Nordea-fonden

38 mio. kr. til unge fællesskaber i idrætslivet

Del

Nordea-fonden offentliggør i dag, at 65 projekter over hele landet modtager i alt 38 mio. kr. gennem Ung puls-puljen. Målet er at styrke unges trivsel og tilknytning til idrætslivet – og ikke mindst at invitere nye unge ind i fællesskabet.

Link til pdf med kort beskrivelse af hvert projekt samt kontaktinfo til projektejerne findes nederst.

Projektejerne kan kontaktes fra i dag, men offentliggørelse er klausuleret til i morgen torsdag den 4. september kl. 5. E-aviser dog til aftenen forinden.

Kort over Danmark med fordeling af 65 projekter. Flest i Region Nordjylland (16) og færrest i Region Sjælland (7). Samlet støtte: 38 mio. kr.
Sådan fordeler de 65 projekter sig over landet.

Idrætsforeninger fra Læsø i nord, til Bornholm i øst og Tønder i syd er blandt de 65 modtagere, som i dag får besked fra Nordea-fonden om, at de får del i 38 mio. kroner fra Ung Puls-puljen.

Et gennemgående træk er, at de unge selv har sat deres præg på projekterne. Fra spørgeskemaer og workshops til ungeudvalg og medbestemmelse i bestyrelser. Det er med til at skabe ejerskab og tilgodeser, at projekterne rammer præcis de behov, de unge har.

”Det er tydeligt, at når unge bliver hørt og får ansvar, skaber det både et stærkere ejerskab og et boost til fællesskabet. Projekterne viser, at unge ikke kun ønsker bedre rammer, men også selv vil være med til at skabe dem. Det lover godt for fremtidens idræts- og foreningsliv – og for de unge selv,” siger Henrik Lehmann Andersen, adm. direktør i Nordea-fonden.

Årets fodboldklub i Danmark, BK Union i Københavns Nordvestkvarter, får en million kroner til et nyt pigeomklædningsrum, som klubbens pigeråd stærkt har ønsket sig. Klubben er gået fra 500 til 1.600 medlemmer på syv år, så der er pres på faciliteterne.

”Vi er bygget som en drengeklub, så alle omklædningsrum har to indgange. Det er utrygt for pigerne, og det er et problem at få dem til at gå i bad. Jeg glæder mig til at fortælle dem, at de nu får deres eget. De bliver sindssygt glade,” siger klubbens sportschef for ungdomsafdelingen, Jeppe Ottow.


Mødesteder og fællesskab
Mange projekter handler om at skabe hyggelige og inkluderende mødesteder før og efter træning. Det kan være fællesrum, loungeområder, udendørs zoner eller helt nye klubfaciliteter. Andre projekter har fokus på grej og aktiviteter, der binder unge sammen på tværs af alder, køn og idrætsgren.

”Vi ser en stærk bevægelse mod at gøre idrætslivet mere åbent og attraktivt for alle unge – også dem, der ikke i forvejen er aktive i en forening. Det handler om at skabe trygge rum, hvor fællesskab, mere bæredygtighed og trivsel går hånd i hånd,” siger Henrik Lehmann Andersen.

I Hou & Omegns Idrætsforening i Østjylland omdannes en stor parkeringsplads til Hygger’n – et område opdelt i zoner som Hyggezonen, Kreazonen og Jumpzonen. Projektet bygger på unges egne idéer fra rundbordssamtaler og bliver offentligt tilgængeligt, så alle lokale unge kan være med.

I Aalborg danner 300 A3-ark med elevtegninger grundlaget for den MultiZone med parkour, hængeud-områder, streetbasket og hængekøjer som børn og unge fra den lokale skole har udviklet sammen med fodboldklubben Aalborg Freja i en længere proces med bla. DGI som medspiller.

”Målet med MultiZonen er at nedbryde skel mellem skole og idrætsliv og skabe et fælles samlingspunkt for skole, foreninger og kvarterets unge. De unge inddrages desuden som aktivitetsværter for at skabe ejerskab også på længere sigt,” siger Gustav Vernal, der både er aktiv i fodboldklubben og formand for skolebestyrelsen på Vesterkærets Skole, som grænser op til fodboldklubben.

Projekterne skal være sat i gang senest næste år og afsluttet senest 2028.

Fakta om Ung puls-puljen:
65 støttede projekter til i alt 38 mio. kr.
Der kunne søges mellem 200.000 kr. og 1 mio. kr. pr. projekt.
Målgruppen er børn og unge i alderen 11–18 år.

Fordeling af projekter per region:

Region Hovedstaden 13  8.367.091 kr.
Region Midtjylland 15  9.592.947 kr.
Region Nordjylland 16  8.837.950 kr.
Region Sjælland  7  3.593.157 kr.
Region Syddanmark 14  7.625.265 kr.
Hovedtotal 65 38.016.410 kr.

Kontakter

Billeder

Kort over Danmark med fordeling af 65 projekter. Flest i Region Nordjylland (16) og færrest i Region Sjælland (7). Samlet støtte: 38 mio. kr.
Sådan fordeler de 65 projekter sig over landet.
Download
En gruppe unge spiller bold på en udendørs bane, omkranset af tilskuere.
Gadeidrætsforeningen Street Society samler børn og unge til gratis events 11 steder i København. Deltagerne er typisk ikke medlem af en klub.
Download
Billedet viser et pigefodboldhold i røde dragter, som samles i en rundkreds på en udendørs bane.
BK Union råder kun over to fodboldbaner, men er vokset fra 500 til 1.600 medlemmer på syv år. Mange af de nye medlemmer er pigespillere, og det har stillet nye krav til faciliteterne.
Download
En gruppe unge piger sidder ved et bord, smilende og vinkende. De er i gang med at finde idéer til et samlingssted i Hou
Unge piger fra Hou deltog engageret i idéudviklingen. Drengene måtte man komme i dialog med på anden vis.
Download

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Nordea-fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nordea-fonden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye