
Fynske Bank ser fortsat stærkt rationale i fusion
16.6.2025 09:00:00 CEST | Fynske Bank | Pressemeddelelse
Fynske Bank ser positivt på Nordfyns Banks ønske om at indgå i en dialog om fusionen og er fortsat overbevist om, at en fusion mellem de to banker er det rigtige strategiske match. Den ekstraordinære generalforsamling, der var planlagt til den 18. juni, er dog aflyst som konsekvens af, at Nordfyns Bank tilsvarende har aflyst deres ekstraordinære generalforsamling.
Fynske Bank betragter fortsat det strategiske rationale for fusionen mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank som stærkt og er derfor positiv overfor Nordfyns Banks hensigt om at videreføre dialogen om fusionen.
Fynske Banks aktionærer har siden offentliggørelsen af fusionsønsket den 6. maj bakket fuldt og bredt op om visionen om sammen med Nordfyns Bank at skabe Fyns foretrukne og mest attraktive bank til gavn for både medarbejdere, kunder, aktionærer og hele Fyn.
Alligevel bliver den ekstraordinære generalforsamling ikke gennemført som planlagt den 18. juni.
Det sker som en konsekvens af, at Nordfyns Bank tilsvarende har aflyst sin ekstraordinære generalforsamling.
Fra Fynske Banks side er fusionsplanerne dog på ingen måde skudt ned, og vi ser positivt på Nordfyns Banks hensigt om at indgå i en dialog om fusionen.
- Jeg er fortrøstningsfuld, og vi har et klart ønske om at finde en løsning, så fusionen kan blive en realitet. Vi er fortsat overbeviste om, at vi står stærkere sammen, og at en fusion vil skabe stor værdi for aktionærerne i begge banker. Derfor er vi åbne for Nordfyns Banks ønske om at indgå i en dialog, siger administrerende direktør Henning Dam.
Kontakter
Trine Grauholm, kommunikationskonsulent, Fynske Bank: 51906061
Følg pressemeddelelser fra Fynske Bank
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fynske Bank
Fynske Bank åbner ny afdeling i København som et led i bankens langsigtede udvikling12.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Etableringen udspringer af en stigende interesse for personlig og kompetent rådgivning i hovedstadsområdet blandt bankens eksisterende kunder, og de seneste års udvikling i Fynske Bank har gjort det muligt at tage skridtet nu.
Fynske Bank styrker sin position i Østjylland: Udvider i Vejle og åbner i Horsens9.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som en naturlig del af bankens vækststrategi styrker Fynske Bank holdet i Vejle med yderligere seks medarbejdere, der skal dække både privat- og erhvervsområdet. Samtidig er det besluttet at åbne en ny afdeling i Horsens. Med de to initiativer udbygger Fynske Bank sin position i Østjylland og sikrer en sammenhængende dækning hele vejen fra Fyn til Aarhus.
En milepæl i Fynske Banks historie: Bygger nyt hovedsæde i Odense4.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fynske Bank investerer markant i bankens udvikling og fremtid ved at bygge sit eget hovedsæde, der kommer til at ligge i Cortex Park tæt på SDU, motorvejen og letbanen. Byggeriet er udviklet i tæt samarbejde med 5E Byg og C&W Arkitekter og kommer desuden til at rumme et erhvervshus med fleksible lejemål.
Mange nye kunder og høj aktivitet sikrer Fynske Bank tilfredsstillende resultat26.2.2026 14:01:43 CET | Pressemeddelelse
Fynske Bank kommer ud af 2025 med et overskud på 126,6 millioner kroner før skat drevet af mange nye kunder, høj aktivitet og målrettede investeringer i flere medarbejdere, bedre rammer og ny teknologi. Resultatet giver et solidt afsæt for bankens Strategi 2030.
Fynske Banks repræsentantskab bakker bredt op om fusionsønske26.5.2025 19:26:36 CEST | Pressemeddelelse
Opbakningen til den ønskede fusion med Nordfyns Bank er et vigtigt skridt mod at skabe Fyns foretrukne og mest attraktive bank. Næste skridt er ekstraordinære generalforsamlinger i begge banker den 18. juni.