Flertal af unge vælger studie, der giver balance i familie- og arbejdsliv

En fremtid, hvor der er balance mellem arbejdsliv og familieliv/fritid, er så vigtig for mange af de 60.000 unge, der i disse dage begynder på en videregående uddannelse, at det har haft betydning for deres valg af studie.

I en ny undersøgelse fra EVA blandt 22.000 studerende svarer 51 procent, at det var afgørende for deres studievalg, at uddannelsen fører til et job med god balance mellem fritid, familieliv og arbejde.

”Det viser, at mange unge ikke kun tænker på, hvad de kan arbejde med, men også på, hvordan deres fremtidige arbejdsliv skal hænge sammen med familieliv og fritid. Balancen mellem arbejde og privatliv er blevet et centralt parameter, når unge vælger uddannelse, og det siger noget om de værdier, de går ind i voksenlivet med,” siger Bella Marckmann.

Ønsket om balance er især udbredt blandt kvinder, hvor 55 procent lægger vægt på dette, mod 46 procent blandt mænd.

Flest vælger efter faglig interesse og job

Selvom en fremtid med balance mellem fritid og arbejde betyder meget for mange, peger endnu flere dog også på andre begrundelser for deres studievalg.

Hele 88 procent af de studerende angiver, at deres faglige interesse for uddannelsen var afgørende for studievalget, mens 83 procent peger på muligheden for at få et spændende job efter endt uddannelse.

”Det er tydeligt, at de studerende ikke alene vælger med hjertet, men også med blikket rettet mod fremtiden. De vil fordybe sig i et fag, der interesserer dem, men samtidig skal uddannelsen åbne døre til et spændende job. Det er begrundelser, der år efter år ligger øverst, når vi undersøger det. Det viser en stor grad af konsistens i de unges valg,” siger chefkonsulent Bella Marckmann fra EVA.

En betydelig andel af de studerende – særligt kvinder – vægter også ønsket om at gøre en positiv forskel for andre. 65 procent af kvinderne peger på dette som en central årsag til deres studievalg, mens det samme gælder for 49 procent af mændene. Omvendt er det markant flere mænd end kvinder, der lægger vægt på muligheden for en høj indkomst efter endt uddannelse (35 procent mod 22 procent).

”Vi ser nogle tydelige forskelle på tværs af køn. For mange kvinder handler studievalget i høj grad om værdier og om at bidrage positivt til andre menneskers liv. For flere mænd er økonomi en stærkere motivation. Det er interessant, fordi det fortæller os noget om, hvad der driver forskellige grupper af studerende – og det kan være nyttig viden for både uddannelsesinstitutioner og vejledere,” siger Bella Marckmann.

Alder og baggrund spiller også ind

Analysen viser, at alder har betydning for, hvilke faktorer der vejer tungest i studievalget. Studerende på 26 år og derover lægger i højere grad end yngre studerende vægt på et arbejdsliv med god balance mellem arbejdsliv og fritids-/familieliv. Blandt de ældste studerende svarer 61 procent, at dette har været en afgørende faktor, mens det gælder for 46 procent af de yngste studerende og 50 procent i gruppen mellem 21 og 25 år.

Der er også forskelle i, hvor stor vægt studerende lægger på et højt fagligt niveau på uddannelsen. Blandt dem, der er optaget med en adgangsgivende kvotient på 10 eller højere, er det næsten halvdelen (48 procent), der har prioriteret dette højt. Blandt studerende med en kvotient mellem 7 og 9,9 er det kun 29 procent, der vægter det på samme måde.

Små ændringer i forhold til 2022

Overordnet set er der ikke sket de store ændringer i studievalgsbegrundelserne sammenlignet med 2022. Dog viser analysen, at færre i 2024 lægger vægt på uddannelsens geografiske placering. I 2022 var det 51 procent, der fremhævede dette som en afgørende faktor, mens det i 2024 er faldet til 41 procent. Andelen, der prioriterer muligheden for en høj indkomst, er også faldet fra 34 procent til 28 procent i samme periode.

Ifølge Bella Marckmann kan det være et tegn på, at indhold og fremtidsperspektiver vejer tungere end praktiske hensyn som bopæl:

”Geografisk placering er ikke det første unge tænker på, når de skal begrunde deres studievalg, og det ser ud til, at der er lidt færre, der lægger vægt på det i dag sammenlignet med tidligere. Når man ser på de konkrete søgetal, er det dog tydeligt, at der fortsat er størst søgning mod uddannelser i de største byer. Den politiske aftale om udflytning af uddannelser fra 2021 har øget reguleringen på området. Så det er svært at sige, om ændringen skyldes den øgede regulering eller om det er en reel ændring i de unges præferencer,” siger Bella Marckmann.