Unge med handicap skaber YouTube-succes: Nu bliver kanalen permanent
YouTube-kanalen Spor23 har skabt et digitalt fællesskab og en medieplatform for unge med muskelsvind. Med over 1,4 millioner visninger og 3.870 abonnenter bliver kanalen nu en permanent del af Muskelsvindfondens aktiviteter.

Unge med handicap har ofte svært ved at finde sig selv repræsenteret i mediebilledet; men det har et hold af unge creators med muskelsvind sat sig for at ændre. På YouTube-kanalen Spor23 deler de alt fra personlige fortællinger og kendisinterviews til make up-guides og humoristiske challenges.
Ung vært har interviewet bl.a. Lars Løkke Rasmussen
Efter tre år som fondsstøttet projekt er Spor23 nu blevet en fast medlemsaktivitet og kommunikationskanal i Muskelsvindfonden, og det glæder en af de unge creators:
“Jeg kan tage en masse erfaring og værktøjer med mig videre i forhold til at være vært. Både i forhold til hvor fedt det er, men også hvor hårdt og krævende, det kan være. Det har virkelig givet mig en ballast, jeg kan tage med mig videre i livet,” fortæller 20-årige Andreas Strøm, der har været med til at opbygge kanalen og interviewet gæster som tidl. statsminister, Lars Løkke Rasmussen, børnevært Jonas Madsen, komiker, Natasha Brock, journalist, Anders Lund Madsen, YouTube-parret, Jas og Mika og mangle flere.
For Andreas har det også haft stor betydning at mødes med andre unge med muskelsvind om en fælles passion, hvor4 diagnosen ikke er i centrum:
“Det har virkelig givet mig noget godt at mødes med andre om at skabe noget sammen. På Spor23 bliver muskelsvind pakket væk, og det virkelige venskab kommer frem.”
Et digitalt fællesskab med fremtid
Spor23 blev lanceret på FN’s internationale handicapdag i 2022 og har siden udgivet over 190 videoer. Syv af de ældste deltagere er blevet uddannet som juniorredaktører og har nu et særligt ansvar for kanalens drift.
Med afslutningen af støtten fra Østifterne den 30. august 2025, overtager Muskelsvindfonden nu det fulde ansvar for kanalen:
“Spor23 har vist os, hvad det betyder for unge at medvirke til at skabe en platform, hvor de bliver set og hørt på deres præmisser. Det kender jeg også selv fra min tid som en del af Muskelsvindfondens ungearbejde, der i høj grad var med til at forme det liv og det arbejde, jeg har i dag. Det er derfor en personlig glæde for mig at se Spor23 fortsætte og vokse,” siger Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden.
Nøgleord
Kontakter
Gitte Dreier JacobsenKommunikations- og pressechef
Tlf:22652499gitte@muskelsvindfonden.dkBilleder
Fakta om SPOR23
-
Spor23 gik i luften den 3. december 2022 på FN's internationale handicapdag
-
Projektet blev støttet af Østifterne og Muskelsvindfonden frem til 30. august 2025
-
Kanalen har i dag 3.870 abonnenter og over 1,4 millioner visninger
-
Der er pt. 25 unge tilmeldt Spor23
-
Syv af deltagerne er uddannede juniorredaktører
-
Spor23 er nu en fast medlemsaktivitet i Muskelsvindfonden
SPOR23 med nye serie om fritidsaktiviteter
Spor23 har også ambitioner om at række ud til andre unge med handicap uden for foreningen. Det sker blandt andet med den nye serie “Hvad kan jeg gå til?”, der undersøger mulighederne for fritidsaktiviteter for unge med handicap. I første sæson er det powerchair floorball, paraklatring og paraskydning, der er på dagsordenen.
Spor23 fortsætter dermed med at være en kreativ, repræsentativ og social platform – og en modvægt til forestillingen om, at sociale medier kun bidrager negativt til unges trivsel.
Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse. Vi blev skabt af og for mennesker med muskelsvind, men er også en samling fantastiske pårørende, engagerede samarbejdspartnere, gode medarbejdere, og mere end 1000 frivillige.
Siden 1983 har Muskelsvindfonden sammen med Tuborg arrangeret Grøn Koncert - for vi samler danskerne, mens vi samler ind. Overskuddet går til vores arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til forskning i muskelsvind.
Følg pressemeddelelser fra Muskelsvindfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Muskelsvindfonden
Nøgenhed i gadebilledet udfordrer vores blik på kroppen25.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 35 og 36 kan københavnere møde portrætter af nøgne mennesker med handicap i bybilledet. Billederne er taget af fotograf Petra Kleis og bliver vist på byens plakatsøjler som en del af kampagnen Pærfekt, der både udfordrer vores forestillinger om kroppen – og minder os om, at vi ikke skal være perfekte, men pærfekte med æ.
På hjul af Grøn Koncert: Tidligere landsholdsspillere cykler som ambassadører for Forskelsfeltet29.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Muskelsvindfondens cykelfelt Forskelsfeltet har netop afsluttet sin debut på hjul af Grøn Koncert, og feltet har samlet over 485.000 kr. ind til Muskelsvindfonden. Med på turen var både engagerede deltagere og kendte sportsprofiler, som cyklede fra by til by for at sætte fokus på forskning, fællesskab og fremtid.
Ny cykeloplevelse på hjul af Grøn Koncert: Når fællesskab, festival og formål følges ad8.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskelsfeltet er Muskelsvindfondens nye cykelfelt, hvor deltagerne kombinerer landevejscykling med livemusik, fællesskab og ikke mindst en sag, der virkelig rykker.
Danmarks største youtuber går all in på Powerchair Floorball: Ny serie om fællesskab og fritidsliv med handicap20.6.2025 14:17:07 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan finder man sin fritidsinteresse, når man har et handicap og måske aldrig har set nogen som én selv i sportshallen, med spejderuniform på eller på klatrevæggen?
Muskelsvindfonden åbner nye puljer: Rækker ud for at forandre verden12.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Muskelsvindfonden lancerer nye støttepuljer med bevillinger på samlet set fire millioner kroner, og inviterer hermed forskere, kunstnere, kulturaktører og iværksættere til at tage del i arbejdet for en mere mangfoldig og inkluderende verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum