Tscherning

Tscherning fejrer 50-års jubilæum med vækst, regnskabsrekord og grønne fremtidsambitioner

Del

Entreprenørvirksomheden Tscherning A/S fejrer 50 år den 19. September. Siden etableringen i 1975 af Georg Tscherning er virksomheden vokset fra en mindre familieforretning til en landsdækkende koncern med 500 ansatte, har rundet 1 mia. kr. i omsætning og indtaget en central rolle i byggeriets grønne omstilling under Søren Tschernings ledelse.

"Jeg er utrolig stolt af, hvad vi har opnået sammen i Tscherning. Både i forretningen, men også den måde, vi tager ansvar for den grønne omstilling i byggeriet. Vi står på skuldrene af min fars værdier om ordentlighed, og selv om vi er vokset fra en lille virksomhed til 500 medarbejdere de seneste år, er vi stadig tæt på vores kunder og sætter en ære i at holde vores aftaler. At vi i år både fejrer 50-års jubilæum og et rekordresultat, viser for mig, at forretning, mere ansvar og grøn omstilling sagtens kan gå hånd i hånd," siger ejer og adm. direktør Søren Tscherning.

Jubilæumsfest med 1500 gæster
Jubilæet fejres i bedste Tscherning-ånd for alle ansatte med påhæng, samt kunder og samarbejdspartnere i TAP1 den 19. September. Her forventes der omkring 1500 gæster til en aften, der både hylder historien, men som også peger fremad.

"Det ligger i vores DNA at hygge os sammen, pleje vores samarbejde og venskaber på tværs af virksomheden og kunderne. Derfor har vi gjort jubilæet til en lille minifestival med musik fra blandt andet Benjamin Hav & Familien, APHACA, Suspekt og OneTwo. For vi fejrer ikke bare at virksomheden har eksisteret i 50 år, vi fejrer også kollegaer og vores kunder og den særlige Tscherning-ånd, som gør, at vi har flere ambitioner og mod på endnu mere de næste år," siger Søren Tscherning.

Nye grønne ambitioner – og Tscherningprisen
Som en del af jubilæumsåret har virksomheden netop lanceret Tscherningprisen – en ny årlig hæder ledsaget af et legat på 100.000 kr. Prisen er lavet til dem, der med nytænkning og mod bidrager til en bedre og mere klimavenlig byggebranche.

Samtidig intensiverer Tscherning sin egen indsats for cirkulært byggeri. Hovedsædet, Tscherninghuset, er allerede opført med 89 % genbrugte og genanvendte materialer, og virksomheden arbejder målrettet på at nedbringe CO₂-aftryk og ressourceforbrug i fremtidige projekter. 

"Vi er ikke perfekte – og vi er slet ikke i mål endnu. Men vi er drevet af, at vi vil mere. Det er f.eks. fuldstændig vanvittigt, at vi i Danmark kun genbruger omkring 0,25% af materialerne i nybyggeri. Her kan vi med vores position både gå foran og skubbe på udviklingen. Det er ikke nok at tale om grøn omstilling – vi skal vise, at den kan lade sig gøre i praksis. Derfor vil vi gøre mere – både selv og sammen med vores kunder – og Tscherningprisen er vores måde at give en hånd i ryggen til dem, der tør gå forrest uden for vores egen virksomhed. Vores ambition er klar: Vi vil fortsætte med at skubbe byggeriet i en mere cirkulær retning i de næste mange år," siger Søren Tscherning.

Fakta om Tscherning 

  • Grundlagt i 1975 af Georg Tscherning 
  • Ledet siden 1997 af Søren Tscherning 
  • Ca. 500 medarbejdere  
  • Omsætning 2025: +1 mia. kr. (rekord) 
  • Speciale: nedrivning, miljøsanering, anlægsarbejde og byggepladsservice - med fokus på genbrug og cirkulære løsninger 
  • Jubilæumsfest i TAP1 med 1500 medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere den 19. marts 2025

Kontakter

Billeder

Om Tscherning

Når det gælder nedrivning, anlægsarbejder, miljøsanering og maskinudlejning er der ikke mange som Tscherning, der magter at løse opgaven. Vores alsidighed gør, at vi magter såvel mindre opgaver som de store og komplekse. Vi har faglig stolthed og moderne materiel, der gør det muligt at løse alle slags opgaver i hele Norden.

Vi har en klar holdning til dét, vi gør – og handler derefter. Det kan man se i vores systemer, hvor vi har sat struktur på vores måde at arbejde på. Sammen med vores fokus på uddannelse og kompetence har det gjort os til en af de førende indenfor kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.

Tscherning er en grøn virksomhed. Vi skilter med det og vores maskiner, tøj og profil er synlig og grøn når vi er ude og arbejde.

Følg pressemeddelelser fra Tscherning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tscherning

Tscherning lancerer ny pris til dem, der tænker cirkulært og fremad i byggebranchen27.8.2025 09:09:12 CEST | Pressemeddelelse

Som noget helt nyt lancerer Tscherning en ny pris: Tscherningprisen. Med prisen ønsker Tscherning at skabe opmærksomhed og anerkendelse til dem, der bidrager til en mere klimavenlig fremtid i og omkring byggeriet. Prisen vil fremover tildeles én gang årligt og ledsages af et legat på 100.000 kroner. “Vi skal bryde de dårlige vaner og være nysgerrige på udviklingen, som kan gøre vores industri mere klimavenlig,” siger Søren Tscherning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye