Psykiatrifonden

Ny bundrekord: Børn og unges udredningsret i psykiatrien er brudt sammen

12.9.2025 12:32:21 CEST | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse

Del

Kun 14 procent af børn og unge bliver udredt i psykiatrien inden for de 30 dage, de har ret til. Det viser nye tal, der sætter endnu en trist bundrekord. Det tager nu i gennemsnit mere end 162 dage for børn og unge at blive udredt. Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold kalder det uacceptabelt og opfordrer politikerne til at sikre  børn og unge ret til behanding allerede under udredning i den lovgivning, der er på vej.

Portræt af Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold
”Vi ser børn, der mistrives dybere, familier, der mister fodfæstet – og en psykiatri, der ikke leverer på helt basale rettigheder,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold på baggrund af de seneste tal for overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien. Psykiatrifonden

”Det er helt uacceptabelt, at børn og unge i alvorlig mistrivsel skal vente mere end fem måneder på en udredning, de har ret til at få på 30 dage,” siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden på baggrund af de seneste tal for overholdelse af udredningsretten i psykiatrien, der blev offentliggjort i dag.  

”Vi ser børn, der mistrives dybere, familier, der mister fodfæstet – og en psykiatri, der ikke leverer på helt basale rettigheder,” siger hun. 

Overholdelse af udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien 2025 

                                            1. kvartal                                  2.kvartal  

Region Nordjylland                    19%                                          22% 

Region Midtjylland                      8%                                           6% 

Region Syddanmark                   18%                                          20% 

Region Hovedstaden                  25%                                          16% 

Region Sjælland                         15%                                          14% 

Hele landet                               18%                                          14% 

Tallene viser desuden, at det i 83% af tilfældene er manglen på hænder, der er årsagen til, at børn og unge ikke udredes til tiden. Det peger på, at børne- og ungdomspsykiatrien på trods af politiske aftaler og flere midler stadig er i akut krise. 

Behandling under udredning burde være en rettighed 

Der er lovgivning på vej, som giver mulighed for at starte behandling allerede under udredningen. Og forskningen påviser, at det for de allerfleste børn vil være gavnligt allerede at behandle under udredning. Sundhedsstyrelsen vurderer derudover i sin udgivelse omhurtig opstart af behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, at alle børn og unge, der henvises til ambulant udredning, er i målgruppen for at modtage behandling under udredning.
Men eftersom den mulighed ikke er formuleret som en rettighed i den kommende lovgivning, er børn og unge stadig ikke garanteret behandling i ventetiden.

”Der er en verden til forskel på en mulighed og en rettighed,” siger Marianne Skjold. 

”En mulighed kan bortfalde, hvis ressourcerne ikke er der – en rettighed forpligter. Når ventetiderne er så lange, er det helt afgørende, at børn og unge ikke bare kan få behandling under udredning, men at de har krav på det.” 

Psykiatrifonden opfordrer politikerne til at sikre, at både udredningsretten og retten til behandling under udredning bliver reelle og bindende – så børn og unge ikke længere må betale prisen for en psykiatri i knæ. 
 

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Nye tal for udredning af børn og unge øger pres for akutplan11.9.2026 10:46:52 CEST | Pressemeddelelse

167 dage. Så lang tid går der fra udredningen i børne- og ungdomspsykiatrien begynder, til den er færdig - i gennemsnit på landsplan. Det viser nye tal, der netop er offentliggjort. Hvis psykiatrien overholdt børn og unges patientrettigheder, tog det højst 60 dage. "Bag tallene står virkelige familier og virkelige børn, hvis liv går mere og mere i stykker, mens de venter,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Festival kan være vildt og voldsomt - sådan finder du ro29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Musik, fest, alkohol, larm, for meget sol og for lidt søvn - festivalsommeren er i gang, og for nogle kan det være en vild og voldsom oplevelse. Psykiatrifondens rådgivning er talstærkt til stede på Roskilde Festival i år, og frivilligleder Liza Johnson giver et par gode råd, der kan være rare at have med i rygsækken - uanset hvilken af sommerens festivaler, du eller dine halvvoksne børn skal til.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye