DI-undersøgelse sender Esbjerg til tops: Bedste placering nogensinde som nr. 6 i landet
4.9.2025 06:30:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune er rykket helt op på en 6. plads i Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsvenlighed. Det er kommunens bedste resultat nogensinde og et klart signal om, at indsatsen for at skabe stærke rammer for erhvervslivet bærer frugt.

Esbjerg Kommune har netop opnået sin hidtil højeste placering i Dansk Industris store undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed. Med en samlet 6. plads blandt 91 kommuner markerer Esbjerg sig som en af Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner.
Det er et markant spring fremad for Esbjerg Kommune, som i 2024 lå på en 18. plads. Lokalt har 192 virksomheder deltaget i undersøgelsen, og de repræsenterer samlet knap 9000 arbejdspladser. Sammen med en række statistiske indikatorer danner virksomhedernes vurderinger et nuanceret billede af kommunernes erhvervsvenlighed.
Indsats matcher virksomhedernes behov
Borgmester Jesper Frost Rasmussen glæder sig over den markante positive udvikling.
“Det er en kæmpe anerkendelse af det arbejde, vi har lagt i at skabe stærke rammer for erhvervslivet i Esbjerg Kommune. Med afsæt i Erhvervsfremmestrategien har vi styrket dialogen og sat handling i gang på en række konkrete områder, som matcher virksomhedernes behov. Den indsats viser nu tydeligt sit værd, og vi fortsætter selvfølgelig arbejdet, så vi kan fastholde positionen som en af Danmarks mest dynamiske og attraktive erhvervskommuner,” siger borgmesteren.
Tæt samarbejde er en styrke
Når det gælder infrastruktur og energi indtager Esbjerg førstepladsen foran alle landets øvrige kommuner, lige som den på flere andre områder placerer sig i toppen. Det gælder f.eks. i arbejdet med at tiltrække international arbejdskraft, hvor kommunen ligger nummer syv, mens indsatsen for at sikre kvalificeret arbejdskraft lander på en 13. plads.
Også direktøren for Business Esbjerg, Karsten Rieder, ser placeringen som et vigtigt skulderklap.
“Resultatet er et udtryk for den store styrke, der ligger i det tætte samarbejde mellem Esbjerg Kommune og Business Esbjerg. Her gør vi en fælles indsats og tager ansvar for at skabe løsninger, der sikrer optimale vilkår for vækst og udvikling i virksomhederne. Konkret viser undersøgelsen, at infrastruktur og energi vægtes højt, og netop her har Esbjerg som Danmarks EnergiMetropol en styrkeposition, der bakker erhvervslivet op i at gribe mulighederne for vækst,” siger Karsten Rieder.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, tlf. 27 24 18 00, jesra@esbjerg.dk
Karsten Rieder, direktør i Business Esbjerg, tlf. 93 95 00 75, kar@businessesbjerg.dk
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
EU inviterer Esbjerg til dialog om fremtidens CO2-lagring26.6.2026 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgmester Jesper Frost Rasmussen tager mandag 29. juni til Bruxelles for at deltage i et dialogmøde med EU-kommissær Wopke Hoekstra. Her sætter europæiske aktører fokus på, hvordan fangst, transport og lagring af CO2 kan udbredes hurtigere i Europa.
MYRTHUE kører ud: Naturen rykker ind i skoledagen24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny indsats bringer MYRTHUE naturen tættere på skolebørnene. Her bliver den lokale natur en del af skoledagen, når eleverne opdager og undersøger deres eget nærområde.
Kunstværk får nyt liv ved Mulvadsøen23.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hans Christian Fuglsang skænker skulpturen Ukendt land til Esbjerg Kommune, så flere kan få glæde af værket og historien om stenkunsten i Bramming.
Del dine oplevelser og hjælp Esbjerg Festuge med at blive endnu bedre21.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge bliver allerbedst, når aktører og publikum er med til at forme den. Derfor håber festugen på hjælp, idéer og ærlige input fra alle, der har oplevet eller bidraget til den.
50 år med nye muligheder for mennesker med handicap18.6.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I 50 år har ETAC Rehabiliteringscenter i Esbjerg hjulpet mennesker med handicap og funktionsnedsættelser til et mere aktivt, selvstændigt og meningsfuldt liv. Det markeres torsdag den 25. juni, hvor centeret fejrer sit jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum