Tag cyklen med og oplev indvielsen af Danmarks første BikePod
Torsdag 11. september er der indvielse af en helt ny type cykelparkering på Odder Station. Midttrafik og Odder Kommune står bag arrangementet, hvor borgmester Lone Jacobi ”klipper” snoren kl. 10. Danmarks første BikePod skal få flere til at kombinere cykel og kollektiv trafik. Den vil stå på Odder Station i et par måneder, inden den skal videre til andre byer i Region Midtjylland.

En helt almindelig shippingcontainer er blevet forvandlet til en stilfuld urban cykelstation beklædt med cortenstål og smart funktionel cykelindretning.
Torsdag den 11. september lander den på Odder Station, hvor borgmester Lone Jacobi og Midttrafiks direktør vil indvie den sammen med de fremmødte. Til indvielsen er der mulighed for at høre taler, se og prøve Danmarks første BikePod, drikke en kop kaffe m.m. og få en rundvisning i de mange nye tiltag på Odder Station.
Odder er første stop på Midttrafiks BikePod-turne
Midttrafik står bag udviklingen af Danmarks første BikePod, som er en helt ny type cykelparkering, der skal få flere til at kombinere cykel og kollektiv trafik ved at levere på vigtige parametre som tryghed, sikkerhed og komfort.
Den har en unik indretning med:
- Overdækning og indvendig belysning 24/7
- Solceller, der gør den 100 procent drevet af solenergi
- Plads til nye typer cykler som fx ladcykler
- Nye låsetyper, der giver ekstra sikkerhed og mulighed for fastlåsning
- Videoovervågning
- Realtidsskærm viser de næste afgange med bus, tog eller letbane
Midttrafiks BikePod er både mobil og fleksibel og skal på turné rundt i midtjyske byer.
Første stop er Odder Station. Her vil den stå i et par måneder, hvorefter den flytter videre til Holstebro Station.
BikePod er en del af EU-projektet MOVE
Midttrafik tester BikePod som et tiltag i EU-projektet MOVE.
EU-projektet MOVE er et nordisk projekt med 12 partnere fra Sverige, Norge og Danmark, der samarbejder om at fremme bæredygtige transportvaner. Det er ledet af Region Midtjylland.
MOVE-projektet er støttet af EU-programmet Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak.
Program for indvielse 11. september:
Kl. 10.00 Taler ved borgmester Lone Jacobi og Midttrafiks direktør Lars Berg
Kl. 10.10 Borgmester Lone Jacobi klipper snoren
Kl. 10.15 Servering af kaffe, frugt, saft og müslibarer
Kl. 10.30 Rundvisning på Odder Station, hvor der er lavet tiltag, der skal gøre det nemmere, sjovere og mere bekvemt at tage den kollektive trafik
Kl. 11.00 Tak for i dag
Programmet er i cirka tider.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Om Midttrafik
Midttrafik er et mobilitetsselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Ringkøbing-Skjern-elever i kapløb om point for grønne transportvaner2.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Spjald Skole og Rækker Mølle Skole deltager igen i kampagnen På Egne Ben, der skal få eleverne i 4. – 6. klasse til at transportere sig mere selvstændigt og bæredygtigt til og fra skole. Eleverne dyster mod andre skoler i Region Midtjylland og Aalborg Kommune i en pointjagt, hvor det gælder om at komme aktivt i skole
Hornbæk-elever i kapløb om point for grønne transportvaner2.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hornbæk Skole deltager igen i kampagnen På Egne Ben, der skal få eleverne i 4. – 6. klasse til at transportere sig mere selvstændigt og bæredygtigt til og fra skole. Eleverne dyster mod andre skoler i Region Midtjylland og Aalborg Kommune i en pointjagt, hvor det gælder om at komme aktivt i skole.
Herning-elever i kapløb om point for grønne transportvaner2.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lundgårdskolen deltager igen i kampagnen På Egne Ben, der skal få eleverne i 4. – 6. klasse til at transportere sig mere selvstændigt og bæredygtigt til og fra skole. Eleverne dyster mod andre skoler i Region Midtjylland og Aalborg Kommune i en pointjagt, hvor det gælder om at komme aktivt i skole.
Kom og oplev de nye elbusser på Horsens Trafikterminal2.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 12. september er der officiel fejring for alle på Horsens Trafikterminal med taler, gratis kage, konkurrencer og meget mere. Anledningen er, at de blå busser i Horsens og Hedensted nu kører på grøn strøm. 29 spritnye elbusser har allerede overtaget kørslen på regionale og lokale ruter. De sidste 6 elbusser kommer på gaden slut september.
Kollektiv trafik på bestilling er blevet billigere19.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv nye knudepunkter i Silkeborgs oplandsbyer har siden 29. juni gjort det billigere at bestille en flextur hos Midttrafik. Rejser til eller fra et knudepunkt koster kun 3 kr. per kilometer (5 kr. under standardprisen). Det nye tiltag skal styrke silkeborgensernes mobilitet og gøre det mere attraktivt at bruge den kollektive trafik som et alternativ til bil.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum