Mange danske kommuner har styrket beredskabet mod digitale overgreb mod børn og unge

Grooming. Afpresning. Deling af intime billeder uden samtykke. 

Overgreb som disse rammer alt for ofte børn og unge i Danmark, når de færdes online, og derfor skal kommunale fagpersoner som lærere og pædagoger ikke alene være klædt på til at håndtere fysiske overgreb, men også de digitale overgreb, som i stigende grad rammer børn online.

Heldigvis er opmærksomheden på digitale overgreb over de seneste tre år blevet styrket i mange kommuners beredskaber, viser en ny national kortlægning foretaget i regi af 'Digital Førstehjælp', som er et partnerskab mellem Red Barnet og TrygFonden.

I 2022 forholdt blot 24 kommuner sig således til digitale overgreb i deres beredskabsplaner, mens det i 2024 var tilfældet i 38 kommuner. I dag viser den nye kortlægning, at 66 kommuner aktuelt forholder sig til digitale overgreb i deres beredskabsplaner, og den udvikling vækker glæde hos Red Barnet:  

- I Red Barnet ser vi hver dag bagsiden af børn og unges onlineliv. Vi bliver kontaktet af børn og unge, der bliver truet med at få delt intime billeder mod deres vilje, og vi hjælper i sager, hvor børn udsættes for grooming af ældre voksne, som har opsøgt dem på sociale medier. Håndteringen af denne type digitale overgreb kræver den rette viden, og derfor er det meget positivt, at mange kommuner over de seneste år har styrket opmærksomheden på digitale overgreb og derigennem løftet børnebeskyttelsen, siger Pernille Spitz, psykolog og chef for Red Barnets arbejde med beskyttelse mod overgreb.

Danske kommuner er ved lov forpligtiget til som minimum hvert fjerde år at opdatere beredskabsplanen til forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge. Og i maj 2025 udkom Social- og Boligstyrelsen med en guide til, hvad disse kommunale beredskaber bør indeholde. Heri fremgår det tydeligt, at de kommunale beredskabsplaner skal forholde sig til digitale overgreb på lige fod med fysiske og psykiske overgreb.

Den nye kortlægning viser samtidig, at digitale overgreb fortsat er fraværende i 32 danske kommuners beredskabsplan.   

Trods den positive udvikling siden 2022 risikerer børn og unge i mange danske kommuner derfor fortsat, at de ikke får den rette hjælp i sager med digitale overgreb, påpeger Red Barnet. Organisationen opfordrer på den baggrund de danske kommuner, som ikke i dag har integreret digitale overgreb i deres beredskabsplan, til at igangsætte arbejdet med at opdatere beredskabet:   

- Ingen kommune bør stille sig tilfreds med et beredskab, som ikke dækker digitale overgreb mod børn og unge. Børn, unge og forældre står i disse sager ofte i en meget svær situation, og her hjælper det ikke, hvis kommunens fagprofessionelle også er i tvivl om, hvordan sagen bedst håndteres. Vi er ikke i mål, før samtlige danske kommuner tager højde for digitale overgreb i deres beredskaber. Det må aldrig være postnummeret, der afgør, om et barn får den rette hjælp og støtte i sager med overgreb, som i dag desværre ofte sker online, siger Pernille Spitz. 

Digitale overgreb i vækst

En repræsentativ undersøgelse udført af Epinion for Red Barnet og TrygFonden viste i 2024, at 69 procent af alle børn og unge i alderen 9-17 år havde haft én eller flere ubehagelige oplevelser online indenfor det seneste år. Undersøgelsen viste også, at 10 procent havde oplevet at blive truet eller afpresset online, hvilket næsten var en fordobling siden 2021. Ni procent havde oplevet at få delt private eller intime billeder mod deres vilje, hvilket var en tredobling siden 2021.    

Den udvikling stiller også krav til kommunerne, mener TrygFonden, som glæder sig over, at flere kommuner nu har et fokus på at arbejde systematisk med håndtering af digitale overgreb.

- Digitale overgreb kan være svære at få øje på, og ofte går børnene ikke til en voksen, fordi de føler skam, eller fordi de er bekymrede for, hvad det er for et system, der sættes i gang, når de beder om hjælp. Derfor er det afgørende, at vi får skabt tydelighed om, hvor og hvordan man kan få hjælp – og at de voksne, der er omkring børnene, bliver klædt på til at spotte og reagere, når børn udsættes for digitale overgreb. I 'Digital Førstehjælp' arbejder TrygFonden og Red Barnet sammen med kommunerne om at udvikle gode modeller for netop dette, siger Christoffer Elbrønd, Projektchef i TrygFonden

Red Barnet og Trygfonden præsenterer den 23. september 2025 den nye kortlægning på konferencen 'Digital førstehjælp til børn og unge – fra kommunal plan til hverdagen i klasseværelset'. Her deltager mere end 180 fagpersoner fra blandt andet landets kommuner.  

Få overblikket over de enkelte danske kommuner i vedhæftede kortlægning - se nedenfor.  

Baggrund - hvad er et digitalt overgreb? 
Et digitalt overgreb er en eller flere digitale handlinger rettet mod et barn, hvor en voksen, et andet barn eller en ung udnytter barnet i en grad, der skader eller krænker barnet, f.eks. ved at groome barnet, ved optagelse eller deling af intimt materiale eller ved at afpresse barnet med økonomisk eller seksuelt formål. Digitale overgreb kan bringe barnets udvikling og sundhed i fare, og barnets selvbillede og evne til at indgå tillidsfuldt i relationer kan skades. Digitale overgreb kan begås af fremmede såvel som nære relationer. Barnet ved ofte ikke, hvor mange eller hvem der har været vidne til overgrebet, fordi billedet eller videomaterialet potentielt kan være delt med mange. Digitale overgreb kan også være hybride overgreb og f.eks. starte digitalt og siden blive fysiske seksuelle overgreb eller omvendt.
Kilde: Social- og Boligstyrelsen