Faxe blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner

Del

Faxe Kommune fortsætter sin positive udvikling i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. Kommunen rykker 15 pladser frem til en samlet 32. plads og markerer sig dermed som en af de stærkeste kommuner på Sjælland.

Klaus Rønholt, bestyrelsesleder for DI Sydsjælland.
Klaus Rønholt, bestyrelsesleder for DI Sydsjælland. DI

Faxe Kommune kan i år glæde sig over en samlet 32. plads i DI’s store måling af erhvervsvenligheden i landets kommuner – en markant forbedring fra sidste års placering som nummer 47.
- Det er en flot fremgang, og det viser, at Faxe Kommune har fat i nogle af de rigtige indsatser. Virksomhederne mærker en forbedret erhvervsservice, og det er et vigtigt signal til både eksisterende virksomheder og potentielle nye tilflyttere, siger Klaus Rønholt, bestyrelsesleder for DI Sydsjælland.
Faxe styrker sit erhvervsklima Kommunen klarer sig særligt godt i kategorien Kommunal administration, hvor Faxe lander på en flot 11. plads. Her fremhæves især korte sagsbehandlingstider, effektiv byggesagsbehandling og stærke digitale erhvervsservices, hvor Faxe nu er helt oppe som nummer 7 i landet. Når virksomhederne bliver spurgt, hvad kommunen bør prioritere højest i fremtiden, er svaret klart: arbejdskraft og infrastruktur. Og her oplever mange virksomheder stadig udfordringer med at tiltrække og fastholde de rette medarbejdere.
- Adgang til kvalificeret arbejdskraft er og bliver en af de største udfordringer for erhvervslivet – også i Faxe. Det kræver fortsat en målrettet indsats med fokus på samarbejde mellem virksomheder, jobcentre og uddannelsesinstitutioner, siger Klaus Rønholt.
Resultaterne passer godt med de tendenser, man ser i Faxe Kommunes erhvervsudvikling. Kommunen har en stor andel små og mellemstore virksomheder, men også en række større arbejdspladser, som løfter værdiskabelsen. De seneste år er den private værdiskabelse steget, eksporten har udviklet sig positivt, og kommunen har styrket sin erhvervsstrategi med fokus på grøn omstilling, turisme og fødevarer.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025

 DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.

7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, bl.a. fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.

Undersøgelsen er sammensat af to typer indikatorer: et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der hver vægter 25 procent.

91 af landets 98 kommuner deltager i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø indgår ikke, da det ikke har været muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar.

Kontakter

- Erhvervskonsulent i DI Sydsjælland, Gordon Trier Holm, tlf. 2949 4606, e-mail gth@di.dk
- Presserådgiver Maria Runøe Møller, tlf. 2024 3987, e-mail mrm@di.dk

Følg pressemeddelelser fra DI Sydsjælland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Sydsjælland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye