Gøteborg udvalgt som FN’s nye hub for bæredygtighed
25.9.2025 08:09:39 CEST | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse
FN har udpeget Gøteborg som organisationens nye Sustainable Lifestyle Hub – et internationalt knudepunkt, der skal fremme innovation og styrke arbejdet med FN’s bæredygtighedsmål inden for turisme, events og livsstil. Udnævnelsen blev offentliggjort 24. september under FN’s generalforsamling i New York.

Med udnævnelsen bliver Gøteborg et globalt knudepunkt, hvor virksomheder, akademiske institutioner, organisationer og byer kan samarbejde om projekter, der kan skaleres og drive overgangen til en mere bæredygtig livsstil. Den første større aktivitet i den toårige projektperiode er planlagt til begyndelsen af 2026.
Den internationalt anerkendte kok Marcus Samuelsson, som selv er vokset op i Gøteborg, markerede lanceringen ved at fremhæve bæredygtig mad og servere byens nye signaturret, Gothenburg Royale, i samarbejde med Visit Sweden. Samtidig præsenterede Katarina Thorstensson, seniorstrateg for bæredygtighed og destinationsudvikling hos Gøteborgs turistorganisation, Göteborg & Co, nogle af de seneste bæredygtighedsinitiativer i byen.
– At stå i FN’s hovedkvarter blandt verdensledere og sætte Gøteborg på verdenskortet er både historisk og betydningsfuldt. Vi ser det som en stor tillidserklæring, at Gøteborg i de kommende to år skal fungere som bæredygtighedshub, siger Katarina Thorstensson.
FN’s satsning på bæredygtighedshubs er en del af strategien om at nå de globale mål inden 2030. Hver hub fremhæver byer og regioner, der arbejder ambitiøst og progressivt med bæredygtighed. Første hub var Toscana i Italien, og nu bliver Gøteborg det andet center i rækken. Det betyder, at byen fremover bliver et knudepunkt for både globale og lokale aktører, der sammen skal udvikle projekter, der understøtter FN’s mål. Den første aktivitet i Gøteborgs regi er planlagt til begyndelsen af 2026, og udnævnelsen gælder foreløbigt i to år.
– At være vært for FN’s Sustainable Lifestyle Hub er en ære, men også et ansvar. Vi vil gerne vise, hvad Gøteborg allerede har opnået, og samtidig invitere resten af verden til at skabe næste generation af løsninger for både mennesker og planeten, siger Peter Grönberg, administrerende direktør for Göteborg & Co.
– Lokale løsninger kan bane vejen for global omstilling. Sammen med Gøteborg vil vi fremskynde bæredygtige livsstile og forbinde lokale indsatser med global indflydelse, siger Annemarie Hou, direktør for FN’s kontor for partnerskaber.
Om Gøteborgs bæredygtighedsarbejde
Gøteborg er syv gange blevet kåret som verdens mest bæredygtige rejsedestination af Global Destination Sustainability Index. I 2025-rangeringen placerede Gøteborg sig på andenpladsen efter Helsinki. Byen er én af EU's 100 klimaneutrale byer, der sigter mod at være CO2-neutral inden 2030. Gøteborg er desuden udnævnt til Europas hovedstad for smart turisme og har flere gange toppet de internationale ranglister over bæredygtige rejsedestinationer.
Om FN’s Sustainable Lifestyle Hub
Initiativet er en del af FN’s Fashion and Lifestyle Network, der samler globale og lokale aktører om at udvikle nye løsninger inden for bæredygtig livsstil. Netværket drives af FN’s kontor for partnerskaber, Fashion Impact Fund og FN’s Department of Economic and Social Affairs. Gennem innovation og nye løsninger skal hubben bidrage til FN’s verdensmål og samtidig udbrede nye arbejdsmetoder for cirkularitet og bæredygtige hverdagsvalg. Med international gennemslagskraft fremhæver netværket medlemmernes indsatser både i FN’s hovedkvarter i New York og globalt.
Om Gøteborg
Gøteborg blev grundlagt i 1621 og er Sveriges næststørste by. Byen ligger ud til den svenske vestkyst – kun få timer fra Danmark. Gøteborg byder på små specialbutikker, gallerier, restauranter, caféer og hyggelige konditorier og er omgivet af en smuk skærgårdsnatur. Byen er Volvos hjemby og er blandt andet kendt for Liseberg – Nordens største forlystelsespark – samt et rigt kulturliv. Byen er ofte vært for større arrangementer som koncerter, store sportsbegivenheder og festivaler.
Se mere: https://www.goteborg.com.
Om Göteborg & Co.
Göteborg & Co's mission er at få flere til at opdage og vælge Gøteborg som turistdestination. Det gøres gennem et bredt samarbejde på tværs af kommunens turistaktører ved at lede og fremme udviklingen af Gøteborg som en bæredygtig destination, så alle, der bor og arbejder i byen, drager fordel af en voksende turistindustri. Se mere: https://goteborgco.se.
Nøgleord
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder






Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Dalarna satser på danske gæster året rundt med nyt fjeldhotel20.4.2026 09:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Den svenske region Dalarna vil styrke sin position som helårsdestination med et nyt premiumhotel tæt på Idre, der i forvejen er en kendt vinterfavorit blandt danske skiløbere. I lufthavnen Scandinavian Mountains Airport er der stigende international trafik og Dalarna byder også på nye oplevelser inden for natur, kultur og gastronomi. Målet er at gøre regionen mere attraktiv også for danske gæster uden for skisæsonen.
60’er-nostalgi og tiny houses på hjul: Nyt vognhotel åbner i Småland14.4.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt og anderledes overnatningskoncept er åbnet i Småland. Lige uden for Alvesta har den historiske festplads Tyrolen åbnet Vagnshotell med seks individuelt indrettede tiny houses på hjul. Her forenes genbrugsmaterialer, 60’er-stemning og naturoplevelser i det sydlige Sverige – kun få timers kørsel fra Danmark.
Ny 170 kilometer cykelrute mellem Göteborg og Falköping åbner i maj8.4.2026 09:20:29 CEST | Pressemeddelelse
I foråret 2026 åbner Ljungleden, en ny 170 kilometer lang cykelrute mellem Göteborg og Falköping. Med start i Göteborg, kun få timer fra Danmark, gør den nye rute det nemt at kombinere cykling og tog og egner sig både til dagsture, weekendophold og længere cykelferier i Vestsverige.
Nyt retreat på Öland satser på søvn og digital detox – del af voksende rejsetrend blandt danskere10.3.2026 11:59:56 CET | Pressemeddelelse
Silent retreats, digital detox og ophold med fokus på søvn, natur og nærvær er blevet en tydelig rejsetrend - også for korte getaways tæt på Danmark. I Småland og på Öland kan danskere finde stilhed, skove og søer få timers kørsel fra Danmark, og i 2025 åbnede Naya Retreat & Hotel, som i 2026 udvider med en ny spaafdeling.
Unik overnatning: Nye specialbyggede trætophytter sydøst for Gøteborg9.3.2026 09:59:06 CET | Pressemeddelelse
Hyssna Forest Resort udvider nu med to nye trætophytter midt i skoven. Skyland Cabin og Ranger’s Cabin står klar til gæster i 2026 med panoramaudsigt, spabad og grill, fuldt udstyret køkken og eget badeværelse. Hytterne styrker det allerede eksisterende udbud af naturnær og unik overnatning i Vestsveriges natur med fokus på ro, blændende udsigt og privatliv kun 50 kilometer fra Gøteborg – og 3,5 timers kørsel fra København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum