Afgørende at investere i kvinders og pigers rettigheder og valgmuligheder, herunder adgang til prævention
Reproduktiv handlefrihed - altså muligheden for selv at bestemme om og hvornår man vil have børn - er en grundlæggende menneskerettighed. Men for millioner af mennesker er denne rettighed stadig ikke opfyldt. Over hele verden oplever mennesker ikke planlagte graviditeter eller er ude af stand til at få de børn, de ønsker, hvilket har betydelig indvirkning på deres fysiske og mentale helbred.

I dag er Verdens Præventionsdag. Det er en anledning til at sætte fokus på, at hvis de reproduktive rettigheder skal opfyldes, så må man i alle lande sikre pålidelig forsyning af prævention, valgfrihed mellem forskellige former for prævention i god kvalitet, samt at medicinsk korrekte oplysninger er tilgængelige for alle, overalt – hele tiden.
“Enhver kvindes ret til frit at vælge, om, hvornår og med hvem hun vil have børn, uden tvang, frygt eller fordømmelse, er grundlæggende”, siger Ulla Müller, direktør for UNFPA's nordiske repræsentationskontor. “Kun ved at sikre, at alle har adgang til fyldestgørende og objektive oplysninger om prævention og til prævention efter eget valg, kan vi sikre, at denne ret bliver opfyldt.”
Prævention redder liv
Cirka 1 i 10 kvinder kan ikke frit beslutte, om de vil bruge prævention eller ej. Disse rettigheder er endnu mere begrænsede i krisesituationer, hvor stærkt begrænsede sundhedsydelser kan få dødelige konsekvenser for kvinder, der er gravide eller skal føde. Over 60 procent af mødredødsfald - dødsfald i forbindelse med graviditet og fødsel - sker i lande, der er påvirket af ustabilitet eller konflikt. Her kan adgangen til prævention redde liv.
Ved at forhindre ikke planlagte graviditeter skaber man en lang række fordele for alle. Ikke blot lavere mødredødelighed, men også forbedrede uddannelsesmuligheder og flere valgmuligheder i livet for kvinder og piger. Dette forandrer ikke kun deres liv - det styrker også deres familiers, lokalsamfunds og hele samfundets trivsel og økonomiske sikkerhed.
Alligevel er der på verdensplan 257 millioner kvinder, der ønsker at undgå graviditet, som ikke er beskyttet af en sikker, moderne præventionsmetode. Årsagerne hertil spænder fra manglende adgang til information om prævention til manglende støtte fra deres partnere eller samfund. Globalt er 50 % af alle graviditeter ikke planlagt, mens andre samtidig kæmper for at opfylde deres fertilitetsønsker.
“Overalt i verden er der kvinder og par, der kæmper for at blive gravide, når et barn er deres største drøm. Og overalt i verden er der kvinder, der er knuste over at være blevet gravide uden at det var planlagt - det vender fuldstændigt op og ned på deres liv og indsnævrer deres muligheder, hvis de ikke har adgang til sikker abort”, siger Ulla Müller. “At sikre valgfrihed og adgang - både når det gælder prævention, og når det gælder fertilitetsbehandling - er et vigtigt aspekt af at opfylde reproduktive rettigheder.”
Fremme af rettigheder, ligestilling og handlefrihed
Forbedret adgang til prævention skal ske med udgangspunkt i kvinders behov, deres rettigheder, valgmuligheder og i lighed. Dermed understøttes kvinders beslutninger, uanset om de ønsker at bruge prævention; og uanset om og hvornår de ønsker børn eller ej.
I 2024 forebyggede prævention, som UNFPA støttede, 18 millioner ikke planlagte graviditeter, 7.5 millioner usikre aborter og 39.000 mødredødsfald. Alligevel er den globale finansiering af seksuel og reproduktiv sundhed faldende, hvilket direkte underminerer kvinders rettigheder, ligestilling og handlefrihed.
“Midt i de globale udfordringer vi står overfor i øjeblikket, er det endnu en gang kvinder og piger, der rammes hårdest, idet deres seksuelle og reproduktive sundhedsbehov ofte overses. For at skabe en verden med fred, retfærdighed og ligestilling er det afgørende, at vi investerer i kvinders og pigers rettigheder og valgmuligheder, herunder adgang til prævention”, siger Ulla Müller.
Nøgleord
Kontakter
Emmi Kallio-SponholtzUNFPA Nordisk Repræsentationskontor, København
Tlf:+45 26 77 66 58kallio@unfpa.orgAbout UNFPA:
UNFPA is the United Nations sexual and reproductive health agency. UNFPA’s mission is to deliver a world where every pregnancy is wanted, every childbirth is safe and every young person’s potential is fulfilled. UNFPA calls for the realization of reproductive rights for all and supports access to a wide range of sexual and reproductive health services, including voluntary family planning, quality maternal health care and comprehensive sexuality education.
Følg pressemeddelelser fra UNFPA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNFPA
En kvinde med et mål: Seksualundervisning til unge i Mexico City12.9.2025 08:34:31 CEST | Nyhed
MEXICO CITY, Mexico – “Mit mål er, at flest mulige unge mennesker i Mexico City får god seksualundervisning,” siger Rocío Ordóñez Pedraza. Den 32-årige psykolog og meningsdanner arbejder for Mexico Vivo Foundation. Pedraza er fast besluttet på at bryde tabuer og stigmatisering omkring seksualundervisning, især i mere konservative lokalsamfund, hvor der sjældent tales om disse emner.
Hungersnød bekræftet i Gaza – gravide kvinder og nyfødte i akut fare29.8.2025 11:36:54 CEST | Nyhed
GAZA-STRIBEN, De Besatte Palæstinensiske Områder – ”Hvor er verden, når den ser, hvad der sker med os og vores børn? Alle familier i verden har børn,” siger Inas, der bor i en flygtningelejr med sine tre børn i Gaza-byen – hvor det nu for første gang er bekræftet, at der er hungersnød. ”Ville de acceptere, at deres børn vågnede sultne op?”
International humanitarian law flouted as health and aid workers are targeted in conflicts around the world19.8.2025 09:34:16 CEST | News
UNITED NATIONS, New York – Across the world, wars are being waged on the very systems set up to protect civilian populations: Health workers, hospitals, health centres and ambulances are being targeted in horrifying numbers.
Hvordan kuvøser redder nyfødtes liv i Somalia31.7.2025 14:16:15 CEST | Nyhed
MOGADISHU, Somalia - “Jeg vidste ikke, om hun ville klare den.” Da Faduma Mohamed fødte sin datter på Banadir Hospital i Mogadishu, var den efterfølgende tavshed skræmmende. Hendes for tidligt fødte datter var lillebitte, undervægtig og trak næsten ikke vejret.
“Smerten og tabet var overvældende": Kønsbaseret vold stiger i Gaza - hjælpearbejdere fortæller om rystende forhold18.7.2025 12:36:05 CEST | Nyhed
15. juli 2025 - GAZASTRIBEN, de besatte palæstinensiske områder - “Der er sket en kraftig stigning i antallet af kvinder udsat for kønsbaseret vold, som søger hjælp,” siger Suhair, som arbejder på et såkaldt “Safe Space” for kvinder og piger i Gazas centrale Deir El-Balah Governorate.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum