Forskere: Milliard til daginstitutioner skal investeres i relationer

Flere hænder alene er ikke nok til at løfte kvaliteten i de danske dagtilbud – og en investering i børnene kræver mere end kroner og ører.

Sådan lyder det fra Crisstina Munck og Anja Marschall, som begge forsker og underviser på Institut for Pædagoguddannelse på Københavns Professionshøjskole.

"Vi skal have hænder derude, men vi bliver nødt til at tale om kvaliteten af de hænder. Det er ikke sådan, at arbejdet bliver mere kvalificeret, fordi vi sætter flere voksne ind, hvis ikke de har de faglige forudsætninger til det. Vores forskning peger på, at kvalitet i pædagogik handler om at have mulighed for at komme tæt på børnene og arbejde og samarbejde reflekteret,” siger Crisstina Munck.

Sammen med kollegaen Anja Marschall har hun blandt andet forsket i, hvad der skaber god pædagogisk kvalitet i dagtilbud i projektet ’Mindre børnegrupper – bedre kvalitet’ fra 2023, og de advarer mod, at de gode hensigter bliver til ’papirs-normeringer’, hvis ikke pengene bliver prioriteret rigtigt.

”Det løser ikke noget i sig selv at hente flere hænder ind til at skifte bleer og putte til middagslur og egentlig bare gøre stuerne overvåget. Risikoen er, at børnene skal forholde sig til endnu flere relationer. Det vigtige er at styrke de relationer, der er til stede, og sikre, at de voksne, der er der, også bliver i længere tid. Det kommer børnene til gode, når der er voksne, der kender dem og deres udfordringer over tid, så der er mulighed for at støtte der, hvor der virkelig er behov,” siger Anja Marschall.

Kræver faglig forberedelse 

De to forskere håber, den nye investering vil blive brugt på en øget prioritering af pædagogernes forberedelse. Som virkeligheden ser ud i de fleste dagtilbud i dag, er der højst afsat en time om ugen til at lave ugeskemaer og planlægge, hvem der gør hvad hvornår.

”Det er godt nok, hvis det handler om at få en hverdag til at hænge sammen. Det er ikke godt nok til løfte det pædagogiske arbejde op i et helikopterperspektiv og skabe rum til refleksion over det gode børneliv og de betingelser, det har,” konstaterer Crisstina Munck.

Pædagogisk arbejde kræver forberedelse og systematiske observationer, pointerer hun og understreger, at det ikke mindst gælder for de børn, som kæmper for at blive en del af børnefællesskabet.

”Der skal være tid til at reflektere over, hvordan pædagogerne kan hjælpe børnene til at deltage – og der er noget andet en blot at planlægge aktiviteter. Jeg vil mene, at man skal op på i hvert fald to timer om ugen. Så er der en time til almindelig planlægning og en time til refleksion over børnelivet i den konkrete institution."

De to forskere peger også på, at ekstra forberedelse og kollegiale refleksioner over det pædagogiske arbejde er med til at løfte det faglige niveau.

"Faglighed er selvfølgelig noget, man udvikler på en pædagoguddannelse eller assistentuddannelse, men faglighed er også noget, man udvikler hver dag med kollegaer. Især hvis man har ordentlige betingelser for at følge børns engagementer og observere og koordinere og samtale og samarbejde med hinanden. Faglighed skal udvikles på daglig basis. Det kræver, at der ligger møder, at møderne er prioriteret, og at de også er indholdsdefineret. At der faktisk er sat tid af til at reflektere over børnelivet," siger Anja Marschall.

Garderobesnak er ikke nok

Forskerne håber også, de ekstra ressourcer kan give forældresamarbejdet nogle bedre betingelser end det har i dag.

"Vi ved jo, at rigtig mange dialoger med forældrene foregår i garderober. Måske er der to forældremøder om året og så en sommerfest og en julefest. Jeg kan godt forestille mig, at daginstitutionerne begynder at arbejde med nogle andre greb. Det kan fx være at have forældregrupper eller nogle mere differentierede forældremøder, hvor man måske også kan samle forældre på tværs,” siger Anja Marschall og understreger, at hverken garderoben, hvor det trætte barn hænger på armen i halvt lynet flyverdragt, eller det store fælles forældremøde giver særlig gode betingelser for dialog.

Ned i tempo

Et andet væsentligt omdrejningspunkt for at lykkes med bedre daginstitutioner er den tid, børnenes hverdag er struktureret rundt om.

”Er det struktureret omkring, at de voksne kan få afviklet pauser, at der bliver puttet til tiden, og der bliver stillet mad på bordet? Eller er der plads til barnets tid?” spørger Crisstina Munck og forklarer, at barnets tid er den, der opstår, når tempoet er sporet ind på at følge, hvad det er, børnene er optaget af.

"Når man kommer ned i tempo, så opdager man noget andet i børnehøjde. Man får mulighed for at følge børns engagementer og deres perspektiver på verden. Som voksne får vi ikke adgang til at forstå, hvad der er vigtigt i børnehøjde, hvis ikke vi er tæt på børnene og kan følge dem. Det kræver også, at man har mulighed for at blive sammen med børnene, blive i relationen, og at man ikke hele tiden bliver hevet væk til at lave andre ting”.

Når tempoet kommer ned, skabes der ro og mulighed for at være nærværende med børnene, og det giver pædagogerne en øget arbejdsglæde, fortæller Anja Marschall.

”Det lyder måske lidt hallelujah, men de stramme strukturer er slet ikke nødvendige på samme måde, når tempoet bliver taget ud af hverdagen. Der har været en lang årrække med meget stort fremtidsfokus, når vi talte om børn. Hvordan hjælper vi dem med at blive klar til fremtiden? Men det må ikke stjæle fokus fra at hjælpe dem her og nu og spørge:  Hvad er vigtigt for lille Alba på stuen i dag, hvor hun har svært ved at sige farvel, og hvor hun ikke kan finde sin bedste ven?” siger Anja Marschall.

Fakta: Tre gode råd til at sikre øget kvalitet for pengene

Prioritér faglig udvikling

Faglig udvikling skal prioriteres i hverdagen. Der skal både sætte tid af til planlægning af konkrete pædagogiske aktiviteter og tid af til refleksion over børnelivet. Faglig udvikling sker gennem systematiske dialoger om børnenes behov og udvikling.

Fokusér på forældresamarbejde

Tænk i differentierede forældremøder og forældregrupper på tværs. Skab bedre rammer for dialog end de hurtige samtaler i garderoben. Brug ressourcerne til at opbygge samarbejde med familierne, hvor I er nysgerrige på dem og deres hverdagsliv.

Sænk tempoet i hverdagen

Skab plads til "barnets tid" frem for kun "systemets tid". Giv de voksne mulighed for at følge børnenes engagementer og perspektiver uden konstant at blive hevet væk til andre opgaver. Det giver bedre relationer og mere målrettet pædagogisk arbejde.

Crisstina Munck er docent og ph.d. på Københavns Professionshøjskole og forsker i små børns hverdagsliv, udsathed i børns og familiers liv, pædagogers faglighed og forældresamarbejde.

Anja Marschall er lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og forsker i små børns hverdagsliv, pædagogers faglighed og forældresamarbejde.

Sammen har de skrevet bogen "Langsom pædagogik", som handler om at skabe tid og ro til at følge børns initiativer og engagementer i hverdagen som en måde til at gentænke pædagogisk faglighed og invitere pædagoger og ledere til at være observerende og udforske.