Ny chefjordemoder på hospitalet: Anne Rosenbæk
Anne Rosenbæk, som i dag er vicechefjordemoder på hospitalet, tiltræder 1. oktober stillingen som chefjordemoder i Kvindesygdomme og Fødsler.

Anne kommer med en omfattende erfaring inden for jordemoderfaget, en solid akademisk baggrund og stærke ledelsesmæssige kompetencer erhvervet som vicechefjordemoder på både Hospitalsenhed Midt og Regionshospitalet Horsens samt som bl.a. driftschef i et sundhedsfagligt vikarbureau.
De seneste to år har Anne udgjort en af hospitalets to vicechefjordemødre, som foruden personaleledelse har arbejdet med udvikling, kvalitet og arbejdsmiljø. Det er sket ud fra en høj ambition om løbende at bidrage til en bevidst udviklende organisation kendetegnet ved en flad struktur og en positiv, tværgående arbejdskultur – for derigennem at få skabt en attraktiv arbejdsplads og en tryg, imødekommende afdeling for patienter og pårørende.
Det arbejde får Anne nu muligheden for at folde yderligere ud i den nye rolle som hospitalets chefjordemoder og som en del af afdelingsledelsen i Kvindesygdomme og Fødsler. Her kommer Anne til at lede på strategisk niveau i et tæt samarbejde med chefsygeplejerske Anette Bäckström og afdelingens kommende nye cheflæge. I fællesskab med afdelingens medarbejdere og funktionsledere bliver deres opgave at fortsætte udviklingen hen imod at blive Danmarks mest bæredygtige fødeafdeling i mere end én forstand.
Uddannelsesmæssigt har Anne en kandidatgrad i jordemodervidenskab og en uddannelse som Stifinder/Pathfinder. Privat bor Anne i Silkeborg med sine to drenge.
Hospitalsledelsen glæder sig meget til det fremtidige samarbejde med Anne og byder hende varmt velkommen i den nye rolle som chefjordemoder i Kvindesygdomme og Fødsler samt som en del af afdelingsledelseskredsen på Regionshospitalet Horsens.
Kontakter
Henning VossHospitalsdirektør
Tlf:2155 2916henning.voss@rm.dkKim HoulindLægefaglig direktør
Tlf:2499 4525KIMHOU@rm.dkMette RingtvedSygeplejefaglig direktør
Tlf:7842 5062MERJNS@rm.dkRegionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Nu kan du donere blodplasma på Regionshospitalet Horsens12.1.2026 13:48:20 CET | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Horsens har i dag slået dørene op for de første donorer af plasma. Hospitalet bliver dermed det andet af fire decentrale plasmatappesteder i Region Midtjylland.
Flotte bevillinger til hospitalets forskere9.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond har netop uddelt midler. Fire af dem blev tildelt til forskere fra Regionshospitalet Horsens.
Ny cheflæge til Kvindesygdomme og Fødsler28.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Anne-Mette Bay Bjørn ansættes i stillingen som cheflæge for Kvindesygdomme og Fødsler pr. 1. december 2025.
Nyuddannede sygeplejersker får en bedre start på arbejdslivet25.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når sygeplejersker begynder i deres første job på en af hospitalets afdelinger, så får de nu en noget mere omfattende og målrettet introduktion end tidligere.
AB-teams styrker vedvarende fokus på rationel antibiotikabrug19.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Indsatsen er til gavn for patienter og udviklingen af antibiotika resistens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum