Varde Kommune sender 600 unge til Euroskills
8.9.2025 08:44:31 CEST | Varde Kommune | Pressemeddelelse
Er en erhvervsuddannelse noget for mig? Det bliver 600 af Varde Kommunes folkeskoleelever måske klogere på, når de den 10. september deltager i Euroskills. Her kommer de til at opleve erhvervsuddannelsernes mange muligheder helt tæt på.

UDDANNELSE
En lærerig og spændende dag venter 600 folkeskoleelever fra Varde Kommune, når de på onsdag sætter kursen mod Herning for at deltage i Danmarks største uddannelsesevent, Euroskills.
I løbet af dagen kommer eleverne til at opleve og udforske forskellige erhvervsuddannelser og brancher på guidede rundture. Derudover får de mulighed for at afprøve de forskellige fag i særlige ”Try a Skill”-områder. Forhåbningen er, at de unge finder inspiration til deres valg af uddannelse og fremtidige karriere.
Stor opbakning til lokal deltager
Euroskills er ikke kun en mulighed for at blive klogere på de mange forskellige erhvervsuddannelser. Det er også en mulighed for at opleve flere hundrede af Europas dygtigste unge faglærte konkurrere mod hinanden om at blive europamester på deres fagområder.
Inden for malerfaget deltager Camilla Gelmer fra Marlenes Malerfirma i Varde. Og med 600 folkeskoleelever fra 8. og 10. klassetrin, elever fra de internationale klasser fra 10iCampus, 50 lærere, repræsentanter fra Lærlinge Lounge samt kommunens UU-vejledere kommer den lokale maler til at få stor opbakning hjemmefra undervejs i konkurrencen.
Fakta
- Busturen til Euroskills er arrangeret af Varde Kommune og ProVarde med støtte fra lokale foreninger og virksomheder.
Citat
Jimmy Nielsen, CEO i Ølgod Elektro A/S:
"Vi har brug for, at flere dygtige unge vælger en erhvervsuddannelse. Derfor bakker vi også op om initiativer som dette, hvor de unge kommer af sted til Euroskills og oplever de mange spændende muligheder håndværksfagene rummer. Det er både en investering i vores lokale erhvervsliv og en investering i de unges fremtid."
Kontakter
Rikke BernhardKommunikationsmedarbejder
Tlf:21 83 71 89ribe@varde.dkOm Varde Kommune
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Varde Kommune gennemfører eftersyn af kommunens beskyttelsesrum27.1.2026 10:49:39 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune påbegynder i løbet af februar eftersyn af kommunens offentlige beskyttelsesrum, også kaldet betondækningsgrave. Eftersynene sker som led i en landsdækkende indsats, hvor alle kommuner kortlægger standen af deres betondækningsgrave.
Borgere og foreninger kan nu ønske træer i deres lokalområde26.1.2026 13:40:53 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Varde Kommune har afsat 100.000 kr. til nye træer i byerne og inviterer nu borgere og foreninger til at komme med forslag om plantning på kommunale arealer.
Minister giver grønt lys til datacenter og drivhuse ved Krageris26.1.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nu er datacenter og drivhuse ved Krageris nord for Ølgod et skridt tættere på at blive virkelighed.
Borgere giver Jobcenter Varde topplacering21.1.2026 08:24:27 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune placerer sig som nummer et i undersøgelse på jobcenterområdet. Den overordnede tilfredshed er høj, og Varde Kommune klarer sig bedre end gennemsnittet på en række andre parametre. Målrettet samarbejde kan være årsagen til succesen i jobcentret.
Ny direktion på plads i Varde Kommune19.12.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune ansætter Hans Peter Due, Anders Stryhn og Anders Lundsgaard, som tiltræder direktionen 1. februar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum