"Uholdbart, at op mod 500 p-pladser til cykler ved Aarhus Banegård forsvinder”
Aarhus står over for en drastisk ændring i byens cykelinfrastruktur, idet op mod 500 cykelparkeringspladser ved Bruuns Bro ved banegården fjernes i forbindelse med en renovering, og der er ingen planer om at etablere dem igen. Cyklistforbundet mener, situationen er helt uholdbar og vil få meget negative konsekvenser for cyklingen i Aarhus – og for butikslivet.

”Bruuns Bro skal renoveres, og cykelparkeringspladserne bliver fjernet, men der er ingen løsning i renoveringsperioden, og der er ikke en plan for at etablere dem igen. Banegårdspladsen er i forvejen dum, når det gælder cykelparkering; nu bliver den endnu værre,” siger Kristian Beedholm, forperson for Cyklistforbundet i Aarhus.
Han reagerer på, at der forsvinder rigtig mange pladser til cykelparkering ved Aarhus Banegaard.
Mellem 400 og 500 i første omgang - senere forsvinder måske helt op mod 900 pladser.
Direktør for Cyklistforbundet, Kenneth Øhrberg Krag, beklager også de dårlige udsigter for cykelparkeringen.
”Hvis der ikke er cykelparkering ved banegården, afholder det nogle fra at cykle. Andre stiller cyklen, hvor de nu kan finde plads til den, så jeg forudser, at det her får to ærgerlige konsekvenser: Færre vil cykle til toget og i stedet tage bil eller offentlig transport, og der vil komme til at flyde med cykler omkring banegården i Aarhus, til gene for byens borgere og butiksliv. Det kan ingen være tjent med i Danmarks næststørste by. Cykelparkeringen ved Bruuns Bro er en af Danmarks bedst beliggende og mest benyttede,” siger han.
Cyklistforbundet kritiserer, at byrådet i Aarhus ikke har en plan for, hvad der skal ske, når parkeringen på Bruuns Bro forsvinder. ”Det er noget med, at ’der kommer en god løsning i morgen’. Det synes jeg er useriøst over for cyklisterne i Aarhus,” siger Kristian Beedholm.
Som led i kommunalvalgkampen har Cyklistforbundet i Aarhus inviteret en række toppolitikere på ladcykeltur gennem byen. Formålet er at give politikerne et førstehåndsindtryk af de udfordringer, cyklister møder i Aarhus. Forbundet planlægger desuden et debatarrangement få uger før valget, hvor både politikere og borgere inviteres til at diskutere transportpolitiske emner med fokus på cykling. En interviewvideo fra ladcykelturen vil blive præsenteret ved arrangementet.
“Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at få politikerne til at forholde sig til, at der forsvinder hele 500 cykelparkeringspladser ved banegården – vist helt op mod 900 pladser på sigt. Det er helt uholdbart,” siger Kristian Beedholm.
Kontakter
Jørgen SchlosserPressechef
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkFølg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Hvilken lærer fortjener Alle Børn Cykler Prisen 2025?16.9.2025 13:19:54 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en cykelglad lærer, der fortjener et skulderklap, fordi læreren bærer cykelglæden videre til sine elever? Så kan du nominere din kandidat til Cyklistforbundets lærerpris.
Cykelglade skolefritidsordninger15.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt gratis tilbud fra Cyklistforbundet skal få landets SFO’er til at deltage i at gøre børnene til cykelbørn.
Als-Fyn: Verdens længste cykelbro kan være på vej til Danmark9.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man bygger bro mellem Als og Fyn, skal den have en cykelsti. Det er det bæredygtige valg, og den kan blive en kæmpe turistattraktion.
Når labre larver og marcipanbrød bliver billigere, skal cyklen også blive det26.8.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Debatindlæg: Af Kenneth Øhrberg Krag Direktør i Cyklistforbundet
Tæt på hver tredje deltager i cykelkampagne valgte el: Næsten lige så sund som rugbrødscyklen11.8.2025 11:18:33 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere danskere har taget elcyklen til sig, og det ses tydeligt på statistikkerne for årets store Vi Cykler til Arbejde-kampagne, som Cyklistforbundet står bag. Her havde hver tredje deltager en elcykel. Selvom el-deltagerne fik ekstra hjælp, er de næsten lige så sunde som dem, der valgte rugbrødscyklen, viser udenlandsk forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum