Når labre larver og marcipanbrød bliver billigere, skal cyklen også blive det
26.8.2025 06:30:00 CEST | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse
Debatindlæg:
Af Kenneth Øhrberg Krag
Direktør i Cyklistforbundet

Regeringen har netop besluttet at fjerne afgiften på chokolade og slik, hvilket betyder, at det bliver billigere for os alle at købe søde sager. God chokolade er godt, men det er altså ikke sundt at fylde indkøbskurven med slik og søde sager. Det er derimod sundt at cykle. Så hvorfor ikke bruge samme logik og gøre det billigere at vælge cyklen? I dag belønner skattelovgivningen dem, der pendler med bil eller tog gennem ordninger som firmabilbeskatning og arbejdsgiverbetalte pendlerkort. For cyklister findes der ingen tilsvarende skattemæssige fordele. Det er på tide, vi retter op på den skævhed.
Cyklistforbundet har for nylig foreslået en ’Fri Cykel-ordning’ med et skattefradrag for firmacykler. Modellen er inspireret af den eksisterende ’Fri Bil-ordning’, hvor medarbejdere kan få stillet bil til rådighed og betaler skat af værdien. Tilsvarende ordninger findes allerede i Tyskland og i Sverige.
Med ’Fri Cykel-ordningen’ foreslår vi et fradrag på op til 7.000 kroner om året for firmacykler samt mulighed for at tage arbejdscyklen med hjem uden ekstra beskatning – til en årlig statslig udgift på blot 50-60 millioner kroner. Det er småpenge sammenlignet med de samfundsøkonomiske gevinster ved øget cykling: bedre sundhed, mindre trængsel og renere byluft.
Når politikerne nu vælger at spare danskerne for over to milliarder kroner om året i slik- og chokoladeafgift, kan vi vel også finde plads til et beskedent beløb, der fremmer grøn hverdag og motion? Skal det virkelig kun være billigere at vælge labre larver, vingummi og chokoladefrøer? Skal det ikke også være billigere at vælge cyklen?
Nøgleord
Kontakter
Jørgen SchlosserPressechef
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
110.000 skolebørn cyklede om kap – en klasse i Kolding vandt8.10.2026 14:40:20 CEST | Pressemeddelelse
I fjorten dage i september har over 110.000 elever i danske skoler cyklet om kap i Cyklistforbundets årlige kampagne, Alle Børn Cykler. En 5. klasse med ti elever på Specialcenter Marielundskolen og Børnehus i Kolding blev årets vindere af hovedpræmien og kan nu se frem til splinternye cykler. (OBS: Link til regionale/lokale tal, se i bunden)
Cyklistforbundet i København vil have ny cykelbro hen over Søerne30.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere plads, tryggere skoleveje og markante investeringer i cyklingen. København skal have vedtaget en ny cykelstrategi, og hovedstaden skal være verdens bedste cykelby igen, lyder det i en ny vision fra Cyklistforbundet i København, der bl.a. ønsker en ny cykel- og gangbro over Søerne.
Værestedsbrugere fik bedre mental sundhed af at cykle28.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et trygt fællesskab på cykel kan gøre en mærkbar forskel for mennesker i socialt udsatte positioner. Det viser en ny evaluering af projektet Cyklende Fællesskaber, som Cyklistforbundet og Landsforeningen af Væresteder står bag med støtte fra VELUX FONDEN.
Over 100.000 børn klar til Alle Børn Cykler7.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 skoleelever fra hele landet er tilmeldt årets Alle Børn Cykler, der starter i dag. Det er omkring hver sjette skoleelev i Danmark, det højeste deltagerantal siden 2019 og et vigtigt lyspunkt i en tid, hvor alt for få børn cykler til skole. (OBS: Kommunale tal og tilmeldte skoler i bunden.)
Lavere fart redder liv i København24.8.2026 08:19:13 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet bakker helhjertet op om borgmester Line Barfods udspil om, at farten skal ned til 30 km/t i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum