I dag får Danmark sin første professor i Citizen Science

Når skoleelever, foreninger og privatpersoner bidrager med viden, data og observationer til forskning, skaber det helt nye muligheder. Derfor har Citizen Science i de seneste årtier udviklet sig til en vigtig metode i natur- og samfundsforskningen.

Med udnævnelsen af Anders P. Tøttrup til professor i Citizen Science ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, anerkendes feltets voksende betydning i både national og international sammenhæng.

– Med udnævnelsen af Anders P. Tøttrup som professor i Citizen Science markerer vi, at Danmark satser på det store potentiale i samarbejdet mellem forskere og borgere. Anders har gennem mange år været en drivkraft i udviklingen af feltet, og jeg er stolt af, at Statens Naturhistoriske Museum nu bliver hjemsted for landets første professorat på området, siger Nina Rønsted, direktør for Statens Naturhistoriske Museum.

Med professoratet får Danmark en tydelig stemme i udviklingen af Citizen Science som forskningsfelt – og en markering af, at inddragelse af borgere i videnskab ikke blot er et supplement, men et område med selvstændig videnskabelig tyngde.

Metoden giver data, som forskere aldrig kunne indsamle alene

I mere end 15 år har Anders P. Tøttrup arbejdet med at udvikle Citizen Science-projekter på Statens Naturhistoriske Museum. Iblandt projekterne er store danske indsatser inden for overvågning af biodiversitet, trækfugle og klimaets betydning for dyreliv. Hans forskning har været med til at sætte Danmark på landkortet internationalt, og projekterne har rykket grænserne for, hvad forskningen kan opnå i tæt samarbejde med borgere, elever og foreninger.

– Citizen Science gør det muligt at inddrage tusindvis af borgere i forskningen. Det giver os data i en skala, som ingen forskergruppe kunne indsamle alene – og samtidig styrker det samspillet mellem videnskab og samfund. Jeg glæder mig til at udvikle feltet yderligere i min nye rolle, siger Anders P. Tøttrup.

Citizen Science styrker forskningsresultaterne og øger befolkningens tillid til videnskaben og dens konklusioner. Og Anders P. Tøttrup ser et stort potentiale i at bruge feltet til at åbne universiteterne mod samfundet.

Fakta om Citizen Science

• Citizen Science betyder, at borgere deltager aktivt i forskning ved fx at indsamle data, dele observationer eller analysere resultater.
   
• Metoden bruges i stigende grad i naturvidenskab, klima- og miljøforskning, men også i samfundsfaglige og sundhedsvidenskabelige projekter.
   
• Internationale undersøgelser viser, at Citizen Science både øger forskningskvaliteten og styrker befolkningens forståelse for videnskab.

Læs hvordan du kan hjælpe forskerne her.

Citizen Science på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum arbejder med Citizen Science inden for biologi, arkæologi og geologi. Projekterne spænder fra fugle og fossiler til biodiversitet og DNA.

• Next Generation Lab: Gymnasieelever hjælper forskere med at analysere arkæologisk materiale ved brug af proteinkemiske metoder.
   
• Find Foråret: Frivillige registrerer forårstegn og bidrager til viden om klimaforandringernes effekt på naturen.
   
• Ringmærkning: Fugleinteresserede privatpersoner indsamler data om fuglenes trækruter og levealder.
   
• Arter.dk: App og portal, hvor alle kan indberette fund af planter og dyr og gøre naturdata tilgængelige for forskere og forvaltere.
   
• Danmark Udforsker Fossiler: Borgere inviteres til fossiljagt og aktiviteter, der giver indblik i Danmarks geologiske historie – bl.a. via mitfossil.dk.
   
• DNA & Liv: Gymnasieelever indsamler vandprøver og udfører avancerede DNA-analyser, som hjælper forskere med at overvåge invasive marine arter. 
   
• Fiskeatlas: Fiskere, lystfiskere og alle andre, der færdes ved de danske kyster, hjælper med at undersøge, hvilke arter af fisk, der findes i Danmark.