Bevægelsesmåler kan bane vejen for mindre sygefravær

Hvad belaster egentlig mureren, der er i gang med at bygge en væg? Og hvordan bevæger SOSU-medarbejderen sig i løbet af en arbejdsdag?

Det skal systemet Motus hjælpe arbejdspladser med at blive klogere på. Systemet består af en lille bevægelsesmåler, der sættes fast på medarbejdernes krop, og en app, som hjælper med at måle, hvordan medarbejderne bevæger sig i løbet af en arbejdsdag.

Og dét kan være nyttig viden til at stille skarpt på, hvor der skal skrues i arbejdsmiljøet, når man vil forebygge smerter og sygefravær – både på den enkelte arbejdsplads og på tværs af brancher.

Blotlægger risici i arbejdsmiljøet

Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) står bag Motus. Systemet gør det usynlige synligt ved for eksempel at give et objektivt datadrevet billede af, hvordan medarbejderne bevæger sig, og hvor længe de befinder sig i udfordrende stillinger.

Forskningschef i ergonomisk arbejdsmiljø på NFA Andreas Holtermann fremhæver, at Motus markerer et skridt mod en ny æra i arbejdsmiljøforskningen.

- Med sine objektive målinger kan Motus bidrage til enighed om arbejdsmiljøudfordringer, hvor der før har været usikkerhed. Det kan være svært for medarbejdere at gengive, hvor lang tid de arbejder i udfordrende stillinger som for eksempel med armene over skulderhøjde, og her kan Motus hjælpe. Bevægelsesmåleren kan bidrage til, at arbejdspladser får en fælles forståelse af medarbejdernes arbejdsstillinger. Og den kan de så bruge til at skabe løsninger, der fremmer et sundt ergonomisk arbejde, siger Andreas Holtermann og fortsætter:

- Målingerne kan sammenlignes på tværs af arbejdspladser og brancher og bidrage til en generel forståelse af, hvad sundt ergonomisk arbejde er, og hvordan man kan lykkes med det.

Er allerede afprøvet på arbejdspladser

Forskere fra NFA har nu afprøvet Motus på en række arbejdspladser i et pilotprojekt. Og resultatet var, at systemet er lovende i forhold til at kunne anvendes af medarbejderne, når de løser deres arbejdsopgaver.

- Vi har fået positiv feedback, blandt andet at Motus både er nem at bruge, og at det har været et godt værktøj til både at stille skarpt på udfordringer i arbejdsmiljøet og løsninger til at forbedre det. Nu er næste skridt at invitere endnu flere arbejdspladser til at bruge bevægelsesmåleren, så vi kan understøtte et sundere ergonomisk arbejde på tværs af arbejdspladser, fortæller Nidhi Gupta, der er seniorforsker på NFA og en af forskerne bag Motus.

Ny brugervenlig teknologi

Næste skridt er at udrulle Motus på arbejdspladser, så arbejdspladserne selv kan indhente data om medarbejdernes bevægelser og arbejdsstillinger – og altså derigennem bidrage til ny viden om forbedringspotentialer i det ergonomiske arbejdsmiljø

Skal det lykkes, er det ifølge Nidhi Gupta afgørende, at bevægelsesmåleren er let for medarbejderne at tage den i brug.

- Bevægelsesmåleren er nem at påføre, og når først den sidder der, skal medarbejderne ikke gøre andet end at indtaste arbejdstid og opgaver – og ellers bare gøre, som de plejer. Når måleperioden er overstået, får både medarbejderne og arbejdspladsen automatisk vigtig og præcis viden om medarbejdernes fysiske arbejdskrav, og hvor fysisk sundt deres arbejde er, siger Nidhi Gupta.

I pilotprojektet fejlede brugervenligheden heller ikke noget, fortæller Rasmus Kildedal, der er akademisk medarbejder på NFA:

- Vi afprøvede Motus på 1.370 personer på tværs af jobgrupper, hvor vi målte dem i 24 timer over syv dage for at teste brugervenligheden. Deres respons var meget positiv. Vi ser derfor et stort potentiale i, at Motus kan tages i brug ude på arbejdspladser i forskellige brancher, fortæller han.

Åbner helt nye døre

Kigger forskerne ud i fremtiden, kan de automatiske målinger danne grundlag for forbedringer og bidrage til et sundt ergonomisk arbejdsmiljø i Danmark. Forskerne håber på, at målinger af for eksempel murere fra forskellige arbejdspladser kan bidrage til et samlet datasæt om murere i Danmark, der peger på forbedringspotentialer generelt i deres ergonomiske arbejdsmiljø.

Forskernes forhåbning er altså, at Motus kan være en effektiv vej til først og fremmest at styrke sundheden lokalt på arbejdspladser. Men også at den lille bevægelsesmåler på sigt kan bidrage med en meget stor mængde viden, der kan bruges til at forebygge smerter og sygefravær hos en helt jobgruppe.

Jo mere data og viden, man har om et givent område, desto lettere er det nemlig at gå fra usikkerhed til at enes om at sætte ind og komme med løsninger. Motus kan dermed danne grundlag for datadrevet arbejdsmiljøarbejde inden for sundt ergonomisk arbejde på danske arbejdspladser.

Om studiet

Sådan gjorde forskerne

Studiet er inddelt i to faser, hvor Motus-teknologien er afprøvet: i en arbejdsmiljøsammenhæng og en folkesundhedssammenhæng.

I den første fase rekrutterede forskerne deltagere via data fra databasen National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere (NOA-L), som var baseret på spørgeskemaundersøgelser fra 2021. Der var 334 deltagere i pilotprojektet. Deltagerne modtog en sensor og downloadede Motus-appen, som gav instruktioner til placering af sensoren på låret samt til selvrapportering af arbejds- og søvntimer. Efter en 7 dage lang måleperiode udfyldte deltagerne et spørgeskema om anvendelighed. Forskerne reviderede Motus på baggrund af feedbacken.

I den anden fase rekrutterede forskerne deltagere via Statens Institut for Folkesundhed (SIF), som var baseret på spørgeskemaundersøgelser fra 2023. Her var 1.036 deltagere. I den anden fase evaluerede forskerne både den reviderede Motus og noterede en række faldgruber – som for eksempel at sensoren hos nogle faldt af undervejs.

Ekstern finansiering

Projektets første fase er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden (AMFF), og anden fase er støttet af TrygFonden.

Styrker og begrænsninger ved studiet

Det er en styrke, at studiet er inddelt i to faser, idet Motus er blevet evalueret og revideret undervejs. Det er også en styrke, at Motus er afprøvet i forskellige sammenhænge, hvilket indikerer, at den er anvendelig på tværs af brancher mm.

Det var svært at rekruttere deltagere til studiet, og en lav deltagelsesprocent kan betyde, at dem, der deltager i studiet, er mere motiverede end gennemsnittet. Derfor er deltagelsesprocenten – trods variation i køn og alder – en begrænsning