TDC Erhverv og D-mærket indgår samarbejde om at styrke danske virksomheders it-sikkerhed
Mange danske virksomheder kæmper med it-sikkerheden, mens cybertruslen vokser. Et nyt samarbejde mellem TDC Erhverv og D-mærket skal hjælpe virksomheder med at løfte deres tekniske it-sikkerhed – og samtidig understøtte virksomhedernes vej til at blive D-mærket.

Kun lidt over halvdelen af danske virksomheder har integreret klare mål for GDPR, datasikkerhed og compliance, viser en ny undersøgelse fra TDC Erhverv. Tallene understreger, at mange virksomheder stadig har svært ved at prioritere it-sikkerheden og leve op til de skærpede krav fra f.eks. NIS2 – ofte fordi ressourcerne, tiden og de nødvendige kompetencer mangler. Det resulterer i, at virksomhederne kan være sårbare over for cyberangreb, hvilket ikke kun truer den enkelte virksomhed, men også udgør en risiko for hele værdikæden og samfundet.
TDC Erhverv og D-mærket indgår derfor et nyt samarbejde for at bidrage til at løfte danske virksomheders it-sikkerhedsniveau. Med samarbejdet får danske virksomheder, der går i tilsyn hos D-mærket, adgang til TDC Erhvervs Software as-a-Service-løsning – Security Insights – som skal hjælpe med at styrke it-sikkerheden hos virksomhederne med værdifuld indsigt og konkrete løsningsforslag. Det gør arbejdet med at blive D-mærket mere tilgængelig og overskueligt, når det gælder kriteriet om teknisk it-sikkerhed:
”Cybertruslen er stor, og tiltag der styrker it-sikkerheden, er vigtige. TDC Erhvervs løsning giver virksomheder indblik og anbefalinger til at forbedre teknisk it-sikkerhed, især i forhold til cloud-konfigurationer, og understøtter D-mærkets kriterier. Ved at henvise til anerkendte standarder gør løsningen det nemmere at dokumentere overholdelse af relevante krav – også ved D-mærkets tilsyn,” siger Mikael Jensen, direktør i D-mærket.
For at blive D-mærket skal virksomheder leve op til krav inden for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. Et af de kriterier er teknisk it-sikkerhed. For virksomheden handler det om at sikre data, systemer, software og enheder mod de mest udbredte trusler og hjælpe dem til hurtigt at opdage og afbøde konsekvenserne af et angreb.
Til den opgave hjælper Security Insights virksomheder med et overblik over fejlkonfigurationer og løsningsforslag. På den måde kan virksomheder nemmere løse udfordringer og løfte den tekniske it-sikkerhed:
”For at hæve det generelle sikkerhedsniveau i Danmark, er det vigtigt at få endnu flere virksomheder D-mærket. Men mange mangler ressourcerne til at navigere i de stigende krav til cybersikkerhed. Med samarbejdet kan vi sammen med D-mærket gøre det lettere for virksomhederne at tage de nødvendige skridt – uden at det bliver en tung byrde. Vi ser det som et vigtigt bidrag til at styrke hele Danmarks digitale modstandskraft,” siger Martin Nissen, Head of Cloud Security & Threat Intelligence i TDC Erhverv.
Virksomheder, der går i tilsyn med D-mærket, får gratis adgang til Security Insights, som kan bruges til at dokumentere deres sikkerhedsindsats. Tidligere på året kunne D-mærket fejre, at over 100 virksomheder har opnået D-mærket og at yderligere 1800 virksomheder er i proces.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel PoulsenKommunikationschef, TDC Erhverv
Tlf:+45 41 16 92 86mikpo@tdc.dkBilleder
Om D-mærket
D-mærket er Danmarks mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. D-mærket hjælper virksomheder af alle typer og størrelser med at arbejde aktivt med og tydeliggøre deres digitale ansvarlighed. Ambitionen er at skabe et stærkt digitalt Danmark – på sigt Europa – hvor det er nemmere for borgere, virksomheder og det offentlige at se, hvilke organisationer der handler digitalt ansvarligt. Bag D-mærket står Industriens Fond i samarbejde med Dansk Erhverv, Dansk Industri, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk.
Om TDC Erhverv
TDC Erhverv tilbyder en bred portefølje af løsninger inden for kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og it-sikkerhed. Med end-to-end løsninger, der dækker virksomheders behov uanset størrelse og kompleksitet, forbinder TDC Erhverv kunder, medarbejdere og omverden. Også når de digitale behov ændrer sig i takt med udviklingen og ambitionerne, giver TDC Erhverv virksomheder, store som små, friheden til at se fremad.
Følg pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Vejle Kommune skal teste AI-supercomputeren Gefion med henblik på at sætte skub i brugen af AI-løsninger i den offentlige sektor23.10.2025 13:01:47 CEST | Pressemeddelelse
TDC Erhverv indgik i august en stor aftale med en af verdens mest kraftfulde supercomputere, Gefion. Formålet med samarbejdet var at sætte yderligere skub i AI-udviklingen i Danmark ved at give virksomheder og myndigheder – uanset størrelse og branche – adgang til GPU-kraft i verdensklasse. Nu er Vejle Kommune, som en af de første offentlige myndigheder, klar til at teste deres AI-projekter af i Gefion med henblik på at bringe erfaringerne videre til andre kommuner i landet.
Markant stigning i cyberaktivitet: Teleselskab har foretaget fire millioner blokeringer på blot 14 dage22.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Cybertruslen bliver ved med at stige, og der er ingen udsigter til, at den vil aftage. På blot få måneder er antallet af forsøg på adgang til ondsindede domæner tæt på fordoblet, hvilket tydeligt viser et trusselsbillede under konstant forandring. Det fremgår af den seneste kvartalsmæssige sikkerhedsrapport fra TDC Erhverv.
TDC Erhverv opruster på kvanteområdet med erfaren teknologi- og kvantediplomat6.10.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
TDC Erhverv har hentet Sebastian Damm Wray hjem til Danmark som Head of Quantum Networks and Security, hvor han skal lede virksomhedens kvantesatsning. Sebastian kommer med international erfaring som dansk teknologi-diplomat og senest som kvante-diplomat med ansvaret for Danmarks kvanteteknologiske samarbejde med USA og Canada.
Ny undersøgelse: Hjemmekontoret er en let vej ind for hackerne4.9.2025 07:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerheden fra hjemmekontoret halter, mens bekymring for phishingangreb er stor. Halvdelen af danske virksomheder, der tilbyder hjemmearbejde, har ikke indført særlige sikkerhedsforanstaltninger, selvom falske emails, links og manglende cyberbevidsthed blandt medarbejdere er en stor bekymring. Det viser en ny stor undersøgelse om fremtidens arbejdsplads med fokus på alt fra digitalisering, AI og hybridarbejde til cybersikkerhed og bæredygtighed.
Dansk AI-supercomputer skal sætte skub i digitalisering og brugen af AI hos danske virksomheder med nyt samarbejde27.8.2025 08:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Center for AI Innovation (DCAI) og TDC Erhverv lancerer nyt strategisk samarbejde, der skal sætte skub i digitalisering og AI-udviklingen i Danmark. Med partnerskabet får virksomheder og offentlige institutioner for første gang adgang til en af verdens mest kraftfulde AI-computere – Gefion – samtidig med at de bevarer fuld kontrol og ejerskab over deres data.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
