39 procent flere elbiler i Haderslev på et år – nu forbedres lademuligheder
18.2.2026 11:16:56 CET | Circle K | Pressemeddelelse
Antallet af nyregistrerede elbiler i Haderslev Kommune er steget med 39 procent det seneste år. Nu bliver der opsat nye lynladere hos lokal tankstation og ved motorvejen.

Der er kommet flere elbiler på de danske veje, og Haderslev er bestemt ingen undtagelse. Bare fra 2024 til 2025 er der kommet 39 procent flere nyregistrerede elbiler i kommunen, og antallet er mere end tidoblet i forhold til for fem år siden, viser tal fra Danmarks Statistik.
For at følge med den udvikling har Circle K i Vojens installeret to ladere med fire lynladepunkter.
– Vi har virkelig oplevet det stigende antal elbiler i hele kommunen, og flere har spurgt til muligheden for at lade elbilen på tankstationen. Det har vi lyttet til og etableret to lynladere med fire ladepunkter – både i Vojens og ude ved motorvejen ved Ustrup. Begge steder kan man lade bilen på 20-30 minutter, fortæller Trine Vendelboe, der er chef for e-mobilitet hos Circle K Danmark, som desuden inden for kort tid vil udvide stationen i Vejen med en ekstra ladestander.
Kræver mere af tankstationen
Er man ny elbilsejer har man givetvis også opdaget, at det tager lidt længere tid at skyde strøm i bilen, end benzin eller diesel. Derfor kræves der også noget mere af de moderne tankstationer.
– Vi har lavet undersøgelser på det, og mere end halvdelen af danskerne peger på muligheden for toiletbesøg som det vigtigste, når de skal tanke eller lade, mens omkring hver fjerde synes, at mulighed for mad og drikke er vigtigst. Vi sørger selvfølgelig for ordnede toiletforhold, forskelligartede muligheder for velsmagende mad og drikke, der gør det nemt at få god mad på farten, fortæller Trine Vendelboe.
Tankstationernes ladere er et væsentligt skridt mod en fremtid, hvor hele bilparken bliver el-drevet, forklarer markedsanalytiker hos Bilbasen Jan Lang.
– Det er kun et spørgsmål om tid, før vi alle kører elbil. For tankstationer bliver lynladere en stadigt vigtigere del af deres funktion som et naturligt stop på farten, siger Jan Lang og tilføjer:
– Danmark har en god plan for udrulningen af ladeinfrastruktur, og kapaciteten følger efterspørgslen. Her er det afgørende, at flere aktører – også de klassiske brændstofudbydere – udbygger ladenetværket. Én udbyder alene ville skabe udfordringer med ladningen, men flere giver sund konkurrence og bedre muligheder for elbilister.
Kontakter
Kirsten GrumstrupKommunikationschef
Tlf:+45 2913 5551pressedk@circlekeurope.comBilleder
Om os
Circle K er én af de førende convenience, energi og brændstofleverandører i Danmark, og er en del af den canadiske Alimentation Couche-Tard gruppe. Gruppen har samlet mere end 16.700 butikker og stationer og ca. 149.000 ansatte i 31 forskellige lande rundt om i verden. Circle K driver i Danmark to separate brands (Circle K & INGO) på i alt 432 lokationer landet over. 205 er stationer, som udover brændstoffer under Circle K-brandet tilbyder mad, drikkevarer og bilvask. Samtidig er der lynladestandere på mange af stationerne.
Følg pressemeddelelser fra Circle K
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Circle K
Circle K åbner sin første selvstændige convenience-butik i Danmark3.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når Circle K i 2026 slår dørene op til en helt ny butik i Billund Lufthavn, er det første gang, kæden åbner en selvstændig convenience-butik uden en tankstation i Danmark. Med udvidelsen af butikskonceptet vil Circle K styrke sin position som Danmarks største convenience-kæde.
Circle K og NRGi indgår partnerskab om elbilopladning29.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang tilbyder Circle K nu hjemmeopladning til elbiler. Det sker i et nyt samarbejde med energi- og rådgivningskoncernen NRGi, hvor Circle K’s privatkunder kan få installeret en ladeboks og samtidig få adgang til en række fordele og rabatter. Det betyder en enkel og fleksibel løsning, der giver elbilister hjemmeopladning og lynladning på farten uden binding og dyre abonnementer.
Grov tone over for butiksansatte fortsætter: Antallet af chikanesager stiger i Circle K27.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
”Syge kælling”, ”Hjernedøde so”, ”Fuck jer” – det er bare nogle af de ord, som er sagt til Circle Ks medarbejdere. Tonen over for butiksansatte i Danmark bliver fortsat grovere. Hos Circle K er antallet af indberettede sager om chikane og uacceptabel kundeadfærd steget markant det seneste år. Den negative udvikling fortsætter på trods af gentagne indsatser og fælles kampagner i detailbranchen.
Circle K vil belønne alle besøg med nyt fordelsprogram13.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Circle K lancerer nu et helt nyt fordelsprogram, Circle K Extra, som gør det nemmere og mere attraktivt for kunderne at opnå rabatter, uanset om de tanker, lader, vasker bil eller handler i butikken. Programmet skal styrke sammenhængen mellem kædens brændstof-, lade- og convenience-forretning.
Circle K åbner landets største motorvejsnetværk af lynladere5.1.2026 09:32:22 CET | Pressemeddelelse
Circle K investerer markant i dansk ladeinfrastruktur og åbner som resultat af Vejdirektoratets motorvejsudbud 80 nye lynladepladser fordelt på ni ladeparker. Da ladeparkerne åbnede 1. januar 2026, fik Circle K Danmarks største netværk af lynladere langs de danske motorveje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

