Sønderjyske Motorvej får ny asfalt mellem Skærup og Kolding
Tirsdag den 23. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Sønderjyske Motorvej mellem Skærup og Kolding. Arbejdet forventes at tage omkring to uger.

Asfalten på Sønderjyske Motorvej mellem Skærup og Kolding trænger til at blive skiftet. Derfor går Vejdirektoratet nu i gang med at give strækningen et nyt og forbedret lag asfalt.
Arbejdet går i gang tirsdag den 23. september og finder sted i sydgående retning mellem Motorvejskryds Skærup og Motorvejskryds Kolding samt på et kort stykke af sporene mod Fredericia på Østjyske Motorvej. Vejdirektoratet forventer, at arbejdet kommer til at vare i omkring to uger.
Sådan foregår arbejdet
Først bliver den gamle asfalt fjernet, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny asfalt og påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
For at påvirke trafikken mindst muligt vil asfaltarbejdet blive udført som aften- og natarbejde primært i tidsrummet fra klokken 21.00 til 5.00.
Arbejdet vil blive udført i to etaper med forskellige trafikale konsekvenser.
Når der arbejdes på sporene mod Fredericia i sydgående retning i udfletningen ved Motorvejskryds Skærup, vil de være spærrede med omkørsel ad Sønderjyske Motorvej til rampeanlæg 62 Kolding Ø og derfra retur mod Fredericia.
Når der arbejdes på sporene på Sønderjyske Motorvej i sydgående retning mellem Motorvejskryds Skærup og Motorvejskryds Kolding, vil sporene være spærrede med omkørsel ad Østjyske motorvej til frakørselsrampe 60b Taulov N, hvor trafikken ledes via tilkørselsrampe 61 Taulov på Taulovmotorvejen og derfra videre mod Kolding.
Ved spærring af sporene vil der være skiltet med omkørsel. I dagtimerne, hvor der ikke arbejdes på strækningerne, vil alle ramper og spor være åbne for normal trafik.
Arbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne på grund af omkørslen vil få en forlænget rejsetid. Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet kan medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Felix PoulsenEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 33 31fpo2@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Kom til Åben Byggeplads på Nordhavnstunnelen22.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 28. september inviterer Vejdirektoratet sammen med entreprenør BESIX-MTH JV indenfor til en spændende dag på den anden side af byggepladshegnet på anlæg af Nordhavnstunnelen i Nordhavn. På dagen kan man komme ned i byggegruben og blive klogere på tunnelbyggeriet.
Lunderskovvej får ny asfalt ved Lunderskov og Gesten22.9.2025 10:26:13 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er gået i gang med at udskifte asfalten på Lunderskovvej ved Lunderskov og Gesten. Arbejdet forventes at tage omkring to uger.
Brofest for den nye Storstrømsbro18.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den krydser Storstrømmen i en let bue og folder sine 18 par kabelstag ud i en vifte fra den 102 meter høje pylon midt på broen. Den nye Storstrømsbro, der ligger side om side med den eksisterende Storstrømsbro, vil blive fejret den 6.-7. juni 2026.
Den gamle bro over E45 ved Horsens N <55> rives ned den 27. og 28. september – motorvejen spærres i aften- og nattetimerne17.9.2025 15:35:45 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro på Østbirkvej over motorvejen ved Horsens N <55> rives ned. Det giver omkørsler og forlænget rejsetid for trafikanterne på motorvejen og i lokalområdet imens.
Rute 11 får ny asfalt ved Korskro17.9.2025 08:20:45 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 18. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 11 syd for Esbjergmotorvejen ved frakørsel 73 Korskro. Arbejdet forventes at tage omkring en uge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum