Vejdirektoratet

Undersøgelser af bro ved Hønnerupvej på Vestfyn viser behov for reparation

Del

Ved støbningen af en bro til den nye jernbane over Vestfyn blev der opdaget skader i betonen. Undersøgelser viser, at selve konstruktionen er stærk nok, men overfladen skal udbedres. Derfor fjernes det yderste betonlag og genopbygges.

Selvom konstruktionen er stærk nok, lever overfladelaget ikke op til de krav, som skal sikre broens holdbarhed mange år frem. Foto: Vejdirektoratet.
Selvom konstruktionen er stærk nok, lever overfladelaget ikke op til de krav, som skal sikre broens holdbarhed mange år frem. Foto: Vejdirektoratet.

Ved støbningen af en bro til den kommende jernbane over Vestfyn blev der konstateret uregelmæssigheder i betonen på broens vægge, også kaldet vederlag, som blev støbt med SCC-beton. Det er en type beton, som normalt fordeler sig uden vibration og dermed gør arbejdet lettere og mere sikkert for støbefolkene. Det betyder, at støbefolkene ikke gå op og ned langs de høje vægge med stavvibratorer, som ellers er nødvendig for at komprimere traditionel beton. 

Selvom metoden tidligere har vist sig at være effektiv, viste der sig ved afforskallingen tydelige støbeskel og områder med såkaldte ”stenreder,” hvor stenene i betonen ligger blotlagt.

For at vurdere omfanget blev der i juni udtaget borekerner og gennemført laboratorieprøver. Resultaterne fra undersøgelserne viste, at betonen har den nødvendige trykstyrke, men også at støbeskaderne strækker sig 35-40 mm ind i overfladen.
 
Det betyder, at selve betonkonstruktionen er stærk nok, men at overfladelaget ikke lever op til de krav, der skal sikre broens holdbarhed mange år frem.
 
Overfladen spules væk
Entreprenøren og vejdirektoratet har i tæt samarbejde fastlagt en udbedringsløsning, hvor hele det yderste betonlag spules væk med en specialrobot, der arbejder med et konstant vandtryk på 2.500 bar. På den måde fjernes alt svækket beton. Efterfølgende opbygges væggene på ny med sprøjtebeton i én samlet, tæt overflade.
 
Afrensningen er stort set afsluttet i uge 38, og derefter begynder arbejdet med at reetablere overfladen. 
 
”Når vi finder fejl, tager vi det alvorligt. Vi har gennemført omfattende undersøgelser, og vi har valgt en løsning, der sikrer både styrke og holdbarhed. På den måde kan vi stå inde for kvaliteten af det færdige anlæg,” siger Janie Winther Ipsen, projektchef ved Vejdirektoratet.
 
Hønnerupvej forventes at blive åbnet i slutningen af januar 2026. Arbejdet med udbedringen vurderes ikke at få betydning for projektets samlede tidsplan.

Kontakter

Billeder

Foto: Vejdirektoratet
Foto: Vejdirektoratet
Download
Foto: Vejdirektoratet
Foto: Vejdirektoratet
Download
"Stenreder" hvor stenene i betonnen ligger blotlagt. Foto: Vejdirektoratet
"Stenreder" hvor stenene i betonnen ligger blotlagt. Foto: Vejdirektoratet
Download
Støbeskel i betonen. Foto: Vejdirektoratet
Støbeskel i betonen. Foto: Vejdirektoratet
Download

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye