30 år med værested for byens udsatte
Den Blå Sociale Café i Hjørring har i 30 år været et mødested for mennesker i svære livssituationer. Det markerer caféen den 1. oktober med en jubilæumsreception.

I 1995 åbnede Den Blå Sociale Café i Hjørring dørene for første gang for mennesker, der er ensomme, hjemløse eller har udfordringer med psykisk sygdom eller misbrug af alkohol og stoffer.
Caféen er et af Blå Kors Danmarks 12 væresteder, som alle er et mødested og frirum for mennesker, der har det svært.
I anledningen af Den Blå Sociale Cafés 30-års jubilæum inviterer caféen til jubilæumsreception den 1. oktober kl. 13.30-15.30.
”Jeg glæder mig over, at vi kan invitere stedets brugere, lokalpolitikere og andet godtfolk indenfor hos Den Blå Sociale Café i anledningen af caféens jubilæum. Det er 30 år med samvær, støtte og brobygning til kommunen og sundhedsvæsenet, og det er værd at markere,” siger Lenette Schultz Nielsen, der er leder af værestedet.
Til jubilæumsreceptionen vil der være kaffe, kage og musikalske indslag til de fremmødte, ligesom der vil være mulighed for at få et indblik i det daglige arbejde.
”Vi er dybt taknemmelige for den støtte, vi møder fra det lokale erhvervsliv. For eksempel donerer Lagkagehuset kagen til vores jubilæum og brød i hverdagen – og det er helt fantastisk,” siger Lenette Schultz Nielsen.
Usikker fremtid
Den Blå Sociale Café har omkring 50 faste brugere fordelt på tre åbningsdage om ugen og en kontaktflade på næsten 100 mennesker. Men det er usikkert, om de har et sted at være i fremtiden.
”Det er ingen hemmelighed, at caféen står i en økonomisk udfordret situation. Det er blevet dyrere at drive værested pga. inflationen, og den store støtte vi får fra bl.a. fonde er ofte ikke til drift, så der er brug for en bæredygtig og langsigtet finansiering,” lyder det fra Lenette Schultz Nielsen.
”Det vil give ro og kontinuitet, og det har brugerne brug for. Det er mennesker, der i forvejen kæmper. Hos os bliver de en del af et fællesskab, hvor de bliver set, hørt og anerkendt for dem, de er, og det håber vi, at vi kan fortsætte med de næste 30 år,” fortsætter hun.
Til jubilæumsreceptionen vil det være muligt at støtte Den Blå Sociale Café, og alle er velkommen. Fejringen finder sted i caféen på Kongensgade 1 i Hjørring.
Kontakter
Lenette Schultz NielsenLeder af Den Blå Sociale Café i Hjørring
Tlf:20 87 06 87lenn@blaakors.dkMette Ankerstjerne ChristiansenPresse- og kommunikationsansvarlig i Blå Kors Danmark
Tlf:28 34 43 19mae@blaakors.dkOm Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Hver femte dansker i ny undersøgelse: Hjemløse må hjælpe sig selv17.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næsten 20 procent af danskerne mener, at de hjemløse selv har det største ansvar for at komme ud af hjemløshed ifølge en ny undersøgelse. Ingen vælger frivilligt at være uden tag over hovedet i denne kulde, siger hjælpeorganisation.
Stigende behov for varme senge: Nødherberg åbner for Københavns hjemløse10.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Byens hjemløse har allerede nu brug for et varmt sted at sove. Det mærker de tydeligt hos Blå Kors’ værested Grace Kbh, som åbner deres nødherberg den 15. november.
Blå Kors Genbrug i Bindslev fylder 30 år10.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Butikken markerer sit jubilæum med festlig stemning og 30 procent rabat på alle varer.
Ny leder af Barnets Blå Hus i Svendborg6.11.2025 09:51:11 CET | Pressemeddelelse
Inge Overgaard Jakobsen er ny leder af Barnets Blå Hus i Svendborg, som er et gratis behandlingstilbud for børn og deres familier, der lever med udfordringer på grund af alkohol- eller stofmisbrug.
Politikere inviteres indenfor i Den Blå Sociale Café29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Brugere på Den Blå Sociale Café i Hjørring møder lokale byrådskandidater til valgcafé på værestedet den 7. november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum