Danmarks Lærerforening

Stadigt flere lærere i folkeskolen har ikke en læreruddannelse

Del

Andelen af undervisere i folkeskolen uden en læreruddannelse er på 10 år steget fra 12 pct. til 20 pct. Det er helt uholdbart, at så mange af dem, der skal sørge for vores børns uddannelse, selv ingen uddannelse har, lyder det fra Danmarks Lærerforening.

20 pct. af de lærere, der i 2023 underviste i landets folkeskoleklasser, havde slet ikke en læreruddannelse. Det viser en analyse, som AE har udarbejdet for Danmarks Lærerforening. I 2013 var andelen kun 12 pct.

Analysen viser desuden, at andelen af læreransatte med gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse er steget fra 4 pct. 2010 til 10 pct. i 2023.

I Danmarks Lærerforening ser formand Gordon Ørskov Madsen meget alvorligt på tendensen:

”Det er helt uholdbart, at så mange af dem, der skal sørge for vores børns uddannelse, selv ingen uddannelse har. Vi ved, at læreren er nøglen til at sikre både trivslen og elevernes udbytte af undervisningen. Det er kun blevet en mere og mere kompleks opgave at undervise i folkeskolen, og det kræver en læreruddannelse at stå med det ansvar,” siger han.

Gordon Ørskov Madsen peger på, at løsningerne skal findes ved at styrke lærerprofessionen og skabe mere overskud i arbejdet i folkeskolen – både for de unge og mere erfarne lærere, der i alt for stor stil forlader skolerne.

I sidste ende understreger han, at det er samme håndtag, der skal drejes på - og det handler om at investere i lærernes arbejdsvilkår og muligheder for at lave den gode undervisning, de så gerne vil.

”Elevernes undervisningsmiljø og lærernes arbejdsmiljø er to sider af samme mønt, og det er vi nødt til at investere mere i. Lige nu er den absolut største udfordring i folkeskolen inklusionsopgaven, som presser lærernes psykiske arbejdsmiljø og elevernes udbytte af undervisningen. Der skal sættes langt hurtigere ind med den nødvendige støtte og vi skal have flere uddannede lærere ind i undervisningen, hvis vi på skolerne skal kunne lykkes med opgaven,” siger Gordon Ørskov Madsen.  

Analysen fra AE viser store lokale forskelle på andelen af undervisere uden en læreruddannelse. I flere kommuner på Sjælland er det fx hver tredje lærer, der ikke har en læreruddannelse.

”Lokalt ser vi nogle tal, der ligger skyhøjt. Der ligger et stort ansvar ude i kommunerne for at gøre en målrettet indsats for at tiltrække og fastholde uddannede lærere til undervisningen, som jo faktisk - og med rigtig god grund - er et krav i folkeskoleloven,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Læs hele analysen fra AE her.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye