Politikere inviteres indenfor i Den Blå Sociale Café
Brugere på Den Blå Sociale Café i Hjørring møder lokale byrådskandidater til valgcafé på værestedet den 7. november.

Hvordan skaber vi bedre vilkår for mennesker, der lever i udsatte livssituationer?
Det spørgsmål er i centrum, når Den Blå Sociale Café i Hjørring inviterer lokale byrådskandidater til valgcafé fredag den 7. november kl. 11.00–13.00 i caféen i Kongensgade.
"Vi ved, at socialområdet bliver et vigtigt tema for det kommende byråd, hvor der skal træffes nogle svære beslutninger og prioriteringer. Derfor er det vigtigt, at politikerne møder nogle af de mennesker, som kan komme til at mærke prioriteringerne," siger Lenette Schultz Nielsen, leder af Den Blå Sociale Café.
Caféen har inviteret partierne fra det nuværende sundheds-, ældre- og handicapudvalg til en fælles frokost i caféen, hvor der bliver plads til en åben og ærlig snak om hverdagen for udsatte og sårbare borgere i Hjørring Kommune.
"I en valgkamp handler det ofte om, hvad der er vigtigt for flertallet, men de mennesker, der kommer her, skal også have en stemme. Mange af vores brugere har oplevelser og erfaringer, som fortjener at blive hørt, og det her er en god mulighed for, at politikerne får det med sig," siger hun.
Mødested og frirum midt i Hjørring
I stedet for en klassisk paneldebat sætter politikerne sig ved bordene rundt i caféen – ligesom brugerne plejer at gøre. Her kan alle tage en snak med kandidaterne og sætte ord på, hvad der er vigtigt for dem.
Den Blå Sociale Café drives af Blå Kors Danmark og er et mødested for mennesker, der lever med ensomhed, hjemløshed, misbrug eller psykiske udfordringer. Her kan man få et billigt måltid mad, en kop kaffe og nogen at tale med.
"Jeg ser, hvor meget caféen betyder for dem, der kommer her. Udover fællesskab og måltider er det også her, mange får hjælp til at booke tid hos lægen, forstå digital post og møde op de rigtige steder. Vi bygger bro mellem brugerne og systemet, og det er netop den virkelighed, vi gerne vil dele med politikerne," siger Lenette Schultz Nielsen.
Arrangementet er en del af projektet "Alle stemmer tæller", som er støttet af TrygFonden. Projektet skal give udsatte borgere en stemme i valgkampen og skabe møder, hvor politikere får indsigt i virkeligheden for mennesker på kanten af samfundet.
Nøgleord
Kontakter
Lenette Schultz NielsenLeder af Den Blå Sociale Café i Hjørring
Tlf:20 87 06 87lenn@blaakors.dkAnette HelligsøPresse- og kommunikationsansvarlig i Blå Kors Danmark
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Blå Kors åbner gratis økonomisk rådgivning i Skive1.12.2025 07:26:07 CET | Pressemeddelelse
Tilbuddet tager udgangspunkt i værestedet Den Blå Viol og skal hjælpe borgere i Skive med at få overblik over økonomi og gæld.
Nyt familienetværk åbner i Fredericia27.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fællesskab, fællesspisning og aktiviteter for både børn og voksne er på programmet i Familienetværket Michaelis, som holder opstartsfest torsdag den 4. december kl. 16-19. Netværket er et partnerskab mellem Sct. Michaelis Kirke og Blå Kors Danmark.
Nyt projekt skal hjælpe flere børn fra hjem med alkoholmisbrug25.11.2025 09:32:19 CET | Pressemeddelelse
Barnets Blå Hus i Vejle har fået en donation fra Spar Nord Fonden til et nyt formidlingsprojekt, som skal nedbryde tabu og hjælpe endnu flere børn fra Vejle og omegn, der vokser op i familier med alkoholmisbrug.
Ny trist rekord: Over 23.000 familier har søgt julehjælp21.11.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kontanthjælpsreform og dyrere dagligvarer rammer de mest udsatte familier hårdt, lyder det fra Blå Kors Danmark.
Hver femte dansker i ny undersøgelse: Hjemløse må hjælpe sig selv17.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næsten 20 procent af danskerne mener, at de hjemløse selv har det største ansvar for at komme ud af hjemløshed ifølge en ny undersøgelse. Ingen vælger frivilligt at være uden tag over hovedet i denne kulde, siger hjælpeorganisation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum