strategisk partnerskab og køber 20% af Vinimondo A/S5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Strategisk ejerandel skal styrke vinstrategi, medarbejderkompetencer og gæsteoplevelser på tværs af Norrlysts restauranter
Norrlyst Koncernen køber de resterende ejerandele i Cadence Group og ejer nu 100%18.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Norrlyst Koncernen tager næste store skridt i sin vækstrejse og opkøber de resterende ejerandele i Cadence Group, hvilket betyder, at koncernen nu ejer 100% af det populære brunch- og bagerikoncept.
Sukaiba vinder ”Denmark’s Best Hotel Restaurant” for anden gang24.10.2025 12:34:00 CEST | Pressemeddelelse
World Culinary Awards har netop offentliggjort årets vinder af ”Denmark’s Best Hotel Restaurant”
Overblikket over tilgængelige restauranter har aldrig været nemmere4.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FreeTable løser danskernes bookinghovedpine med få klik – nu også i Aarhus, Odense, Aalborg og på Bornholm
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum