Budget 2026-2029 for Haderslev Kommune skal sikre velfærd og udvikling
19.9.2025 13:08:23 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
Der er indgået forlig om budgettet for Haderslev Kommune for de kommende fire år. Forligspartierne ønsker med aftalen at holde hånden under den nære velfærd og fortsat skubbe gang i udviklingen med tre overordnede, strategiske initiativer; kapacitet på plejeboliger, placering af svømmefaciliteter og samlet campus-område, samt en række øvrige prioriteringer.

Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF - Socialistisk Folkeparti, Slesvigsk Parti samt uden for partierne, Benny Bonde, har indgået forlig om budget 2026-2029 for Haderslev Kommune. Budgettet skal styrke velfærd og udvikling i en reformtid.
”Jeg er glad for, at vi i dag kan præsentere et budget, som er indgået i et bredt forlig. Det er vigtigt, vi står sammen i en tid, der er præget af reformer og uro og usikkerhed i verden omkring os”, siger borgmester Mads Skau.
Kapacitet på plejeboliger i Haderslev by skal sikres
Forligspartierne vil lave en fremtidssikret helhedsplan for plejehjemskapaciteten i Haderslev Kommune. Det indebærer blandt andet, at kapaciteten i Haderslev By øges med 15-20 pladser. De 15-20 pladser oprettes på Kong Frederik IX’s Plejehjem i efteråret 2026.
Forligspartierne reaktiverer den nuværende ledige bygningsmasse på Hiort Lorenzens Vej, så bygningerne kan rumme forskellige offentlige formål og skabe rammerne for gode og sammenhængende løsninger for borgerne.
Der afsættes i budgettet en ramme på 10,5 mio. kr. i 2026 til at igangsætte arbejdet.
Placering af svømmefaciliteter ved Udsigten
Forligspartierne bag er enige om at arbejde videre med en afklaring af, om der kan indgås partnerskab med Udsigten Aps og Water and Wellness om at etablere et svømmeanlæg med en stærk wellnessprofil.
Hvis der kan det, er det hensigten af placere nye svømmefaciliteter i Haderslev Kommune ved det tidligere sygehus ved Haderslev Dam. Der er samlet set afsat 170 millioner kroner i budgettet til svømmefaciliteter.
Et samlet campus i Haderslev Nord
For at styrke de lokale uddannelsesmuligheder har forligspartierne fokus på en plan for samling og udvikling af kommunens uddannelser i et campusmiljø i den nordlige del af Haderslev by.
Arbejdet intensiveres og understøttes af sidste års prioritering.
Initiativer der skaber ro og stabilitet i velfærden
Udover de strategiske initiativer har forligspartierne aftalt en række initiativer, der skal sikre ro og stabilitet i velfærden.
Blandt initiativerne er der investeringer i velfærdsteknologi, fysiske rammer, driftsaftaler med selvejende institutioner, styrkelse af indsatsen over for seniorer og demente, investeringer i kultur- og fritidsområdet, midler til to-voksenordning på skolerne, fastholdelse af ungdomsklubber, cykelstier, sund fjord og dam og lang række andre initiativer.
”Jeg vil gerne takke de øvrige partier bag forliget for et godt og konstruktivt samarbejde om budgettet. Vi skal sammen sikre, at Haderslev Kommune også fremover er et godt sted at leve, arbejde, vokse op og drive virksomhed. Det mener jeg, at vi med dette budget tager ansvar for til gavn for borgerne i Haderslev Kommune”, siger Mads Skau.
Hent den samlede forligstekst nedenfor.
Kontakter
Mads SkauBorgmester
Tlf:40 78 14 75mskau@haderslev.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Bevaringsværdige sejlskibe vender tilbage til Haderslev24.4.2026 08:32:10 CEST | Pressemeddelelse
Det var et smukt syn, da 52 bevaringsværdige sejlskibe besøgte Haderslev Havn i juli 2024. Nu byder Haderslev Kommune begivenheden velkommen igen i 2026.
Haderslev Lysfest 2026 markerer befrielsen i en urolig tid20.4.2026 10:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Når Haderslev Lysfest i 2026 tænder lys, sker det i en tid præget af krig, konflikter og global usikkerhed. Netop derfor får markeringen af Danmarks befrielse i 1945 en særlig aktualitet.
Klimahandledag: Haderslev Kommune klar med pulje til aktiviteter26.3.2026 10:42:19 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at sætte fokus på klimaet? Så kan du nu søge Haderslev Kommunes pulje til aktiviteter og arrangementer, der markerer klimahandledagen.
Fire millioner kroner på vej til Vojens Station20.2.2026 16:01:25 CET | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune har søgt Erhvervsstyrelsen om midler til udvikling omkring Vojens Station. Nu er der 4,2 millioner kroner på vej til forskønnelse og forbedring omkring stationen.
Skotterupuglerne slår sig ned på Ehlers17.2.2026 13:14:58 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i efteråret 2024 havde Ehlers Samlingen besøg af et ægtepar, som efter deres tur rundt i museet, henvendte sig med henblik på en mulig donation af en samling uglekander. De var i alt tre søskende, som havde arvet en større samling uglekander fra deres mor. I april 2025 kunne Ehlers Samlingen glædeligt modtage den donerede samling af Skotterup uglekander, som nu kan opleves i en særudstilling på Ehlers Samlingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum