"Uholdbart, at op mod 500 p-pladser til cykler ved Aarhus Banegård forsvinder”
30.9.2025 12:56:14 CEST | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse
Aarhus står over for en drastisk ændring i byens cykelinfrastruktur, idet op mod 500 cykelparkeringspladser ved Bruuns Bro ved banegården fjernes i forbindelse med en renovering, og der er ingen planer om at etablere dem igen. Cyklistforbundet mener, situationen er helt uholdbar og vil få meget negative konsekvenser for cyklingen i Aarhus – og for butikslivet.

”Bruuns Bro skal renoveres, og cykelparkeringspladserne bliver fjernet, men der er ingen løsning i renoveringsperioden, og der er ikke en plan for at etablere dem igen. Banegårdspladsen er i forvejen dum, når det gælder cykelparkering; nu bliver den endnu værre,” siger Kristian Beedholm, forperson for Cyklistforbundet i Aarhus.
Han reagerer på, at der forsvinder rigtig mange pladser til cykelparkering ved Aarhus Banegaard.
Mellem 400 og 500 i første omgang - senere forsvinder måske helt op mod 900 pladser.
Direktør for Cyklistforbundet, Kenneth Øhrberg Krag, beklager også de dårlige udsigter for cykelparkeringen.
”Hvis der ikke er cykelparkering ved banegården, afholder det nogle fra at cykle. Andre stiller cyklen, hvor de nu kan finde plads til den, så jeg forudser, at det her får to ærgerlige konsekvenser: Færre vil cykle til toget og i stedet tage bil eller offentlig transport, og der vil komme til at flyde med cykler omkring banegården i Aarhus, til gene for byens borgere og butiksliv. Det kan ingen være tjent med i Danmarks næststørste by. Cykelparkeringen ved Bruuns Bro er en af Danmarks bedst beliggende og mest benyttede,” siger han.
Cyklistforbundet kritiserer, at byrådet i Aarhus ikke har en plan for, hvad der skal ske, når parkeringen på Bruuns Bro forsvinder. ”Det er noget med, at ’der kommer en god løsning i morgen’. Det synes jeg er useriøst over for cyklisterne i Aarhus,” siger Kristian Beedholm.
Som led i kommunalvalgkampen har Cyklistforbundet i Aarhus inviteret en række toppolitikere på ladcykeltur gennem byen. Formålet er at give politikerne et førstehåndsindtryk af de udfordringer, cyklister møder i Aarhus. Forbundet planlægger desuden et debatarrangement få uger før valget, hvor både politikere og borgere inviteres til at diskutere transportpolitiske emner med fokus på cykling. En interviewvideo fra ladcykelturen vil blive præsenteret ved arrangementet.
“Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at få politikerne til at forholde sig til, at der forsvinder hele 500 cykelparkeringspladser ved banegården – vist helt op mod 900 pladser på sigt. Det er helt uholdbart,” siger Kristian Beedholm.
Kontakter
Jørgen SchlosserPressechef
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkFølg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Cyklistforbundets forperson fortryder sexisme-udtalelse17.2.2026 16:14:20 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundets forperson, Jens Peter Hansen, ærgrer sig over sexisme-udtalelse om snerydning af cykelstier, der affødte stor debat.
Ni ud af ti pædagoger elsker cykelkampagne til de mindste2.2.2026 14:16:24 CET | Pressemeddelelse
Cykelleg i børnehaver og vuggestuer er et hit, viser evaluering fra Cyklistforbundet.
God julegave til cyklister i Aarhus19.12.2025 10:25:00 CET | Pressemeddelelse
Det er en rigtig god beslutning, som byrådet i Aarhus har taget. Det siger direktør i Cyklistforbundet, Kenneth Øhrberg Krag, som reaktion på, at Aarhus Byråd har afsat penge til at bygge et stort parkeringshus til cykler ved Aarhus Banegård.
Vi skal bygge meget mere cykelvenligt2.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Cyklen bliver for ofte glemt, når der udvikles by- og stationsområder - ikke mindst uden for de store byer. En ny undersøgelse fra Cyklistforbundet viser, hvordan vi skaber by- og stationsområder, der får flere til at cykle mere. Resultaterne kan nu bruges af byplanlæggere og politikere.
Søren er årets cykellærer14.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En kollega nominerede Søren Bertelsen på Herlev Byskole til Alle Børn Cykler Prisen, fordi han er eminent til at få børn i Herlev til at cykle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum