10 år med socialsygeplejersker på Regionshospitalet Horsens
1.8.2026 07:00:00 CEST | Regionshospitalet Horsens | Pressemeddelelse
Det er 10 år siden, at Regionshospitalet Horsens ansatte sine første socialsygeplejersker.

Det er 10 år siden, at Regionshospitalet Horsens ansatte to socialsygeplejersker til at hjælpe udsatte borgere fra Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg med at få den rette behandling i sundhedsvæsenet.
Socialt udsatte borgere som f.eks. mennesker med misbrug, hjemløshed eller andre sociale udfordringer har markant flere sygdomme og indlæggelser end andre borgere. Men deres forløb kom ofte til at bestå af akutte indlæggelser, genindlæggelser og udskrivelser uden sammenhæng med andre sundhedstilbud.
Derfor ansatte Regionshospitalet Horsens tilbage i august 2016 to socialsygeplejersker.
Møder patienterne, hvor de er
Ti år senere er ordningen blevet en fast del af hospitalets arbejde med at skabe mere lighed i sundhedsvæsenet.
Socialsygeplejerskerne møder patienterne, hvor de er, og hjælper dem med at skabe overblik over deres behandlingsforløb. De bygger relationer og tillid, følger patienter til ambulante kontroller, samarbejder tæt med kommunerne og de praktiserende læger og er med til at sikre, at der også er en plan, når patienten bliver udskrevet. Målet er, at flere patienter gennemfører deres behandling og får den hjælp, de har brug for.
- Mange af de patienter, vi møder, har svært ved at navigere i sundhedsvæsenet og kan have mistet tilliden til systemet. Vi bruger tid på at skabe relationer og oversætte det, der sker undervejs i forløbet. Når patienterne føler sig trygge, bliver de også bedre fastholdt i deres behandling, siger socialsygeplejerske Susanne Voss Kjærsulf, som har været socialsygeplejerske på Regionshospitalet Horsens siden ordningen blev etableret for 10 år siden.
Arbejder på tværs af hele hospitalet
Siden de første socialsygeplejersker blev ansat, er både funktionen og samarbejdet på tværs af hospitalet blevet udviklet. I dag kender medarbejdere på tværs af afdelingerne socialsygeplejerskerne og ved, hvornår de kan gøre en forskel for en patient.
- Da vi begyndte, skulle vi først sammen finde ud af, hvordan funktionen skulle se ud her hos os. I dag oplever vi et helt særligt samarbejde på tværs af hospitalet. Alle faggrupper ved, at de kan tage fat i os, hvis en patient har brug for den ekstra støtte, vi kan tilbyde, siger socialsygeplejerske Therese Lindberg.
Socialsygeplejerskerne er ledelsesmæssigt forankret i Akutafdelingen, men deres arbejde foregår på tværs af hele hospitalet og i tæt samarbejde med kommunerne i Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg.
Oversygeplejerske Tina le Fevre glæder sig over, at ordningen gennem de seneste ti år har udviklet sig til en naturlig del af patientbehandlingen.
- Socialsygeplejerskerne er med til at sikre, at en sårbar patientgruppe får samme mulighed for et godt og sammenhængende behandlingsforløb som alle andre. Det er en indsats, der kun lykkes, fordi hele hospitalet bakker op om funktionen og samarbejder om patienterne, siger hun.
Læs mere om socialsygeplejerskerne på Regionshospitalet Horsens
Kontakter
Tina le FevreOversygeplejerske, Akutafdelingen
Tlf:7842 5210tina.le.fevre@horsens.rm.dkRegionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Det kloge valg er blevet en del af vores hverdag5.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. oktober gennemførte vi det sidste af ti Vælg Klogt-seminarer.
Fra kur til kurs: 30 år med Livsstilscenter Brædstrup1.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Da Livsstilscenter Brædstrup åbnede i 1996, var det nytænkende at lade patienter blive indlagt for at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse.
Gode dialoger om fremtidens nære og sammenhængende sundhedsvæsen24.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi, at borgerne oplever nærhed og sammenhæng i sundhedstilbuddene? Det var det centrale spørgsmål under Sundhedsråd Horsens' fire workshops.
Geriatere og kirurger i tæt samarbejde om skrøbelige kræftpatienter23.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Geriatere fra Medicinsk Afdeling skiftes nu til at samarbejde med kirurger og plejepersonale om kræftpatienterne. Det har givet et løft af behandlingsindsatsen.
Vælg Klogt: Fra fast telefontid til kontakt, når patienten har behov10.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny arbejdsgang har reduceret antallet af telefonkonsultationer markant på Livsstilscenter Brædstrup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum