Elbilister får adgang til næsten 5.000 ladepladser i hele Danmark
1.9.2025 13:38:47 CEST | Circle K | Pressemeddelelse
Fra den 1. september bliver det markant nemmere for elbilister at lade bilen på farten. Circle K og E.ON Drive Infrastructure har netop indgået et samarbejde, der giver Circle Ks kunder adgang til begge selskabers ladepladser med Circle Ks Charge-app.

Med det nye samarbejde får elbilister adgang til over 600 lynladepladser på Circle K-stationer i hele landet samt E.ON Drive Infrastructures mere end 4.100 ladepladser, hvoraf 355 er lynladere. Resten er såkaldte fortovsladere med op til 50 kW. Derudover får lastbiler adgang til 18 dedikerede ladepladser fordelt mellem Circle K og E.ON Drive Infrastructure.
Samlet i én app
Med Circle K Charge-appen kan både private og erhvervskunder fremover finde og lade på både Circle Ks og E.ON Drive Infrastructures ladere – og betale på samme måde som hidtil. Privatkunder kan betale for opladning med betalingskort eller gennem Circle K Charge-appen. Erhvervskunder skal betale for forbruget med deres erhvervskort ved ladestanderen og hermed samles deres forbrug på én enkelt faktura.
”Vi er glade for at gøre det endnu nemmere for elbilister at lade på farten. Med knap 5.000 ladepladser i hele landet – og adgang til både lynladere og bynære fortovsladere – bliver det lettere for både private og erhvervskunder at finde en ledig lader og komme hurtigt videre,” siger Trine Vendelboe, chef for e-Mobilitet hos Circle K Danmark.
Hos E.ON Drive Infrastructure ser man også store fordele i samarbejdet:
”Vi ejer og driver et af Danmarks største ladenetværk, og vi stræber altid efter at være en attraktiv leverandør og samarbejdspartner, så kunderne kan få den bedste service og mest fleksible løsning. Sammen med Circle K kan vi tilbyde elbilister et endnu større landsdækkende netværk og adgang til fortovsladere, som Circle K ikke har i sit ladenetværk i dag. Det giver ekstra værdi for kunderne,” siger Morten Hersoug, CEO i E.ON Drive Infrastructure Danmark.
Kraftfulde ladere uden abonnement
Circle Ks lynladepladser er udstyret med nogle af markedets hurtigste ladere med en kapacitet på 300-400 kW, som gør det muligt at lade en elbil på blot 20-30 minutter. Fortovsladere har typisk en effekt på 11-22 kW.
Det er gratis at hente Circle K Charge-appen, og det kræver ikke abonnement at lade bilen. Elbillister betaler kun for den strøm, der bruges. Herudover tilbyder Circle K, som det eneste brændstofselskab, adgang til Berlingskes nyheder og kvalitetsindhold til nul kroner, mens bilen lader op.
Sådan fungerer det:
- Hent Circle K Charge-appen her: https://www.circlek.dk/opladning-af-elbil/ladestandere/ladestander-app
- Find nærmeste ledige lader – både Circle K og E.ON Drive Infrastructure
- Betal i appen eller med betalingskort ved standeren
- Ingen abonnementskrav – betal kun for den strøm, du bruger
- Prisen for opladning på Circle Ks lynladere er 3,45 kr. pr. kWh, mens prisen for Circle Ks kunder er 3,15 kr. pr. kWh på E.ON Drive Infrastructures fortovsladere.
Kontakter
Kirsten GrumstrupKommunikationschef
Tlf:+45 2913 5551pressedk@circlekeurope.comOm os
Circle K er én af de førende convenience, energi og brændstofleverandører i Danmark, og er en del af den canadiske Alimentation Couche-Tard gruppe. Gruppen har samlet mere end 16.700 butikker og stationer og ca. 149.000 ansatte i 31 forskellige lande rundt om i verden. Circle K driver i Danmark to separate brands (Circle K & INGO) på i alt 436 lokationer landet over. 209 er stationer, som udover brændstoffer under Circle K-brandet tilbyder mad, drikkevarer og bilvask. Samtidig er der lynladestandere på mange af vores stationer.
Følg pressemeddelelser fra Circle K
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Circle K
Kampdag: Kvinder sætter retningen på landets servicestationer6.3.2026 12:05:41 CET | Pressemeddelelse
Tankstationen var tidligere en mandebastion. I dag er billedet vendt. Over halvdelen af Circle Ks 200 danske stationer ledes nu af kvinder.
39 procent flere elbiler i Haderslev på et år – nu forbedres lademuligheder18.2.2026 11:16:56 CET | Pressemeddelelse
Antallet af nyregistrerede elbiler i Haderslev Kommune er steget med 39 procent det seneste år. Nu bliver der opsat nye lynladere hos lokal tankstation og ved motorvejen.
Circle K åbner sin første selvstændige convenience-butik i Danmark3.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når Circle K i 2026 slår dørene op til en helt ny butik i Billund Lufthavn, er det første gang, kæden åbner en selvstændig convenience-butik uden en tankstation i Danmark. Med udvidelsen af butikskonceptet vil Circle K styrke sin position som Danmarks største convenience-kæde.
Circle K og NRGi indgår partnerskab om elbilopladning29.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang tilbyder Circle K nu hjemmeopladning til elbiler. Det sker i et nyt samarbejde med energi- og rådgivningskoncernen NRGi, hvor Circle K’s privatkunder kan få installeret en ladeboks og samtidig få adgang til en række fordele og rabatter. Det betyder en enkel og fleksibel løsning, der giver elbilister hjemmeopladning og lynladning på farten uden binding og dyre abonnementer.
Grov tone over for butiksansatte fortsætter: Antallet af chikanesager stiger i Circle K27.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
”Syge kælling”, ”Hjernedøde so”, ”Fuck jer” – det er bare nogle af de ord, som er sagt til Circle Ks medarbejdere. Tonen over for butiksansatte i Danmark bliver fortsat grovere. Hos Circle K er antallet af indberettede sager om chikane og uacceptabel kundeadfærd steget markant det seneste år. Den negative udvikling fortsætter på trods af gentagne indsatser og fælles kampagner i detailbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum