Blå Kors Danmark

Stigende behov for varme senge: Nødherberg åbner for Københavns hjemløse

Del

Byens hjemløse har allerede nu brug for et varmt sted at sove. Det mærker de tydeligt hos Blå Kors’ værested Grace Kbh, som åbner deres nødherberg den 15. november.

Den 15. november åbner Blå Kors' nødherberg på Nørrebro, hvor hjemløse kan få en varm seng for en uge ad gangen. Foto: Jens Peter Engedal
Den 15. november åbner Blå Kors' nødherberg på Nørrebro, hvor hjemløse kan få en varm seng for en uge ad gangen. Foto: Jens Peter Engedal

De første kolde og våde nætter har allerede ramt dem, der sover på gaden, og hos værestedet Grace Kbh på Nørrebro mærker de, hvor meget det presser de hjemløse.

”I takt med, at det bliver koldere, og det regner mere, bliver det også langt hårdere ikke at have et hjem. De hjemløse er meget ude. De er kolde og våde, deres ting er våde, og det skaber et voldsomt mentalt underskud, som presser,” siger Sofie Bach Lundgaard, der er leder af Grace Kbh.

”Vi er glade for, at vi kan åbne vores nødherberg nu, hvor kulden banker på. De seneste uger har vi tydeligt mærket et stigende behov for en varm seng for natten, og når frosten kommer, er den seng livsnødvendig,” fortsætter hun.

Graces nødherberg på Åboulevard 50 kan med deres 16 sengepladser give en varm seng og egen dyne og pude en uge ad gangen. Der trækkes lod om pladserne hver mandag. 

”Med en fast soveplads i syv dage oplever de en tiltrængt ro og stabilitet, og der er ingen tvivl om, at det bliver værdsat. Det kan måske overraske nogen, men mange af dem, der kommer hos os, har brug for rutiner og faste rammer, og det kan vi give dem,” siger Sofie Bach Lundgaard.

”Forhåbentligt kan det også være med til at give lidt overskud til at komme videre i livet – enten ud af et misbrug eller i job,” fortsætter hun.

Nyt tiltag med eftermiddagsåbent giver mere ro
Som noget nyt i år, holder Grace også åbent i de sene eftermiddagstimer og tidlige aftentimer takket være en fireårig bevilling fra Københavns Kommune.

”Det betyder rigtig meget at kunne have åbent i disse timer også. Det giver en mere rolig atmosfære, fordi de har fået mad i maven, været inde i varmen og dermed også drukket mindre,” siger Sofie Bach Lundgaard.  

Udover nødherberget driver Grace en morgencafé kl. 8-13, hvor op mod 100 gæster dagligt tjekker ind og får en kop kaffe, morgenmad og et hvil. Værestedet har siden oktober haft åbent i eftermiddagstimerne på hverdage, som 55-75 hjemløse benytter.  

Nødherberget på Grace slår dørene op hver aften kl. 21.30 og lukker igen kl. 7 fra den 15. november og til udgangen af marts 2026.   

Nøgleord

Kontakter

Sofie Bach Lundgaard, leder af Grace Kbh: 28 26 88 19/sobl@blaakors.dk

Mette Ankerstjerne, presseansvarlig i Blå Kors Danmark: 28 34 43 19/mae@blaakors.dk

Billeder

Den 15. november åbner Blå Kors' nødherberg på Nørrebro, hvor hjemløse kan få en varm seng for en uge ad gangen. Foto: Jens Peter Engedal
Den 15. november åbner Blå Kors' nødherberg på Nørrebro, hvor hjemløse kan få en varm seng for en uge ad gangen. Foto: Jens Peter Engedal
Download
De første kolde og våde nætter har allerede ramt dem, der sover på gaden, og hos værestedet Grace Kbh på Nørrebro mærker de, hvor meget det presser de hjemløse. Foto: Jens Peter Engedal
De første kolde og våde nætter har allerede ramt dem, der sover på gaden, og hos værestedet Grace Kbh på Nørrebro mærker de, hvor meget det presser de hjemløse. Foto: Jens Peter Engedal
Download

Om Blå Kors Danmark

Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye