Fra 500.000 til 1,3 millioner kroner: Forskelsfeltet vokser markant
10.8.2026 07:22:36 CEST | Muskelsvindfonden | Pressemeddelelse
100 ryttere fra Muskelsvindfondens cykelhold Forskelsfeltet har denne sommer cyklet på hjul af Grøn Koncert og samlet 1,3 millioner kroner ind til forskning i muskelsvind og ALS. Samtidig har de fået et stærkt fællesskab og adgang til særlige oplevelser.

På bare et år er Forskelsfeltet vokset fra 60 til 100 ryttere, mens det indsamlede beløb er steget fra 500.000 kroner til 1,3 millioner kroner.
Rytterne har i år været fordelt på to ruter gennem Danmark på henholdsvis 525 og 395 kilometer. Men Forskelsfeltet handler ikke kun om kilometer og kroner. Det bygger på Muskelsvindfondens princip om “noget for noget”: Deltagerne engagerer sig, samler penge ind og får til gengæld oplevelser og et stærkt fællesskab.
Undervejs har rytterne blandt andet oplevet en intimkoncert med Lukas Graham, en særlig samtale mellem Simon Kvamm og landsholdsspiller Marc Rieper samt en middag serveret i en lastvogn backstage på Grøn Koncert.
Rytterne bliver en del af noget større
For Muskelsvindfonden handler Forskelsfeltet også om at bringe flere mennesker tættere på fondens arbejde.
– Når 100 mennesker vælger at bruge både tid og kræfter på at samle penge ind til Muskelsvindfonden, ønsker vi, at de føler sig som en del af noget større. Det er en tanke, der ligger dybt i Muskelsvindfonden. I Forskelsfeltet får rytterne ikke kun oplevelser og et stærkt fællesskab. De får også et større indblik i livet med muskelsvind og i det arbejde, de samler penge ind til. På den måde bliver de også en slags ambassadører, der kan tage fortællingen med videre. At de samtidig har samlet 1,3 millioner kroner ind til forskning, er vi enormt taknemmelige for, siger Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden.
Det handler om mere end kilometer
For rytterne har turen budt på både lange dage på cyklen, dansk sommerlandskab, Grøn Koncert og oplevelser, de færreste normalt får adgang til.
– Det særlige ved Forskelsfeltet er, at vi er fælles om både cyklingen, oplevelserne og om at samle penge ind. Jeg lever selv med muskelsvind, men her er jeg først og fremmest en del af holdet. Undervejs lærer vi hinanden at kende på en helt anden måde, og der bliver også plads til samtaler om, hvordan det er at leve med muskelsvind. Det betyder meget for mig, at vi både får nogle fantastiske oplevelser sammen og samtidig samler penge ind til forskning, siger Karoline Hovmark, der selv cykler med i Forskelsfeltet.
De personlige indsamlinger har taget mange former. Et af årets initiativer var en auktion foranlediget af Marc Rieper på en særlig AGF-trøje signeret af hele klubbens nykårede mesterhold. Trøjen blev solgt for 55.000 kroner, som går til forskning i muskelsvind og ALS.
Kontakter
Gitte Dreier JacobsenKommunikations- og pressechef
Tlf:22652499gitte@muskelsvindfonden.dkAnne Reil-GammelgaardJournalist
anng@muskelsvindfonden.dkBilleder


Links
Om Forskelsfeltet
-
Forskelsfeltet er Muskelsvindfondens cykelhold, som cykler på hjul af Grøn Koncert.
-
I 2026 deltog 100 ryttere mod 60 i 2025.
-
Rytterne var fordelt på to ruter på henholdsvis 525 og 395 kilometer.
-
I 2025 samlede Forskelsfeltet 500.000 kroner ind. I 2026 er beløbet 1,3 millioner kroner.
-
Pengene går til forskning i muskelsvind og ALS.
-
Den tidligere fodboldspiller Marc Rieper og den tidligere håndboldspiller Daniel Svensson er ambassadører for Forskelsfeltet og deltog selv i årets tur.
Overskuddet går til forskning
Muskelsvindfondens ambitiøse forskningsprogram uddeler op mod 10 millioner kroner årligt til forskning i muskelsvind og ALS hvert år. Midlerne kommer blandt andet fra Grøn Koncert, Cirkus Summarum og nyere initiativer som Forskelsfeltet.
Målet er at fremme nye behandlinger, forbedre livskvaliteten for mennesker med muskelsvind og tiltrække de dygtigste forskere til området.
For bare 10 år siden fandtes der ingen medicinsk behandling af muskelsvind. I dag findes der banebrydende medicin til flere forskellige muskelsvinddiagnoser, som i nogle tilfælde kan bremse udviklingen af muskelsvind. Og mange nye behandlinger er på vej.
Men for Muskelsvindfonden handler forskning også om mere end medicin. Fonden støtter derfor også forskning i rehabilitering og det gode liv med muskelsvind samt socialforskning, der bl.a. kan være med til at fremme lige muligheder og sikre den rette hjælp, så mennesker med handicap kan leve det liv, de ønsker.
Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse. Vi blev skabt af og for mennesker med muskelsvind, men er også en samling fantastiske pårørende, engagerede samarbejdspartnere, gode medarbejdere, og mere end 1000 frivillige.
Siden 1983 har Muskelsvindfonden sammen med Tuborg arrangeret Grøn Koncert – for vi samler danskerne, mens vi samler ind. Overskuddet går til vores arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til forskning i muskelsvind og ALS.
Følg pressemeddelelser fra Muskelsvindfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Muskelsvindfonden
AGF-mestrene har signeret én trøje. Nu skal den gøre en forskel20.7.2026 11:47:27 CEST | Pressemeddelelse
Den findes kun i et eksemplar. Den tidligere AGF-spiller Marc Rieper har fået hele AGF's nykårede mestre til at signere en spillertrøje, som i dag sættes på auktion hos Bruun Rasmussen. Hele overskuddet går til forskning i muskelsvind og ALS. Auktionen er en del Forskelsfeltet, Muskelsvindfondens nyeste initiativ.
Vanvittige AI-billeder af ens unge skal udfordre perfekthedskulturen10.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forestil dig en verden, hvor alle ser ens ud. Samme tydelige kindben. Samme glatte hud. Samme skinnede smil. Det ligner mest en skræmmekampagne, og det er helt bevidst. Billederne er en del af Pærfekts nye kampagne, der lige nu indtager sociale medier og er et modsvar til looksmaxxing og snævre kropsidealer.
Danskerne søger fællesskaber som aldrig før: Muskelsvindfonden mærker tendensen30.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Opbakningen til Grøn Koncert styrker fællesskaberne i Muskelsvindfonden, som i øjeblikket oplever både større deltagelse i medlemsaktiviteter samt flere medlemmer.
Tv-producer Kaare Sand gik fra tv-pris til ALS-diagnose på kort tid28.5.2026 12:57:33 CEST | Pressemeddelelse
Det er fra den ene yderlighed til den anden: Først modtager Kaare Sand TV-branchens ærespris for sit livslange bidrag til reportagegenren, og tre måneder senere får han symptomer på ALS. I dag fortæller han sin historie – den handler om håb og livet. Ikke om ALS.
Når roulette og et campingtoilet giver mening under valget13.3.2026 15:41:09 CET | Presseinvitation
Mandag den 16. og tirsdag den 17. marts forvandler Muskelsvindfonden Københavns Hovedbanegård til en anderledes politisk arena, når folketingskandidater udfordres i en kort, opsigtsvækkende dyst om handicapområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum