Ny rapport fra Tænketanken Prospekt: Det er i udkantsdanmark, vi finder det gode liv
14.9.2025 07:00:00 CEST | Tænketanken Prospekt | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Tænketanken Prospekt viser, at danskerne trives bedst i de mindre lokalsamfund, hvor familien, fællesskabet og frivilligheden står stærkest. Det gode liv er nemlig ikke altid lig med høj indkomst, velstand og udsigt over søerne.

Mens debatten raser om, at København nyder bedre af velfærdsstaten end Nakskov og Vordingborg, viser en ny rapport fra Tænketanken Prospekt, at livskvaliteten i Danmark ikke følger pengestrømmen. Tværtimod trives mennesker bedst i de mindre byer og lokalsamfund, hvor familieliv, naboskaber og frivillighed står stærkt.
“Det gode liv handler ikke om status eller storbyliv, men om at høre til. Hvor staten trækker sig, løfter familier og civilsamfund fortsat opgaven – og det er dér, vi finder det gode liv,” siger rapportens forfatter, ph.d. og kulturforsker Kasper Støvring.
Han har på vegne af tænketanken kigget dybt i tal fra blandt andet Realdanias omfattende livskvalitetsrapport fra 2025, ”Vores livskvalitet”, ”Livskvalitet på landet” fra 2023 samt Danmarks statistik.
Familier og fællesskaber skaber sammenhængskraft
Rapporten er højaktuel, fordi den belyser flere af de samfundsudfordringer, vi som nation kæmper med: voksende mistrivsel, svækket samhørighed og en oplevelse af, at båndene mellem mennesker – på tværs af generationer, landsdele og livsformer – er i opløsning. I rapporten retter Kasper Støvring derfor blikket mod det helt fundamentale: de sociale strukturer og fællesskaber, der historisk har skabt trivsel og sammenhængskraft. Det gode liv opstår ikke i individets ensomme kamp for selvrealisering, men i de forpligtende fællesskaber, hvor mennesker er noget for hinanden.
“Vi skal turde se de nære og lokale fællesskaber – herunder familien – som vigtige samfundsbærende institutioner. Når velfærdsstaten overtager for meget, svækker vi de bånd, der holder mennesker sammen,” siger Kasper Støvring.
I rapportens konklusion fremhæver Støvring også, at Tænketanken Prospekt tidligere har fremlagt anbefalinger, som supplerer hans egne – blandt andet fleksible arbejdsmuligheder for børnefamilier, styrkelse af lokale mødesteder og netværk på tværs af generationer samt en bedre balance mellem stat, marked og civilsamfund.
“Familien er ikke kun et privat anliggende, men en samfundsinstitution, der er afgørende for sammenhængskraften i vores land,” konkluderer han.
FAKTA – Det gode familieliv i Danmark
Hovedpointer fra rapporten:
-
Livskvalitet og trivsel er højest i de mindre lokalsamfund – ikke i storbyerne.
-
Det er familien, ægteskabet og de lokale fællesskaber, der skaber tryghed og mening – ikke velstand og uddannelsesniveau.
-
Danmark står med udfordringer: stigende mistrivsel, svækket samhørighed og opløsning af sociale bånd.
-
Løsningen findes ikke i flere penge eller flere psykologtimer, men i styrkelse af de sociale strukturer og civilsamfundet.
Citater:
-
“Det gode liv handler ikke om status eller storbyliv, men om at høre til. Hvor staten trækker sig, løfter familier og civilsamfund fortsat opgaven – og det er dér, vi finder det gode liv.” – Kasper Støvring
-
“Familien er ikke kun et privat anliggende, men en samfundsinstitution, der er afgørende for sammenhængskraften i vores land.” – Kasper Støvring
Anbefalinger fra rapporten og tidligere Prospekt-notater:
-
Fleksible arbejdstids- og pasningsmodeller for børnefamilier.
-
Øget støtte til ægteskabsvejledning og familierådgivning.
-
Styrkelse af lokale mødesteder og decentralisering.
-
Skattereformer, der understøtter familieliv frem for institutionalisering.
-
Offentlig anerkendelse af frivillighed og dannelse.
Nøgleord
Kontakter
Tine ObelPresse- og kommunikationschef
Tlf:28294630to@taenketankenprospekt.dkKasper Støvringph.d. og forfatter
Tlf:31951164Tlf:31951164ks@kulturkritik.dkChristian Egander SkovKonsulent & Programleder for Medborgerskab og samfundspolitik
ces@taenketankenprospekt.dkBilleder

Links
Om Tænketanken Prospekt
Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Hvordan taler vi sammen, når alle allerede har en mening?22.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt peger på samtalen som en af de vigtigste demokratiske opgaver i en tid præget af polarisering, digitale ekkokamre og hurtige svar.
Hvem passer på naturen i morgen?8.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny antologi fra Tænketanken Prospekt sætter fokus på et overset spørgsmål i naturdebatten: Hvordan skaber vi en relation mellem mennesker og den natur, vi ønsker at beskytte?
Folket er forsvundet fra folkestyret – ny bog tager debatten op30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny bog fra Christian Egander Skov, programleder i Tænketanken Prospekt, sætter ord på den voksende afstand mellem borgere og beslutningstagere – og insisterer på, at folkelighed er demokratiets forudsætning.
Ny bog midt i valgkampen sætter den borgerlige kampplads til debat.20.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ekstern konsulent ved Tænketanken Prospekt, Martin Kyed, udgiver debatbog om borgerlighedens idégrundlag – og timingen midt i valgkampen lægger op til en ny samtale om retning, værdier og politisk ansvar.
Tænketanken Prospekt: Hvad er et magtskifte værd uden et borgerligt projekt?5.3.2026 06:32:07 CET | Pressemeddelelse
Ny bog af Martin Kyed stiller et ubehageligt spørgsmål midt i valgkampen: Har borgerlige partier accepteret et socialdemokratisk Danmark – og er de spredte valgløfter blot et surrogat for et samlet borgerligt projekt? Bogen markerer samtidig begyndelsen på et bredere idépolitisk projekt i Tænketanken Prospekt om frihed, ansvar og sammenhængskraft i et moderne demokrati.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum