Dansk AI-supercomputer skal sætte skub i digitalisering og brugen af AI hos danske virksomheder med nyt samarbejde
Dansk Center for AI Innovation (DCAI) og TDC Erhverv lancerer nyt strategisk samarbejde, der skal sætte skub i digitalisering og AI-udviklingen i Danmark. Med partnerskabet får virksomheder og offentlige institutioner for første gang adgang til en af verdens mest kraftfulde AI-computere – Gefion – samtidig med at de bevarer fuld kontrol og ejerskab over deres data.

Over halvdelen af danske virksomheder forventer, at AI kommer til at spille en afgørende rolle i fremtiden. Men kun 1 ud af 4 virksomheder har formået at anvende AI i nogen grad og under 10% i høj eller meget høj grad, viser en nylig undersøgelse fra TDC Erhverv.
Barrierer som dyre hardware-investeringer, mangel på kompetencer og usikkerhed om datasuverænitet er stopklodser for anvendelsen af AI. Ligeledes står virksomheder og offentlige institutioner overfor en bølge af nye reguleringer som NIS2, AI Act og Cyber Resilience Act, der stiller skarpere krav til cybersikkerhed, risikostyring og ansvarlig AI. Det er blevet en af de største forhindringer for innovation – og kan risikere at forsinke digitalisering og svække den fremtidige konkurrenceevne i Danmark.
Alle disse barrierer og forhindringer bliver nu fjernet. For TDC Erhverv og Dansk Center for AI Innovation (DCAI) er gået sammen i et nyt strategisk samarbejde, der skal styrke organisationer i alle størrelser til at accelerere deres digitale transformation og fremme innovation – uden at det kræver store millioninvesteringer i hardware og uden bekymring for at bryde komplekse EU-regler.
Med DCAIs suveræne AI-løsninger kombineret med TDC Erhvervs førende CloudKey®-krypteringsteknologi og omfattende rådgivningskompetencer får danske virksomheder og offentlige institutioner nu et solidt afsæt til at drive næste generation af AI innovation – på en sikker og ansvarlig måde og i fuld overensstemmelse med de nye regulativer og krav fra NIS2, AI Act og Cyber Resilience Act:
"Gefion er blandt de få AI-supercomputere i verden – og den eneste af sin slags placeret i Danmark. Vores mission er at give virksomheder, forskere og offentlige institutioner adgang til den GPU-kraft, der skal til for at drive næste generation af innovation. Gennem vores samarbejde med TDC Erhverv kan vi bringe Gefions unikke muligheder i spil som en central drivkraft for dansk innovation. Med TDC Erhvervs stærke tilstedeværelse og velafprøvede teknologiløsninger kan vi gøre Gefions avancerede GPU-kraft tilgængelig for endnu flere virksomheder og offentlige aktører," siger Nadia Carlsten, CEO i DCAI.
“Med samarbejdet giver vi danske virksomheder og offentlige institutioner – uanset størrelse og branche – adgang til GPU-kraft i verdensklasse – på danske præmisser. Kombinationen af Gefions AI-supercomputer og TDC Erhvervs CloudKey®-krypteringsteknologi betyder, at vi kan tilbyde en omfattende løsning, hvor suveræn compute-kraft forenes med fuld datasuverænitet – og med compliance, kontrol og ejerskab over data indbygget fra start,” udtaler John Henriksen, CEO hos TDC Erhverv, og fortsætter:
“Det handler ikke kun om at levere rå regnekraft, men om at skabe et trygt fundament, hvor innovation kan ske uden kompromiser – og hvor danske virksomheder og offentlige aktører kan fokusere på vækst og udvikling frem for regulering. Vi er derfor rigtig glade for samarbejdet, som er et vigtigt skridt i retning mod at understøtte og styrke Danmarks position som et digitalt foregangsland."
Med Gefion som fundament og TDC Erhverv som end to end teknologipartner får danske virksomheder, forskere og myndigheder adgang til mere end bare AI-kraft i verdensklasse. Som en del af samarbejdet, tilbyder TDC Erhverv ekspertrådgivning og beskytter virksomheders netværk med alt fra dedikeret dataforbindelser og skræddersyede cyber- og sikkerhedsløsninger (DNS-beskyttelse, dokumentation og overvågning af data og dataadgang). Herved kan danske virksomheder med tryghed skabe innovation uden kompromiser.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel PoulsenKommunikationschef, TDC Erhverv
Tlf:+45 41 16 92 86mikpo@tdc.dkBilleder
Om TDC Erhverv
TDC Erhverv tilbyder en bred portefølje af løsninger inden for kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og it-sikkerhed. Med end-to-end løsninger, der dækker virksomheders behov uanset størrelse og kompleksitet, forbinder TDC Erhverv kunder, medarbejdere og omverden. Også når de digitale behov ændrer sig i takt med udviklingen og ambitionerne, giver TDC Erhverv virksomheder, store som små, friheden til at se fremad.
About DCAI and Gefion
Danish Centre for AI Innovation (DCAI) owns and operates Gefion, Denmark's flagship AI supercomputer, designed specifically for the mosty demanding AI projects. Gefion ranks among the most powerful supercomputers globally powered by 1528 NVIDIA H100 GPUs. DCAI's mission is to lower the barrier for accessing advanced computing capabilities, enabling customers to innovate and fostering ecosystem growth. DCAI customers include academic researchers, startups, government institutions, and enterprise customers doing large scale innovation. DCAI was formed as a company and funded by the Novo Nordisk Foundation and EIFO in 2024.
Følg pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC Erhverv
National beredskabsøvelse har virket: Danske virksomheder ruster sig bedre mod cyberangreb21.8.2025 08:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste års nationale cybersikkerhedsinitiativ Hele Danmark Øver har været en øjenåbner for mange danske virksomheder, der har taget konkrete tiltag for at styrke deres beredskab og robusthed over for cyberangreb. Det viser en ny rundspørge blandt sidste års deltagere. I år gentages det succesfulde initiativ med nye aktører som Politiet med ombord, nye tiltag og en ambition om, at mange flere virksomheder skal øve sig.
Cybertrussel går under radaren: Danske virksomheder kan blive ramt uden at opdage det12.8.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende og overset cybertrussel angriber langsomt, diskret – og er langt sværere at opdage for danske virksomheder. Det er blevet en populær angrebsmetode blandt mindre ressourcestærke angribere, hacktivister og cyberkriminelle grupper. Det fremgår af den seneste sikkerhedsrapport fra TDC Erhverv.
Ny rapport: Den geopolitiske situation ændrer trusselsbilledet15.5.2025 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Trusselsniveauet er fortsat på et meget højt niveau. Geopolitiske spændinger sætter gang i samarbejdet mellem cyberaktivister, som i stigende grad bruger DDoS-angreb til at fremme politiske dagsordener og er blevet en voksende trussel mod både virksomheder og samfund. Det fremgår af den seneste sikkerhedsrapport fra TDC Erhverv.
D-mærket løber med Det Gyldne Gitter ved Cyber Security Awards 202513.3.2025 16:45:07 CET | Pressemeddelelse
Dansk Erhverv, Dansk Industri, SMV Danmark, Forbrugerrådet Tænk og Industriens Fond kunne torsdag aften lade sig hylde som vindere af Det Gyldne Gitter ved årets Cyber Security Awards for deres arbejde med mærkningsordningen, D-mærket. På aftenen blev der yderligere uddelt tre priser: Åbenhedsprisen, Årets Kvindelige Cyberinspirator og Årets SMV-indsats.
Hackerangreb koster danske virksomheder over 1,4 millioner kr. om ugen13.3.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder vurderer i en ny rapport, at det koster dem mindst 200.000 kr. om dagen, når et cyberangreb rammer. I Norden tager det i gennemsnit 300 dage at håndtere et angreb, hvilket kan ende med en økonomisk samlet omkostning på 60 millioner kr. pr. angreb. Alligevel har kun hver femte virksomhed en fuldt implementeret beredskabsplan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum