God ledelse, medarbejdertrivsel og modet til at tænke nyt er oversete veje til vækst i dansk erhvervsliv
30.9.2025 06:00:00 CEST | Djøf | Pressemeddelelse
Bøvlede regler og mangel på kvalificeret arbejdskraft er de største udfordringer for at sikre konkurrenceevnen i danske virksomheder, viser ny analyse lavet for Djøf. Men det viser sig også, at ledelse, trivsel og iværksætterlyst spiller en langt større rolle for væksten, end de ofte bliver tillagt.

"Det er tankevækkende, hvor mange der peger på ledelse, trivsel og iværksætterånd som udfordringer for vækst i de danske virksomheder. Det er for mig at se en vigtig påmindelse om, at vækst ikke kun handler om økonomi og regler, men i høj grad også om mennesker, lyder reaktionen fra Anne Waagstein," formand for Djøf Privat.
Undersøgelsen (U)hørt vækst, der er lavet for Djøf af analysevirksomheden It depends, bygger på åbne besvarelser, hvor 2.540 privatansatte med deres egne ord fortæller, hvad der står i vejen for vækst og konkurrenceevne i netop deres virksomhed.
Undersøgelsen viser, at
- 28% peger på bureaukrati, komplekse regler og unødvendige dokumentationskrav som største udfordring
- 18% fremhæver manglen på kvalificeret arbejdskraft
- 15% ser mangel på innovation og iværksætterånd som en stor barriere
- 14% oplever geopolitisk uro som en væsentlig hindring
- 10% peger på dårlig ledelse og manglende trivsel
Anne Waagstein uddyber: "Alt for mange oplever besvær med overflødige regler, symbollovgivning og lappeløsninger. Vi mener, at det er op til vores politikere at bremse den hurtigt roterende lovgivningsmølle og sænke tempoet. Det er også tydeligt, at det er nødvendigt at uddanne flere kompetente medarbejdere til erhvervslivet og gøre det lettere for virksomhederne at tiltrække og fastholde specialister fra udlandet."
Undersøgelsen viser desuden, at det er nødvendigt at have øje for de interne forhold i virksomhederne, hvis de skal klare sig godt i en verden, hvor toldmure og usikre geopolitiske forhold udfordrer konkurrenceevnen.
"Ledelse og trivsel er basale grundforudsætninger for arbejdspladserne og dermed erhvervslivet – det er ikke personalegoder. Vores erhvervsliv har brug for, at medarbejdere kan udfolde deres idéer og potentiale. Det kræver mod til innovation, og det kræver rammer, hvor lederne kan bedrive god ledelse og skabe plads til trivsel. Hvis vi lykkes med det, står danske virksomheder langt stærkere i den globale konkurrence," siger Anne Waagstein.
Læs hele analysen her
For yderligere kommentarer fra Anne Waagstein, formand for Djøf Privat, kontakt mediechef Helle Slejborg, hsl@djoef.dk, tlf. 29 73
Om Djøf
Djøf er fagforening og rammen om faglige fællesskaber for 110.000 ledere, medarbejdere, selvstændige og studerende i den private og offentlige sektor i Danmark og i udlandet.
Djøfs medlemmer er langt fra ens. Men de deler passionen for faglighed og akademisk udvikling. Og de er fælles om viljen til at drive og udvikle erhvervsliv og samfund i en bæredygtig retning.
Djøfs medlemmer sætter deres viden i spil overalt i samfundet: Som rådgivere og konsulenter. Direktører og dommere. Advokater og analytikere. Projektledere og kommunikatører. Bestyrelsesmedlemmer og finansfolk. Eksperter og embedsmænd. Forskere, frivillige og fuldmægtige. Og meget mere.
Derfor driver Djøf faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring, netværk og debat om aktuelle dagsordener og fremtidens arbejdsmarked.
Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og et inkluderende arbejdsliv for alle medlemmer. Og vi bakker dig op – også juridisk, hvis du får brug for det.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Her er listen over 100 kvinder, der sætter aftryk på AI-udviklingen21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kommer der navn på 100 danske kvinder, som på hver sin måde er med til at forme udviklingen inden for kunstig intelligens i Danmark. Listen 100 Women in AI har til formål at synliggøre flere kvinder, der arbejder med AI. Listen skal derfor tjene som inspiration for andre kvinder og synliggøre bredden i måden at arbejde med AI på.
Djøf: Ledere bruger AI i stor stil – men hver fjerde føler at de mangler kompetencerne11.5.2026 10:43:35 CEST | Pressemeddelelse
”Det er problematisk, at så mange ledere ikke oplever, at de har de nødvendige kompetencer til at arbejde med og lede i forhold til kunstig intelligens. Når teknologien allerede fylder så meget i hverdagen, skal kompetencerne følge med,” siger Sara Vergo, formand for Djøf.
DJØF, IDA, DM og EQUALIS: Barselssystemet er blevet en jungle - ryd op nu4.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder mister penge, og familier træffer valg i blinde. Tre fagforeninger og Tænketanken EQUALIS opfordrer Christiansborgs politikere til at modernisere barselssystemet og giver tre konkrete forslag til, hvordan det kan gøres.
Djøfbladet henter chefredaktør fra egne rækker29.4.2026 09:29:44 CEST | Pressemeddelelse
Mads Bang, 45 år, er ansat som ny ansvarshavende chefredaktør for Djøfbladet.
Djøf, Dansk Erhverv og CBS: Danske virksomheder på vej mod alvorlig mangel på afgørende arbejdskraft28.4.2026 08:09:18 CEST | Pressemeddelelse
Danmark risikerer at mangle 24.000 medarbejdere med business-kompetencer i 2040. Det vil bremse vækst, eksport og produktivitet i danske virksomheder. Derfor går Dansk Erhverv, Djøf og CBS nu sammen i alliancen Brug for business og kalder på en ny kurs i uddannelsespolitikken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum