Hungersnød bekræftet i Gaza – gravide kvinder og nyfødte i akut fare

Mere end en halv million mennesker i Gaza er i fare for at sulte, ifølge en ny analyse fra Integrated Food Security Phase Classification (IPC), der er offentliggjort af FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), FN's Børnefond (UNICEF), Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og FN’s Fødevareprogram (WFP).

Efter to års krig, gentagne fordrivelser og strenge restriktioner for leverancer af humanitær hjælp er der erklæret hungersnød i Gaza Governoratet (et af fire Governorater i Gazastriben), og de katastrofale forhold forventes at sprede sig til Deir Al Balah- og Khan Younis-goveronraterne i de kommende uger. Hungersnød (IPC fase 5 - den alvorligste klassificering) udløses, når tre kritiske tærskler er overskredet: ekstrem fødevaremangel, akut underernæring og sultrelaterede dødsfald.

“For vordende mødre i Gaza betyder det, at de må føde underernærede, udmattede og i forhøjet risiko for at dø,” sagde UNFPA i en erklæring. “Det betyder, at deres babyer fødes for små, for svage eller for tidligt til at overleve. Det betyder, at mødrene ikke kan amme, fordi de også sulter.”

Folk dør allerede af underernæring i Gaza. Ved udgangen af september vil over 640.000 mennesker sandsynligvis blive ramt af hungersnød i hele Gazastriben, og yderligere 1,14 millioner mennesker – mere end 50 procent af Gazas befolkning – forventes at komme til at leve under den næsthøjeste krise for sult - IPC fase 4, der kategoriseres som en nødsituation.

Kvinder og piger bliver hårdest ramt

Inas' yngste barn er kun få måneder gammelt. Hun gør sit bedste for at skabe et hjem for sin familie på trods af manglen på basale forsyninger. Hun rengør området omkring sit telt med sine bare hænder og bruger ofte sand til at vaske køkkengrej.

“Jeg bor nu i et telt [...] situationen var ekstremt vanskelig som gravid kvinde,” fortalte hun UNFPA, FN's organisation for seksuel og reproduktiv sundhed. 

“Mine børn og jeg lider også under fødevaremangel, især min nyfødte. Nogle gange giver jeg min portion mad til mine børn, så de ikke føler sig sultne, hvilket påvirker både min og min babys sundhed. Jeg føler ofte, at jeg er ved at besvime.”

Mødre spiser typisk sidst og mindst, når der er mangel på fødevarer. Siden den skrøbelige våbenhvile brød sammen i marts 2025, har Israel kraftigt begrænset distributionen af mad og anden hjælp. De fleste hjælpesteder ligger i Rafah og det centrale Gaza under Israels kontrol, og underernærede og fordrevne palæstinensere er derfor tvunget til at tage en udmattende seks timers tur for at skaffe mad til deres familier.

Mange vender tomhændede tilbage, hvis de overlever turen. 

Mindst 1.880 mennesker er blevet dræbt og mere end 4.000 såret i deres forsøg på at få mad. Forsyninger, der kastes ned fra luften, er også utilstrækkelige og farlige, da hjælpen ikke når frem til de mest sårbare og ofte fører til skader eller endda død, når desperate mennesker forsøger at finde og få adgang til den.

“Hver dag ser vi mennesker gå til uddelingsstederne for nødhjælp, der går lige i døden, bare for at bringe brød tilbage til deres børn,” sagde Inas. “Vi ser billeder af unge mænd, der bærer melposer, der er plettet med blod.”

Mange kvinder, børn og andre sårbare mennesker, herunder ældre, er tvunget til at forlade sig på, at familiemedlemmer kan skaffe rationer, hvilket øger risikoen for underernæring og sult. Det anslås, at antallet af gravide og ammende kvinder i Gaza i alvorlig fare for at dø af underernæring vil stige kraftigt. Allerede nu fødes en ud af fem babyer for tidligt eller med undervægt - tal der også kan yderligere forværres. 

En krise, der kunne have været undgået

Mere end 62.000 mennesker, heriblandt anslået 28.000 kvinder og piger, er angiveligt blevet dræbt i Gaza siden oktober 2023. Fredag i sidste uge opfordrede FN organisationer til en øjeblikkelig våbenhvile og uhindret adgang for humanitær hjælp for at forhindre yderligere dødsfald. De understregede, at hungersnøden skal stoppes for enhver pris. IPC-analysen bemærker: “Enhver yderligere forsinkelse – selv på få dage – vil resultere i en fuldstændig uacceptabel stigning i sultrelaterede dødsfald.”

Mellem 2. marts og 19. maj 2025 nægtede Israel al mad at komme ind i Gazastriben; mellem maj og juli var mængden af mad, der kom ind, utilstrækkelig til at brødføde Gazas befolkning på over 2 millioner. Ødelæggelse af hjem og infrastruktur, gentagne fordrivelser og langvarig fødevareusikkerhed har efterladt de fleste husholdninger med næsten ingen muligheder for at klare eller komme sig.

Inas forklarede, hvordan hun og hendes familie fandt viljen til at overleve. “Hver dag vågner vi med håb om, at der måske i morgen vil være en løsning. At tingene vil blive bedre,” sagde hun.

”Men desværre bliver situationen kun værre. Vi ved, at vi er i krig. Men er det vores børns skyld? Den mest grundlæggende rettighed, er retten til mad.”

Siden juli har UNFPA leveret livsvigtige lægemidler og forsyninger til distribution blandt de sundhedsfaciliteter, der stadig er i drift i Gaza, selvom mængden langt fra dækker behovet. 

FN's undergeneralsekretær for humanitære anliggender og nødhjælpskoordinator, Tom Fletcher, sagde: ”[Dette] er en hungersnød, som vi kunne have forhindret, hvis vi havde fået lov til det […] Det er en hungersnød, der rammer de mest sårbare først. De har alle et navn, alle en historie. Det berøver mennesker deres værdighed, før det berøver dem livet. Det tvinger forældre til at vælge, hvilket barn de skal give mad.”

”Ingen kvinde bør bringes i en situation, hvor hun risikerer at skulle føde under en hungersnød. Intet barn bør begynde livet sultende,” hedder det i UNFPA's erklæring. ”Hver dag uden handling, dømmer flere mødre og nyfødte til vantrivsel. Vantrivslen, sulten, må stoppe nu.”