SMVdanmark tilfreds: Regeringen indfører fradrag for motion efter EU-pålagt moms
22.8.2025 18:11:00 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
På grund af EU-domme skal der fra 2026 lægges moms på bl.a. holdtræning i fitnesscentre, danseskoler og andre kommercielle fritidsaktiviteter. Regeringen vil dog kompensere danskerne med et nyt fradrag for motion og musikundervisning. "Det vil jeg gerne sende en stor tak til ministeren og regeringen for," siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.

Fra 1. januar 2026 bliver der indført moms på en række undervisnings- og fritidsaktiviteter udbudt af private aktører. Det gælder blandt andet holdtræning i fitnesscentre, brug af personlig træner, yoga, dans, sang og musikundervisning samt andre kreative fritidsaktiviteter. Baggrunden er domme fra EU-Domstolen, som Danmark er forpligtet til at følge.
For at afbøde konsekvenserne vil regeringen anført af skatteminister Rasmus Stoklund indføre et særligt fradrag, så voksne danskere kan trække udgifter til motion og musikundervisning fra i skat. Det har Skatteministeriet netop oplyst.
Foreningsidræt og kommunale musikskoler bliver ikke omfattet, da de fortsat er fritaget for moms.
”Selvom det er på en ærgerlig baggrund, så er det en virkelig god nyhed, at skatteminister Rasmus Stoklund nu foreslår et fradrag for motion. Det betyder, at de mange danskere, som dyrker motion i fitnesscentre, yogastudier eller danseskoler, ikke bliver ramt af højere priser. Det er en klar sejr for både branchen og folkesundheden. Det vil jeg gerne sende en stor tak til ministeren og regeringen for,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
Ifølge SMVdanmark har branchen i årevis gjort politikerne opmærksomme på konsekvenserne af EU-dommen og peget på et fradrag som den mest enkle og effektive løsning.
”Vi har presset på for at få en kompensation. Jeg er meget taknemmelig for, at regeringen og ministeren har lyttet nu og vælger at føre de ekstra momsindtægter tilbage til borgerne i form af et fradrag. Vi ser frem til at drøfte detaljerne, men uanset hvordan det udformes, er det afgørende, at danskerne bliver kompenseret 1:1 for den nye moms,” siger Jakob Brandt.
Fakta:
- Fra 1. januar 2026 skal der lægges moms på holdtræning i fitnesscentre, personlig træning, danseskoler, private yogastudier, sang- og musikundervisning samt en række andre kommercielle fritidsaktiviteter.
- Foreningsidræt og kommunale musikskoler fortsætter med at være momsfritaget.
- Regeringen vil indføre et fradrag, der gør det muligt at trække udgifter til kommerciel motion og musikundervisning fra i skat.
- Forslaget finansieres af de øgede momsindtægter som følge af praksisændringerne på momsområdet.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nyt samarbejde skal styrke elevers viden om dansk spiritusproduktion6.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Destillerier og Spiritusproducenter under SMVdanmark har indgået et samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen, der skal give fremtidens kokke, tjenere og restaurantfolk større kendskab til dansk kvalitetsspiritus. Målet er at give elever indsigt i dansk produktion, råvarer, håndværk og udvikling gennem møder mellem producenter og de fagfolk, der i fremtiden skal præsentere og servere produkterne.
Over halvdelen af de danske SMV’er mangler en plan for håndtering af kriser og store cyberangreb5.11.2026 12:16:47 CET | Pressemeddelelse
52 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke gjort sig konkrete overvejelser om, hvordan de skal håndtere større driftsforstyrrelser som fx cyberangreb. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, som efterlyser enklere vejledning og bedre hjælp til virksomhedernes beredskab.
Ny analyse: SMV’erne tror på fremtiden, men bureaukrati bremser væksten5.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Trods international uro og økonomisk usikkerhed ser seks ud af ti små og mellemstore virksomheder positivt på deres fremtid. Men en ny analyse fra SMVdanmark viser, at administrative byrder, mangel på arbejdskraft og skatter og afgifter er de største barrierer for at udnytte vækstmulighederne.
Ny analyse: Dårlige betalingsvaner koster SMV’erne 12 mia. kr. om året1.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske SMV’er bruger hvert år 38 mio. arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 mia. kr., viser en ny analyse fra SMVdanmark.
Nye tal: Industriens opsving det seneste år er båret af de store virksomheder26.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstilliden faldt i oktober hos både små og store virksomheder, og faldet er størst blandt SMV'erne. Samtidig viser nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer, at den fremgang, industrien har haft det seneste år, i overvejende grad ligger hos de største virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum