CEPOS lancerer ny bilreform: Bilister skal betale de reelle samfundsøkonomiske omkostninger
29.9.2025 10:55:33 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
CEPOS foreslår at fjerne registreringsafgiften for alle biler, sænke brændstofafgifterne og på sigt indføre trængselsafgifter – så bilister betaler de reelle samfundsøkonomiske eksterne omkostninger

De danske bilafgifter er blandt verdens højeste – og de rammer skævt. Benzin- og dieselbiler er overbeskattet, mens elbiler er betydeligt underbeskattet.
CEPOS præsenterer nu en ny bilreform, der gør op med de forældede og skæve afgifter og i stedet sikrer, at bilisterne betaler efter de faktiske samfundsøkonomiske omkostninger ved kørsel.
Reformen indebærer, at registreringsafgiften fjernes for alle biltyper, brændstofafgifterne sænkes, elafgiften reduceres permanent til EU’s minimum, og at ejerafgiften gradvist afskaffes til fordel for trængselsafgifter, når teknologien er moden.
"I dag favoriseres elbiler massivt, selvom det samfundsøkonomisk er en dyr måde at reducere CO2 på. Det koster omkring 6.000 kroner at spare et ton CO2 via afgiftsbegunstigelse af elbiler, mens kvoteprisen i EU ligger under 1.000 kroner. Det er en meget dyr støtteordning," siger Line Andersen, økonom i CEPOS.
Hun understreger, at den nuværende model også skævvrider skattesystemet.
"Benzin- og dieselbilister betaler mere i afgifter, end de belaster bl.a. klima og miljø. Elbiler derimod betaler alt for lidt. En retfærdig beskatning kræver, at alle bilister betaler for de reelle eksterne omkostninger – især trængsel, som udgør langt den største del," siger Line Andersen.
Ifølge CEPOS vil reformen give et mere gennemsigtigt og retvisende system, der både mindsker forvridninger i økonomien og sikrer en mere effektiv grøn omstilling.
"Registreringsafgiften er en af de mest forvridende skatter i Danmark. Den hæmmer mobiliteten og er helt ude af trit med de eksterne omkostninger. Den bør afskaffes – for alle biltyper – og på sigt erstattes af trængselsafgifter, som rammer præcist dér, hvor problemerne opstår," siger Line Andersen, økonom i CEPOS.
Line Andersen kan kontaktes på 22 27 17 21 for uddybende kommentarer.
Se hele CEPOS' nye reformudspil her.
Kontakter
Line AndersenØkonomCEPOS
Tlf:22271721line@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
CEPOS-analyse: Den rigeste procent betaler allerede otte gange mere i skat end gennemsnittet13.4.2026 09:44:17 CEST | Pressemeddelelse
De mest formuende betaler allerede langt over gennemsnittet i skat – med en formueskat vil regningen stige yderligere, viser analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Store forskelle i SOSU-fravær – se hvor din kommune ligger10.4.2026 09:13:39 CEST | Pressemeddelelse
Sygefraværet blandt kommunale SOSU’er ligger på 18,8 dage årligt, men varierer markant fra kommune til kommune. I nogle kommuner er fraværet næsten dobbelt så højt som i andre, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Mette Frederiksens regeringer har reduceret arbejdsudbuddet til den private sektor med 12.0009.4.2026 09:23:01 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste nye job siden 2019 skyldes konjunkturer og tidligere regeringers reformer – ikke Socialdemokratiets egne tiltag, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Hvor er folkeskolelærerne mest syge? Se listen over kommunerne med højest fravær8.4.2026 11:30:10 CEST | Pressemeddelelse
Kommuner kan spare over en halv milliard kroner og samtidig løfte kvaliteten i folkeskolen ved at nedbringe sygefraværet, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Se listen over, hvilke kommuner der trækker ’velfærdslæsset’ i Danmark30.3.2026 11:46:51 CEST | Pressemeddelelse
Kun i 19 kommuner bidrager skatteyderne netto til den samlede kommunale omfordeling – især Nordsjælland og hovedstadsområdet finansierer en stor del af velfærden i resten af landet, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum