Haderslev Kommune

Luther roser og frimærker

26.8.2026 08:30:00 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse

Del

I forbindelse med markeringen af 500 – års jubilæet for Reformationen i Haderslev i 2026, kan Historie Haderslev præsentere to mindre udstillinger; én i Baghuset, Ehlers Samlingen, Slotsgade 20 og den anden på Kløvervej 87B, Haderslev.

500 - året for Reformationen

Lutherrosen i papir 

Med afsæt i Lutherrosen – Martin Luthers segl – som indeholder symbolerne korset, hjertet, rosen, himmelbaggrunden og den gyldne ring – udfoldes de forskellige symboler. Rosen er det bærende motiv og følger naturens rytme – fra knop til udsprunget rose og videre til afblomstringen med faldende kronblade. De fleste elementer er fremstillet i papir, hvor enkelte papirark er forvandlet til mere eller mindre detaljerede former ved hjælp af saks, kniv og foldeteknikker.   

Jytte Isaksen har været skaber og tovholder på udstillingen og flere af byens borgere har bidraget med fremstillingen af elementerne og opsætningen af udstillingen, som er finansieret med midler fra Haderslev Kommune og 500 året for Reformationen. Fernisering af udstillingen finder sted den 11. september kl. 14.00, Slotsgade 20, og vises frem til den 18. oktober.   

Udstillingen kan ses i museets åbningstid tirsdag – søndag kl. 12-16 og er gratis.   

Lutherrose i papir Historie Haderslev

Luther på mærkerne 

Udstillingen på Historie Haderslev er den mere nicheprægede og unikke samling af frimærker med Luther.   

Filatelist David Scherger har blandt andet samlet mere end 480 Luther – frimærker gennem tiden, og denne nicheinteresse er blevet hans store passion. Han har tidligere haft flere udstillinger rundt omkring i Tyskland og udstiller nu, for første gang i Danmark, på Historie Haderslev i forbindelse med jubilæumsfejringen af Reformationen.   

I udstillingen vil der også være fokus på danske Luther – og reformationsfrimærker, som primært er udgivet som jubilæumsudgaver, både i forbindelse med 400-års jubilæet i 1936 og 450-års jubilæet i 1986.   

Udstillingen kan opleves på Kløvervej 87B, 6100 Haderslev fra den 14.9 – 30.10.2026, mandag – torsdag fra kl. 9-15 og fredag fra kl. 9-12. Det er gratis at komme og opleve udstillingen; ved ankomst følg skiltningen til hovedindgangen. 

David Scherger David Scherger og Historie Haderslsev
Historie Haderslev

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye