Forbrugerne skal vælge nye medlemmer til DIN Forsynings bestyrelse
29.9.2025 14:15:49 CEST | DIN Forsyning | Pressemeddelelse
Nu har forbrugerne mulighed for at få direkte indflydelse på DIN Forsyning. I efteråret skal der vælges to nye medlemmer til bestyrelserne i DIN Forsynings vandselskaber.

Uden en stabil forsyning ville der ikke være et velfungerende kloaksystem eller rent vand i hanen. Derfor er forsyning noget af det vigtigste for, at hverdagen kan fungere – både for virksomheder og helt almindelige mennesker.
Som forbrugerrepræsentant er der mulighed for at påvirke vigtige beslutninger om fremtidens klimatilpasning, kloakløsninger og vandforsyning i Esbjerg og Varde kommuner. De kommende fire år skal bestyrelsen blandt andet arbejde med spørgsmål om, hvordan forsyningsselskabet arbejder med klimatilpasning, og hvordan det igangværende arbejde med at sikre rent drikkevand til fremtidige generationer kan videreføres.
"Forbrugernes input er vigtige, når vi i bestyrelsen skal finde løsninger på komplekse udfordringer og sikre, at selskabet bevæger sig i den rigtige retning," siger bestyrelsesformand Kurt Bjerrum og uddyber:
”Når forbrugerne vælger repræsentanter, styrker det vores selskabsdemokrati. Forbrugerrepræsentanterne indgår på lige fod med øvrige bestyrelsesmedlemmer, når der bliver diskuteret spørgsmål, som har betydning for DIN Forsynings kunder og ikke mindst selskabets retning.”
Det er muligt at melde sig som kandidat fra den 29. september til den 12. oktober. Herefter offentliggøres kandidatlisten.
Forbrugerrepræsentanterne har stemmeret i DIN Forsyning Vand A/S og DIN Forsyning Spildevand A/S og sidder som udgangspunkt med som observatører uden stemmeret i de øvrige selskaber.
Udover to forbrugervalgte repræsentanter består bestyrelsen af i alt seks generalforsamlingsvalgte medlemmer fra henholdsvis Esbjerg og Varde Kommuners byråd, som har stemmeret i alle selskaber, samt fire medarbejdervalgte repræsentanter, som har stemmeret i DIN Forsyning Holding A/S og DIN Forsyning A/S.
Nyt tiltag: Eksterne medlemmer i bestyrelsen
Som noget nyt i den kommende valgperiode vil der også blive udpeget to eksterne medlemmer til DIN Forsynings bestyrelser. De eksterne medlemmer skal bidrage med kompetencer, indsigt og nye perspektiver for at styrke bestyrelsens arbejde på en række strategiske områder.
Alle bestyrelsesmedlemmer vælges for en fireårig periode og indtræder i bestyrelsen i januar 2026.
Kurt Bjerrum håber, at der bliver stor interesse for bestyrelsespladserne:
"Forbrugerrepræsentanterne og de eksterne bestyrelsesmedlemmer kommer med et andet perspektiv end de politisk valgte medlemmer og medarbejderrepræsentanterne. Det perspektiv er meget værdifuldt, og derfor er det vigtigt, at nogen har lyst til at engagere sig i arbejdet", siger han.
Man kan læse mere om valget og stille op som kandidat på dinforsyning.dk/valg.
Hvem kan stille op til forbrugervalget?
Alle myndige personer kan stille op til valget - også selvom man ikke er kunde i DIN Forsyning. For at stille op kræver det ti stillere, som er kunder i DIN Forsyning Vand eller DIN Forsyning Spildevand, der støtter op om kandidaturet.
Selve valget
Valget gennemføres som et elektronisk valg, men der er også mulighed for at brevstemme.
Afstemningen løber fra den 10. november til den 3. december 2025, og valgresultatet offentliggøres umiddelbart herefter.
Vigtige datoer:
- 29. september – 12. oktober: Opstilling af kandidater
- 14. oktober – 11. november: Bestilling af brevstemmer
- 23. november: Seneste frist for modtagelse af brevstemmer
- 10. november – 3. december: Valgperiode
- Januar 2026: De nye repræsentanter indtræder i bestyrelsen
Nøgleord
Kontakter
Mathilde Bering JakobsenKommunikationskonsulent
Tlf:74747184Tlf:29256003mbj@dinforsyning.dkOm DIN Forsyning
DIN Forsyning er et af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Forsyningsselskabet leverer varme og rent vand og håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune står DIN Forsyning for affald og genbrug.
Følg pressemeddelelser fra DIN Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DIN Forsyning
Ny udleveringsordning sparer millioner af poser i Varde Kommune16.2.2026 13:04:15 CET | Pressemeddelelse
DIN Forsyning har halveret mængden af grønne og røde affaldsposer, der bliver uddelt til affaldskunderne i Varde Kommune. Ved blot at ændre måden, poserne uddeles på, er mængderne faldet fra 3,8 millioner poser årligt til 1,5 millioner poser i 2025.
Kogeanbefaling ophævet i Jerne Nord15.1.2026 17:37:20 CET | Pressemeddelelse
Drikkevandet i Jerne Nord kan igen drikkes uden først at skulle koges.
Forbrugerne i Jerne Nord skal fortsat koge drikkevandet13.1.2026 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Efter DIN Forsynings udmelding fredag om en mulig drikkevandsforurening i området omkring Jerne Nord i Esbjerg bliver anbefalingen om at koge vandet nu forlænget.
Mulig drikkevandsforurening i Jerne Nord, Esbjerg9.1.2026 18:42:43 CET | Pressemeddelelse
I området indenfor Spangsbjerg Møllevej, Degnevej, Strandby Kirkevej og Jernbanen kan drikkevandet være forurenet med bakterier. Derfor anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed og Esbjerg Kommune, at beboerne i området koger vandet, før det drikkes eller bliver brugt til madlavning.
14 navne danner de nye bestyrelser i DIN Forsyning17.12.2025 12:16:17 CET | Pressemeddelelse
Fire gengangere og 10 nye bestyrelsesmedlemmer skal tegne DIN Forsyning fra 1. januar 2026
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum