Lolland Kommune

Ungeløftet: Fælles indsats skal give unge en ny start

Del

Nye partnerskaber skal hjælpe unge uden job og uddannelse godt videre i livet og samtidig sikre det lokale erhvervsliv ekstra arbejdskraft. Lolland Kommune inviterer til lancering af Ungeløftet med besøg af beskæftigelsesministeren.

På landsplan står mere end 45.000 unge uden for både job eller uddannelse. På Lolland er tallet estimeret til 700. Årsagerne kan være mange - mistrivsel, sygdom, nederlag og en tung bagage kan let spænde ben for det meste, og det kan være svært at fastholde den ro og struktur, der skal til for at finde fodfæste i en uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Men det skal en ny indsats – Ungeløftet – nu være med til at dæmme op for.

Formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Vibeke Grave, fortæller:

”Ungeløftet er en national indsats, der skal sikre, at ingen bliver efterladt på sidelinjen. Her kan lokale virksomheder, foreninger og organisationer i samarbejde med kommunen være med til at give et ungt menneske en ny chance. Måske er der brug for lidt ekstra oplæring i begyndelsen, måske en mentor eller måske et job på nedsat tid? Der er mange muligheder, og ofte er det kun lidt ekstra støtte og opmærksomhed, der kan gøre en stor forskel”.

Værdifuld arbejdskraft

Med Ungeløftet kan virksomhederne ikke blot være med til at løfte en samfundsopgave, de får samtidig en let og enkel adgang til nye medarbejdere, der med tiden kan vise sig at blive en værdifuld arbejdskraft. Det kan bidrage til at løse en rekrutteringsudfordring og samtidig styrke virksomhedens profil som social ansvarlig partner på fremtidens arbejdsmarked.

Vibeke Grave håber, at mange i det lokale erhvervsliv kan se potentialet og har lyst til at tage del i indsatsen:

”Vi har mangel på arbejdskraft på Lolland, ledigheden er historisk lav og der er brug for alle dygtige medarbejdere, men samtidig har vi stadig en gruppe unge, der hverken er i gang med uddannelse eller arbejde. Det er ikke kun et tab for den enkelte – det er et tab for hele kommunen. Jeg håber derfor, at rigtig mange af vores lokale virksomheder har lyst til at melde sig som partnere, så vi i fællesskab kan skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, give de unge en god vej frem og samtidig sikre den arbejdskraft, som vi på Lolland har så hårdt brug for. Potentialet er stort, og alle fortjener en plads i fællesskabet”.

Lancering

Ungeløftet bliver lanceret ved et stort erhvervsevent:

Mandag d. 20. oktober 2025 kl. 15.00-17.00
i Nakskov Idrætscenter, A. E. Hansensvej 1, 4900 Nakskov.
Dørene åbnes fra kl. 14.30.

Programmet byder blandt andet på besøg af beskæftigelsesministeren, spændende oplæg og en mulighed for at skabe nye netværk.

Alle er velkomne. Man kan tilmelde sig på Lolland Kommunes hjemmeside: Lolland.dk/ungeloeftet-lancering

Sidste frist er den 8. oktober.

Læs mere

Se mere info om den landsdækkende indsats her: Ungeløftet

Find info og kontaktoplysninger til Lolland Kommunes indsats her: www.lolland.dk/ungeloeftet

 

Nøgleord

Kontakter

Vibeke GraveFormand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Tlf:25 12 00 04

Charlotte Lund AndreasenArbejdsmarkedschef, Lolland Kommune

Tlf:24 92 84 71

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye