Fynske Bank

Fynske Banks strategiske initiativer bærer frugt

Del

Investeringer i flere medarbejdere, en ny og mere kundevendt måde at arbejde på og ny teknologi begynder for alvor at gøre en forskel i Fynske Bank, hvor det samlede forretningsomfang for første gang runder 20 milliarder kroner. Fremgangen er især trukket af mange nye kunder og dermed også af en flot vækst på både indlån og udlån. Resultatet for årets første seks måneder er et overskud på 57 millioner kroner før skat. Fynske Bank præciserer samtidig forventningerne til årets resultat.

Fynske Bank fortsætter sin positive vækstrejse med stor kundetilstrømning og derfor også flot vækst i både indlån og udlån. Samtidig formår banken - trods de lavere markedsrenter og et forventeligt fald i netto renteindtægter - at øge de samlede netto- og gebyrindtægter.

Det skyldes især et boligmarked med høj aktivitet, men også en positiv udvikling på investeringsområdet, hvor Fynske Bank for nylig har lanceret et nyt formuekoncept.

Det viser halvårsregnskabet, der samtidig markerer en milepæl.

For første gang i Fynske Banks historie har bankens samlede forretningsomfang rundet 20 milliarder kroner.

-Det er meget positivt, at vi sideløbende med fusionsprocessen med Nordfyns Bank har formået at vækste i takt med vores målsætninger og har skabt os et stærkt fundament. Vi er strategisk set præcis, hvor vi havde forventet at være på nuværende tidspunkt, og vores markante investeringer i nye medarbejdere, en ny og mere kundevendt måde at arbejde på og ny teknologi begynder for alvor at gøre en forskel. Vi har skabt endnu mere tid og rum til at fokusere på de gode kundeoplevelser, og vi er overbeviste om, at den nære og direkte kundekontakt er afgørende for at kunne være den stærke lokal- og regionalbank, vi ønsker at være, siger administrerende direktør Henning Dam.

Fynske Bank kommer ud af årets første seks måneder med et overskud på 57 millioner kroner før skat.

Udlånsvæksten er på 8,2 procent og indlånsvæksten på 8,5 procent i forhold til samme periode sidste år.

Omkostningsniveauet er stabilt og på niveau med de overenskomstmæssige lønreguleringer.

Holder fast i fusionsaftale
Dertil kommer dog engangsomkostninger på 11 millioner kroner i forbindelse med fusionsprocessen med Nordfyns Bank.

-En fusion er en kompleks proces, hvor det er nødvendigt og helt naturligt at inddrage erfarne, eksterne rådgivere, og vi har en gennemarbejdet og underskrevet fusionsaftale med Nordfyns Bank, siger Henning Dam.

I aftalen står, at Fynske Bank er Nordfyns Banks foretrukne fusionspartner, og Nordfyns Bank har ikke opsagt aftalen.

Det gør Fynske Bank heller ikke, selv om Middelfart Sparekasses direktør i pressen har opfordret Fynske Bank til at trække sig fra fusionsprocessen.

-Vi har hele året arbejdet målrettet på en ligeværdig fusion med Nordfyns Bank, og vores fusionsaftale er fortsat gældende. Den holder vi fast i. Vores tilbud er klart det bedste og til gavn for både kunder, medarbejdere, aktionærer og hele Fyn. Nu er det op til aktionærerne i Nordfyns Bank at afgøre bankens fremtid, siger Henning Dam.

I halvårsregnskabet præciserer Fynske Bank forventningernes til årets samlede resultat. Forventningen er nu, at det lander i intervallet 90-110 millioner kroner mod tidligere forventet 85-115 millioner kroner.

Fakta om regnskabet for første halvår 2025: 

Resultat før skat: 57 millioner kroner. 

Resultat efter skat: 47 millioner kroner.

Forventninger til årets resultat før skat: 90-110 millioner kroner.

Vækst i indlån på 8,5 procent i forhold til 30. juni 2024.

Vækst i udlån på 8,2 procent i forhold til 30. juni 2024.

Samlet forretningsomfang: 20,6 milliarder kroner.

For yderligere information, kontakt venligst:

Henning Dam, administrerende direktør: 23437425.

Han står til rådighed for uddybende interviews onsdag den 27. august klokken 07.30 - 09.30. 

Kontakter

Billeder

Henning Dam, Fynske Bank
Henning Dam, Fynske Bank
Fynske Bank
Download
Henning Dam, Fynske Bank
Henning Dam, Fynske Bank
Fynske Bank
Download

Vedhæftede filer

Fakta om Fynske Bank:

Fynske Bank blev dannet i 2013 ved en fusion mellem Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank.  

Banken har hovedsæde i Svendborg og er lokalt baseret med 11 afdelinger på Fyn, i Trekantområdet og i Aarhus.  

Fonden for Fynske Bank ejer 45 procent af banken og støtter aktivt lokalsamfundet med donationer til det frivillige fritids- og foreningsliv. I 2024 uddelte fonden donationer for 19 millioner kroner.

Det gennemsnitlige antal medarbejdere var i første halvår af 2025 211 mod 201 i samme periode sidste år.

Følg pressemeddelelser fra Fynske Bank

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fynske Bank

Fynske Bank og Nordfyns Bank ønsker fusion: Vil skabe Fyns stærkeste bank6.5.2025 08:48:24 CEST | Pressemeddelelse

Bestyrelserne i Fynske Bank og Nordfyns Bank ønsker en ligeværdig fusion med ambitionen om at skabe Fyns stærkeste og mest attraktive bank til gavn for både medarbejdere, kunder, aktionærer og i et større perspektiv hele Fyn. Fusionen vil sikre, at den nye bank løfter sin finansielle styrke og sine kompetencer og specialer. Med til sammen 19 filialer på Fyn og i Østjylland styrker banken samtidig sin fysiske tilstedeværelse tæt på sine kunder og deres lokalsamfund.

Fynske Bank får næstbedste resultat nogensinde trods store forandringer27.2.2025 15:06:13 CET | Pressemeddelelse

Fynske Bank kommer ud af 2024 med et overskud på 164 millioner kroner før skat. Det er det næstbedste resultat i bankens historie. Administrerende direktør Henning Dam kalder regnskabet tilfredsstillende og hæfter sig især ved, at banken har oplevet reel kundetilgang, har øget forretningsomfanget, vækster i de store byer og har fået forretningen op i et højere gear. – Vores fundament er stærkt, og vi er godt rustet til fremtiden, siger han.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye