Nye forbedringer i Rejsekort-appen gør det nemmere for digitalt utrygge rejsende
Midttrafik har sammen med Rejsekort & Rejseplan A/S samt handicap- og seniororganisationer været med til at udvikle forbedringer i Rejsekort-appen. Målet er at gøre det lettere og tryggere at rejse digitalt – også for dem, der er mest i risiko for at blive hægtet af den digitale udvikling.

De nye tiltag er kommet til gennem Forum for digital inklusion på farten, hvor brugerorganisationer og trafikselskaber mødes fire gange om året. Input herfra har været afgørende for arbejdet.
Forbedringerne betyder, at de sidste kundegrupper, pensionister under 67 år samt børn og voksne med handicap, kan rejse til den rigtige pris med Rejsekort-appen.
Midttrafiks direktør Lars Berg glæder sig over de nye forbedringer:
”Rejsekort-appen er brugt mere end 4 mio. gange i Midttrafiks område. Med de nye forbedringer kan alle vores kunder trygt lukke deres fysiske Rejsekort ned, få restbeløbet retur til deres NemKonto og begynde at bruge Rejsekort-appen. Det har mange efterspurgt. Derfor er vi glade for, at vi nu kan tilbyde alle vores kunder en nem tilgang til bus, tog og letbane”.
Fem konkrete forbedringer – skabt i samarbejdet
- Tryg adgang med MitID: Den lavere pris for mennesker med handicap og pensionister under 67 år kan nu aktiveres med MitID, som brugerne har størst tillid til.
- Fra rabat til rettighed: Den lavere pris præsenteres ikke som en “rabat”, men som en berettiget pris. Kundetypen “Handicap” er flyttet fra rabatsektionen til brugerens profil, så det er en integreret rettighed.
- Ledsager-funktion: Mennesker med handicap kan på sigt lettere tage en ledsager med i appen.
- Lavere pris automatisk: Den lavere pris kan aktiveres med det samme i appen, hvis brugeren i dag har kundetypen Handicap eller pensionist under 67 år på det fysiske Rejsekort
- Forbedret skærmlæser-oplevelse: Ordvalg og oplæsning er optimeret, fx fjernet unødvendig oplæsning af rejsetid.Til gavn for alle rejsende
De forbedringer, der kommer fra arbejdet med digital inklusion, gavner i sidste ende hele brugergruppen. For eksempel har feedback fra organisationerne også ført til ændringer i navigation, sproglige formuleringer og vejledninger i appen.
Fakta om Forum for digital inklusion på farten:
- Etableret i 2023 af Rejsekort & Rejseplan A/S i samarbejde med trafikvirksomhederne
- Deltagere: bl.a. Danske Handicaporganisationer, Dansk Blindesamfund, Lev, Autismeforeningen, Ældre Sagen, Danske Seniorer, Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark, KL og Døvblinde Danmark
- Har siden opstarten afholdt ti heldagsmøder
Fakta om Rejsekort-appen:
- Introduceret i september 2024 – brugt på over 37 mio. rejser af 1,7 mio. brugere
- Check ind med et swipe på telefonen og mulighed for automatisk check-ud
- Lavere priser for børn, unge, pensionister under 67 og mennesker med handicap
- Appen kan bruges i hele Danmark samt på Øresundstog til Malmö, Hyllie og Triangeln og på buslinje 110 Sønderborg–Flensborg (dog undtagen Bornholm)
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Om Midttrafik
Midttrafik er et mobilitetsselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Midttrafik tester ny billet til dem, der ikke bruger app10.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Cirka 300 kunder er i gang med at teste Basiskortet i Aarhus bybusser. Det fysiske Rejsekort bliver erstattet af Rejsekort-appen, mens Basiskortet bliver et alternativ til de kunder, der ikke har mulighed for eller ikke ønsker at bruge en app.
Sådan bestiller du handicapkørsel for jul og nytår20.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midttrafik har særlige bestillingsfrister for handicapkørsel i jule- og nytårsdagene.
Grøn sejr: 1.171 skoleelever har konkurreret om grønne transportvaner9.10.2025 12:49:49 CEST | Pressemeddelelse
Skoleelever fra ni skoler har i fem uger dystet om point ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik til og fra skole frem for at blive kørt i bil. Nu er vinderen af mobilitetskampagnen På Egne Ben fundet på Lundgårdskolen i Herning. De dystende elever har tilsammen transporteret sig 37.201 km bæredygtigt i kampagneperioden.
Herning-elever viser vejen til grønnere transportvaner9.10.2025 06:46:22 CEST | Pressemeddelelse
Elever fra Lundgårdskolen har for andet år i træk vundet pointjagten i På Egne Ben ved at gå, cykle eller tage bussen i skole, fremfor at blive kørt. 4.B har på fem uger tilbagelagt 958 grønne kilometer og vinder derfor årets udgave af mobilitetskampagnen På Egne Ben.
Gratis kørsel markerer overgang fra diesel- til batteritog24.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. oktober bliver det gratis at køre med tog på strækningen Vemb-Lemvig-Thyborøn. Region Midtjylland og Lemvig Kommune står bag tiltaget, der både giver mulighed for at afprøve de helt nye batteritog og sige farvel til de gamle Y-tog. Tilbuddet om gratis kørsel løber året ud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum